Fædderskrædderen her i Ugilt, der kaldtes sådan, for det han havde to halve fødder, flyttede fra hans hus for spøgeris skyld. Det var, ligesom damer i silkekjoler gik igjennem stuen, det bankede og smedede, og hakkelsekisten gik. Han bar hakkelsekisten ud til det yderste af marken, men den blev lige godt ved at skjære hakkelse. Han grov mange alen ned...
Når brudefolkene skal kjøres til kirke her, så sidder bruden på én vogn, og brudgommen på en anden, men når de tager hjem, sidder de på brudens vogn tilsammen. Ved min broders bryllup fra Jetsmark da var der sejsten forridere. Bruden havde en kunstig krands på af tøjblomster med roser iblandt, I Ty havde brudepigerne også brudekrands på. Så var bruden...
En gammel mand i Lørslev lavede gildehus til børnene pintse-eftermiddag. Det var på Lørslev mark sonden for byen. Der gravedes en groft i firkant omkring et stykke grønjord, der skulde forestille et bord, og vi sad med fødderne nede i groben og på den kant, der var uden for. Rundt om groben så meget som en alen derfra, stak han grønne grene ned i jorden,...
Min moder måtte som voksen ud at tjene, og så kom hun til at tjene i en gård i Guldager. Der havde de tre sønner, som hver aften gik ad by, det bød sig selv. Mange gange kom de ikke hjem før midnat. Hvor mange er klokken? sagde så moderen, når de kom. Den er ni, svarte de hver aften. Konen var gjerrig og vilde have noget bestilt, og hun og min...
I forrige tider var der ingen, der havde stuekiokker. De kunde gå byen igjennem uden at træffe nogen. Min moders fader, der var degn, havde en klokke. Så havde de sjov af BitteMaren, for hun kjendte ikke klokken. Gå nu ind, bitte Maren, og se ofter, hvad klokken er. Den er min sæl otte og går til syv. Maren Jensdatter, Lørslev.
Der går en sort hovedløs hest fra Vår og til Lørslev, men kun ad den vej. Mange har set den. Et par høstfolk, mand og kone, havde været i Lørslev at høste og vilde hjem om aftenen. Så gik de ad den vej og snakkede om hesten, især var det konen, der havde tanker ved den. Aldrig snarere hun sagde det, så kom den og skred forbi dem, men de blev ved med...
Der var en mand på Sejlstrup, der hed Vihbæk, han gav aldrig almisse til nogen tigger. Så en dag kommer der en tigger til ham og spørger efter, om manden var hjemme. »Her boer ingen mand,« svarede Vilsbæk, »her boer eu vældige herre.» »Gud skelov og tak, så var det Dem, der gav os den gode regn i går.« »Å, rejs du til Helvede.« »Der var a i går, og...
Når Povl begger bro. sa brækker Per. E.H.
da.etk.JAT_01_0_00593
Små børns tøj må ikke ligge på jorden, forend de bliver døbte, ti der kan blive noget gjort ved dem. Postbud P. Pedersen, Fredericia.
Mathis skal brække is, finder ban ikke, så lægger han selv bro. A. L.
En halv fjerdingvej vesten for Guldager skal der vane gravet hoveder ned i en pest, som var her i gammel tid. Det er ene smågiave som på en kirkegård, og tuerne ligger i rader. Lars Harken, som ejede jorden, har fortalt mig det. Manden, der nu ejer stedet, vil ikke have det brækket, sa dit ligger i grønne endnu, som det tiltid har gjort. M. K. G.
Når en hest træder i det hul, man har gjort ved at dreje sig om på sin støvlehæl, brækker den benet. C. W. H. Mickdahl.
Mathis skal brække bro eller lægge bro, og det skal vare i syv uger. Eosted. F. L. Grundtvig.
Mathis bryder is. er der noget, så brækker han Den . er der ikke, så lægger han. K. Andersen, Kjerthige.
Når nogen vilde indhegne en eng, fik han kun lidt fornøjelse af det, han kunde ikke holde lukket for den. De brækkede leddene op med magt, alt skulde jo være til fælles afbenyttelse. Knud Jørgensen, Nørbeg.
For nogle År siden forsvandt der en Knippelskræmmer sporløst i Marslev. I en Gård var der en Indsidderstue, hvor det spøgede, så ingen kunde bo der. For en halv Snes År siden blev Gården bygget om, og da de brækkede Gulvet op i den Stue, fandt de et Skelet, som de mener skal være af Knippelskræmmeren. Marslev S., Bjærge H. Martin Andreassen, Marslev....
En Mand i Bøgvad kom en Aften fra Egtved og vilde hjem, han hed Knud Kristensen. Der nede ved Skådbjærg lå den Gang et Hus, som nu er brækket ned, og det kaldtes Rævens Kjælder. Det har nu altid spøgt der ved Rævens Kjælder og Skådbjærg, og da han kom til Huset, kom der også en stor Hund og fulgtes med ham derfra og om til Skådbjærg, men den gjorde ingen...
Kristen Rygård så en Ildebrand, og så red han efter den og faldt af Hesten og brækkede Halsen. Og så var det endda ikke andet end et Køllehus. Der har stået en Sten på Pladsen til Minde om det. Simon Bojsen, Billum. Billum S., V. Horne H.
Esbern Snare har bygget Sæbygård, og den Trappe er endnu på Gården, som han faldt ned af, da han brækkede Halsen. Midt imellem Sæbygård og Vedbygård er en stor Stendysse med Overligger, som en 7, 8 Mennesker kan stå inde i. Der siges, at Esbern Snare først skal have været begravet i den, men så blev han senere ført til Roskilde. Olga Olsen, Tåstrup. Sæby...
A er født i et Hus i Mjesing, der kaldes Slottet. Den Gang Slottet i Skanderborg blev brækket ned, kom en hel Del af Materialierne, både Tømmer og Sten, der til, og det blev mit Fødehus bygget op af, så derfra har det Navnet. Jens Murer, jegsen. Mjesing S., Hjelmslev H.
