På Lem Kirkegård skal være nedgravet en Skat, og Kirketårnets Skygge skulde gå over den Plads en Gang hver Dag. Men da nu Tårnet er brækket ned, vil det ikke blive let at finde Skatten. Jens Kristian Brink, Lem Bjærg Mark. S. Lem S., Bølling H.
da.etk.DSnr_03_0_01351
Peder Mollers Hus i Forballum er nu brækket ned. Tømmeret til det Hus skal være groet her på Marken, så stor Skov har her en Gang været. A. Thyssen-Hansen, Randerup. Mjolden S., Tonder Nørre A.
Man må ikke bortsmide en ikke brækket rygrad af en sild, mau har spist, ti så tærer rygraden kjødet af vedkommende menneske, som har spist silden. A. Pedersen.
da.etk.DS_07_0_00457
Her oppe i Hammelmose var en gang så fint-et herskab, at herren og fruen hver kjørte i sin lukkede vogn. Der er en mølle ved vejen, og hver gang herskabet kom kjørende forbi, skulde møllen sættes. De bliver ved at kjøre efter deres død, og mollerkarlen kan høre, det dumrer, når herskabet kommer, og så brækker vandet ud, for nu sætter de jo ikke møllen....
Vest for Langøre ligger en banke, som hedder Armhoved, der har i sin tid ligget en gård. På grund af, at beboerne ikke kunde begå sig for sørøvere, blev den brækket ned, og der er ikke mange rester af den kjendt nu. jens søren cvllinc, besser.
Der har været en by i Bostrup hede, som kaldtes Bitte-Bostrup. Midtvejs mellem den nuværende Bostrup by og Bostrup kro er det, den har ligget på en bakke, der kaldes BrunRøggels bakke. På samme bakke var i heden, forend den nu i vor tid atter blev brækket, tydelig kjendt agerfurer, der gik i oster og vester. Der går endnu en vej fra Bostrup by og løber...
Henne efter Vivild har ligget en herregård, Skovgård, der gik helt til grunde, og så brækkede de den ned. Men der står endnu så meget, te de kan se, hvor den har våer. Imellem Karleby og Skjørring har ligget en gård. De kan endnu pløje mursten op på pladsen, og der findes af disse gamle munkesten her i byen. peder Kristian Kristiansen, karleby.
Frå Gråbrødre kirke i Odense skal der have gået en løngang ind under åen til Nonnebanken, som munkene gik ad ud til nonnerne, der havde deres kloster på banken. Da kirken blev brækket ned, blev gangen kastet til. d. j.
Tårnet ved N.-Fardrup kirke stod på det samme sted, hvor nu våbenhuset er. Det var både stort og stærkt, men havde slået nogle revner, og derfor blev det dømt til at rives ned, endskjøndt det kunde have stået i lange tider. A var håndlanger, da de brækkede det ned, og vi havde nær aldrig fået held af det. peder madsen, n.-fardrup.
Der var et hus her norden for oppe i heden, og her boede Præjst-Kristian. Hans fader hed Varberg og var præst i Hem, og var bekjendt for, at han kunde spise så meget. Der var sådan allarm og kommers i det nus, te ingen kunde være der. Præsten var ridende derop en nat og skulde sætte det væk. Men kort efter blev basel brækket ned. Anders Kristensen,...
Der boede i Nysogn et par gamle piger hos hinanden, og de havde sådan sølle ben, så de brækkede enten det ene eller det andet, så snart de faldt. De gik altid med skindforklæder for, og når de lavede æggepangekage, slog de æggene i stykker over forklædet, rørte dem ud deri og hvistede dem sa over i panden. F,-u Anna Holm, Vejen.
Jens Kristian i Linder up brækkede sten op i Skrottes hedj, og ban sagde, at der var en umådelig masse hugorme. Der kunde træffe at være en bel skjæppe af dem. K. Eriks., Tolstr,
En kone her i sognet siger: "Det er så rart at have et gilde, for så har vi da noget at brække op af." Huu mener jo, at hun har levninger af steg at brække op. Opstuvede kartofler kaldes her opbrækkede kartofler, og konen siger til pigen: "Bræk os nogle kartofler op." Letbæk mølle.
I Tjæreby, hvor vi før boede, var et par folk, som ikke var af de renligste. En gang blev der et temmelig stort hul på stuegulvet lige inden for døren, den gang brugte de jo lergulve. Så sagde konen: "Det er da også usselt, Jens, at du ikke kan få det hul fyldt, vi går jo og brækker benene i det," men så tog manden en greb, gik ud i farestien og hentede...
Når de havde tækket en floo (o: flade) i år, kunde de næste forår brække det af igjen og skjære det i hakkelse til øgene, når de kom i foderbetryk. Kristian Kristensen Norge, Gjøtrup.
Indmarken ved gården var altid brækket, og man sagde for at betegne den: Oppe i æ ajjlse. Broødjorden blev brudt en gang imellem og la længere ude. Men yderst lå udmarken, æ wång, som aldrig blev brudt. Desuden havde hver mand en hedelod, som altid lå i lyng, og en toft, som var hjemme ved gården. Johanne Jensdatter, Bjærgby.
Der var en klog Mand i Groftebjærg, Vissenbjærg Sogn, de kaldte ham Holdmanden, men han hed ellers Kristen Nielsen. Han gav sig meget af med at kurere for bulne Fingre og brækkede Ben og deslige Sager. Han havde en temmelig stor Pragsis og måtte flere. Gange betale Mulkt derfor, men han betalte den aldrig, Beboerne der omkring skod jo sammen og betalte...
Ved Tavlund i Viby Sogn er der en Gård, der hedder Kastelsgården, og den ligger tæt ved en høj Bakke, som kaldes Kastelsbakken. Der har været gravet på den Bakke og brækket en hel Del Mursten op, så her tydelig nok har ligget en Borg. Her har boet en Sørøver, som hed Hindse, og efter ham skal Hindsholmen have fået Navn. Sejladsen har den Gang gået fra...
I Ubberud Sogn ved Middelfart-Landevejen har Svenskerne også brændt en Gård af. En gammel Kone, som døde 1812, fortalte det efter hendes Forældre. Den Gård hed Gamle-Gundergård, og der er endnu to Gårde nord for Landevejen, der kaldes Gundersø. Jeg har brækket den afbrændte Gårds Stenbro op, og den lå et Bøsseskud fra den nuværende Gårds Plads. Det er...
Der har været en Mølle her oppe i Harresø, og det er ikke så mange År siden, der var Spor både af Bygge og Mølledam, men nu er det hele blevet jævnet og kommen ind under Marken. Mollen har ligget en lille Smule til Vest for Harresø Kro af, sådan en halvandet hundrede Favne. A var nogle og tredive År, da alt det blev udslættet. Der er ingen, der ved noget...
