Er en ridehest bleven stjålen, tager man stiltiende det sidst brugte ridetøj og lægger det bag i en bagerovn, idet man siger: »I tyvens navn.« Derpå fyrer man foran i ovnen således, at tojet ikke brændes. Tyven er da nødt til at komme med hesten, hvorpå man slår vand på ilden. Rands. Jørg. H.
Et år for Peder Dals gård i Vejlby ved Rands fjord brændte, vågnede et par husmandsfolk i æ nedreiuark en nat og så, at den brændte, ja, at taget skred. Havde de nu haft forstand på de ting, så kunde de have hindret branden eudnu i hundrede år, men det havde de ikke, og gården brændte året efter. En gang forhen, som gamle pastor Buhl en nat var ude at...
Går det brændende lys på bordet ud af sig selv, da kommer der netop et lig forbi. Tødsø. Th. Nybo.
da.etk.JAT_03_0_01522
Når en brændende billing falder ud af kakkelovnen og har lighed med en fod, vil der dø én i dette hus. MadsJ.
Vi kan somme tider om aftenen se, at ilden brænder uden for vinduerne (gjenskin fra kakkelovnen), det siger os. at vi næste dag får stormvejr. 42123. P. Jensen.
Voldborg aften skal heksene brændes, derfor blusser man. Odsgård, Vinkel.
Her brændes al lighalm ude på marken, og man ser efter, hvor rogen driver hen, for der skal den næste døde komme fra. Kristen Ebbesen, Egtved. Kirkeklokker og grave.
da.etk.JAT_03_0_01549
Den halm, som et lig har ligget på, forend det lægges i kiste, skal brændes ude på marken. Røgen vil da drage i den retning, hvor det næste lig vil komme fra. C. L. Rasmussen.
Sko på bordet spår ufred. A. Christensen, S.-Tr.
Når en ko får gjennemgang eller ondt i livet og kan ikke stilles, så skal den årelades, og blodet skal brændes i pulver, og dette pulver skal koen indgives i vand, hvori er malurter, krusemynter, vejher, er kogt i dette vand, indgives dette blodpulver, tiendes gjort. P. Hansen.
Når kogte æg pilles og ædes, skal skallen ej opbrændes, ti det forårsager hønsene besværlighed med at værpe.
St.Hans Aften brændes Våågild her. [Klejtrup S., Rinds H.]? Pens. Lærer Niels N. Kjær, Fristrup.
Ser man Forbrand og lige efter ser på den Ting, der er nærest (o: den første Ting, man får Sigte på), siger man: »Brænder du nu, brænd så ikke igjen, så længe det (Træ, Dige, Dam o. s. v.) står.« Så er Branden sat hen, så længe de Ting er der. Kristen Ebbesen, Egtved.
Da præsten i Henne skulde brændes, bad en gammel kone om hans tøfler. Men han smed dem for af i ilden og sagde: »Hest og grime skal følges ad.« Der er en lille sort plet i marken, hvor der ingen ting vil gro. Der skal det være, han er brændt. Thomas Jensen, Henne.
Her brændes blus Voldborg aften, og det kan sees med de blus, så langt man kan se omkring i synskredsen, altså også i Lindeballe, Gadbjærg, Norup og Randbøl, Ringive, Brande, Bække, Vorbasse og øst på helt til Jelling. Heksene her rider til Troms kirke. Give.
Heksene kan forgjøre kreaturerne Voldborg aften, men kan brændes hen. Jens Andersen, Kairis.
Den halm, et lig bliver lagt på, når det lægges på båre, på et bord eller lignende, skal brændes, ellers får den døde ikke ro i graven. lars Frederiksen.
Afskårne negle skal brændes, ellers får man tandpine. J. M.
Her brænder de blus både Voldborg og st. Hans aften, og så parres de. Her brændes blus for [Per Jensens] karl og [Jens Hansen]s pige, gid de må længe leve i velstand og glæde hundrefie år og dertil flere. Den, der kan råbe højest . . . Lærer Joh. Chr. Bendix, Terndrup.
De brænder blus både Voldborg og st. Hans aften. Den sidste aften får de gadelam, og alle de unge er med. Er der for mange piger, får én to lam. Somme får gamle enkekoner. De unge lærere her i skolen får gjærne sådan én. Der råbes blot: Her brændes blus for N. N. og N. N.. Karen Marie Jensdatter, Ravnkilde.
