I True var der en kone, som sad uden for gangdøren på hendes gård, og så i det samme kom der en hare rendende forbi og rendte ud ved deu anden side og så hen til nabogårdeu. Så tog hun noget og jog efter den med og tænkte så ikke mere ved det. Men nogle dage e'.ter, da hun var ude at læsse hø, faldt hun ned af læsset og brækkede sin arm. Hendes mand...
Mads Hansens enke, Sterregárd, har en gammel navneklud fra Jr/n/s-egnen, den ser således ud : De store bogstaver. De små bogstaver. 1766. Stjærne. Krone. Krone. Krone. Krone. Krone- Stjærne. Jesu monogram, der holdes Jordklodemed XT Skib Navne. r . , , , -j , Navne. . at to engle hver pa sin side. korset over. ni. mast. Navne, r ' de dødes syede med...
Min bedstemoder hun var fra True, men vi boede i Års/"'. Så kom der så tit nogle gamle koner til min moder, og så sad de og kartede og fortalte historier for os. Når det var ondt vejr om vinteren, blev de der tit to, tre dage, og så fik de en gammel dyne at lægge over dem om natten. Min moder kunde også en hel del, og når de så allesammen fik mundene på...
Det var i Skovegnen, og de brændte Mile om Natten. Så var det nu en Karl, han skulde våge tillige med en anden Knægt omtrent på hans Alder, og da kom der en gammel Kone hen på Natten og gav sig til at pirre op i Milen og sagde: »Pir mig den, pir mig den!« Den anden tager da Ordet og siger: »Ja, a skal,« som han kunde bande, »pirre dig«, og så tog han en...
En Mand fra Hasle var Skipper og sejlede en Gang ude på en lang Tur. Der sejlede han vild og kom ind i det døde Hav. Det Vand var ligesom Tjære, og han var jo så kjed af det, for han kunde ikke komme af det Vand igjen. Allerbedst som han sejlede, kom en Mand i en Båd hen til ham og sagde, at dersom han vilde gjore ham en Tjeneste, skulde han hjælpe ham...
Min moders oldefader han var fra Veng, og han har fortalt, at den gang han var en stor knægt, da tjente der en karl i hans faders gård, som var kommen så tidlig op en morgen og var gået uden for porten, og da så han en mand, der kom kjørende med så stort et læs gjærdsel, te han havde aldrig nogen tider set så stort et læs. Så sagde karlen: "God morgen,...
Mi mues ålldfa han wa fræ Væng, å han hå fåtå/d, te dænd gang han wa en stue knæjt, da tendt dær en kåel te hans fåes, å han wa komen :å tiele åp jæ" muen å gån ujen få poten. Så so han ]æn, dæ kom kyerend mæ et grome stue læs gjasel, de wa så stue, te han haj ålde sit sJen et læs få. No wa dænd kJel alldti så rask po et, å så søø han: "Go muen, Fåånden!...
Min bedstemoder fulgte med hendes morbroder på kirkevejen fra Brabrand til True. Allerbedst som de gik, sagde han: «Gå til side, tøs,» og så tog han ved hende og forte hende om til den anden side af vejen. Der stod de stille, og så tog han hans lue af. Da de havde stået lidt, sagde han: «Ja, nu kan vi gå igjen.> Da hun nu vilde vide, hvad det var,...
da.etk.DS_02_H_00484
I True havde en mand en aften glemt at slå kors over noget, hvad det var, og så kom den vilde jæger, Hoens jæger, som han kaldes, ind i gården. Da var manden så resolut at skyde en kvie ud af stalddoren til ham, og den rev han straks i fire parter og smed en part til hver af hans hunde med de ord: «Havde du ikke gjort det, så havde det gået dig ilde.»...
En dreng kom forbi et ellekjær og gik derned og satte sig for at lyske i hans bukser. Da kom der en ellekjælling, hun var hul i ryggen som et dejtrug, og så blev han bange og rendte, men hun rendte efter ham og råbte: 38 A. Eliefolk. «Pelinki, Pelanki, tag dine bukser med dig!» Men han turde ikke vende om efter dem og fik dem heller aldrig mere. Mads...
En mand fra True vilde en aften gå hjem fra Århus. Han var kjorende et stykke af vejen med en mand og vilde så gå tvært over bakkerne ved Brabrand. Det var langt hen på aftenen. Da han nu kom der op, kom en lille mand til ham med en rod lue på og fulgtes med ham. Manden havde et stykke vadmel med, som han havde fået fra farveren. Ved de nu gik og...
Når Povl begger bro. sa brækker Per. E.H.
da.etk.JAT_01_0_00593
Små børns tøj må ikke ligge på jorden, forend de bliver døbte, ti der kan blive noget gjort ved dem. Postbud P. Pedersen, Fredericia.
Mathis skal brække is, finder ban ikke, så lægger han selv bro. A. L.
En halv fjerdingvej vesten for Guldager skal der vane gravet hoveder ned i en pest, som var her i gammel tid. Det er ene smågiave som på en kirkegård, og tuerne ligger i rader. Lars Harken, som ejede jorden, har fortalt mig det. Manden, der nu ejer stedet, vil ikke have det brækket, sa dit ligger i grønne endnu, som det tiltid har gjort. M. K. G.
Når en hest træder i det hul, man har gjort ved at dreje sig om på sin støvlehæl, brækker den benet. C. W. H. Mickdahl.
Mathis skal brække bro eller lægge bro, og det skal vare i syv uger. Eosted. F. L. Grundtvig.
Mathis bryder is. er der noget, så brækker han Den . er der ikke, så lægger han. K. Andersen, Kjerthige.
Når nogen vilde indhegne en eng, fik han kun lidt fornøjelse af det, han kunde ikke holde lukket for den. De brækkede leddene op med magt, alt skulde jo være til fælles afbenyttelse. Knud Jørgensen, Nørbeg.
For nogle År siden forsvandt der en Knippelskræmmer sporløst i Marslev. I en Gård var der en Indsidderstue, hvor det spøgede, så ingen kunde bo der. For en halv Snes År siden blev Gården bygget om, og da de brækkede Gulvet op i den Stue, fandt de et Skelet, som de mener skal være af Knippelskræmmeren. Marslev S., Bjærge H. Martin Andreassen, Marslev....
