I den sydvest side af Lisbjærg skov var i sin tid en røverkule. Så tjente der en pige i den gård, som ejedes af Niels Peter Larsen, den gang a var ung, og huu skulde ud at lede efter nogle gjæs, der var løbne deres vej. Hun kommer op i skoven, men det blev aften og mørkt. Da hun havde gået en lille tid, kom hun et sted til, hvor der var en lem, og så...
Den gamle hodkerkone kom ad landevejen og vilde op ad Hulbitsk, og nu horte hun sådan tummel og sådan værken, te det kom hende da for, de var ved atslå et menneske ihjel. Så vendte hun og gik tilbage ned nedenfor Hulbusk. Der lå et hus, ogder gik hun ind. Koueu var ene hjemme, men straks efter kom der to mænd ind, og de var blodige og havde blodige knive...
I en præstegård i Sydsjælland skulde for et par år siden den længe ombygges, hvori loen fandtes. Men midt i logulvet fandtes nedrammet en peel, og den var sat ned over en karl, der i sin tid tjente i præstegården. Den dalevende præst forrettede nemlig hver aften sin andagt i kirken, men da indgangen til kirkegården var lige overfor loen, gik han igjennem...
Den præst, der konfirmerede mig, han kunde også noget. Det var Vogelius i Hundslund. Han var en grumme kortenspiller og drog tit ud at spille og kom så ikke hjem at forrette tjenesten. Der var mange lig, der måtte stå en 8 dage i våbenhuset, til han endelig kom for at kaste muld på dem. Det skete som sagt flere gange, men folk brød sig ikke meget om det,...
I den vestlige ende af Gub sø var et stykke jord, der var indflydt, og det kaldtes Dronningsholm. Ved det sydostlige hjørne og i den nordlige kant af skoven, som kaldes Hestehaven, lå også en gård, og stedet nævnes endnu Gårdsted. Men a har aldrig kunnet få at vide, hvad navn den gård havde. Der har været kalk og mursten, og da der i min drengetid blev...
Da Højslev kirke skulde bygges, begyndte de på Nørgærds mark på en sten- eller grushøj. Dernæst tog de fat et stykke osten for på St'àttebakke (Stykkebakke). Men heller ikke der kunde værket lykkes. Så var gode råd dyre. De spændte et par stude for en slæv (d: stenslæbe), og en aften læsser de en stor sten på den, og så går studene på deres egen regning....
da.etk.DS_03_0_00921
Omtrent 100 favne nordost for Ramten skole har der i gammel tid ligget en kirke, der hed st. Anna. Agrene der omkring kaldes endnu Kapelagrene eller st. Ann agre. Den kirke har været bygt af hugne sten, søjlehoveder og -fødder har derimod været af kalksten fra Sangstrup klint. Gulvet har været af fjæl, og sømmene var smedede. Man véd ikke, hvornår den er...
Der var en mand. der havde en høj på sin mark. Så en dag, han var ude at pløje på den ager, der lå næst ind til højen, og han havde en dreng til at kjøre ploven for sig, som var meget næsvis, da kunde de høre, at bjærgmanden var ved at kjærne smør der nede. Så er det, drengen råber: Når I får kjærnet, giv os så en kjånbryggi (o: meldmad med nyskjærnet,...
Min ganunelfader, Skeløje-Simon, kunde hverken læse eller skrive, men han kunde meget udenad, som hans fader havde lært ham. Således kunde han store stykker af bibelen på sine fingre, og han var heller ej ukjendt med fædrelaudets historie. Hans fader stammede fra en bedre familie og havde gjort noget ondt, hvorfor han rømmode og så gav sig til...
Der skulde smugles en del kram fra Stens over åen. Det blev sejlet over på en båd og fragtet ind i den nærmeste gård i Plovstrup. Manden der havde gården fuld af kram, og det skulde kroppes væk anden dagen. Men om aftenen kom der to kontrollører derom, det var Iver Hagensen og en anden én. Da var de just ved at fore en ny ladning over. Kontrollørerne...
Min fader var færgekarl ved det gamle færgelav i Narre-Sundby. Så var det en vinter, en mand og to kvinder kom i tanker om at spasere over isen til Ålborg, skjøndt de va: advarede der imod, da isen var for tynd. Manden havde en pakke hor med sig. Da de var komne lidt ud, brast isen, og s lå de der og svuppede i vandet og hængte sig ved iskanten. En stor...
Pastor Clausen i Vorde var så meget en sølle præst og havde så meget en afskyelig kjælling. Hun var ydmyg i det, og når de var til forsamling, og hun sad inde pa bænken og vilde om, mens bordet stod og var dækket, så kunde hun lige tage ved bordet og svinge sig oven over det og så komme ud på gulvet uden at røre ved sagerne. Han var jo forfalden, og det...
Det var en gang, Mads Tyklund kjørte til Horsens, og han havde stude for. Vejen var så opkjørt, at han kunde ikke være tjent med at færdes hen ad den, og så kjørte han uden for. Da kom der en hel flok hovbønder fra Bygholm til ham og forlangte, at han skulde give brændevin, for det han kjørte uden for vejen. Det vilde Mads ikke så vel til, han sagde, at...
Der boede et Kvindemenneske i Vonsild, de kaldte hende den gamle Fiskerkjælling, og hun gik omkring og handlede med Fisk og tog også Turen ned til æ Feldt. En Dag hun gik til Feldt, da kom der en Mand kj ørende med en Træblok på Vognen. Hun spurgte, om hun kunde komme op at kjøre med. Nej, han havde Læs nok. »Ja, det kan også være det samme,« siger hun,...
Der gik stadig Rygter om, at der gik Spøgeri i Uggerby Kro. Det vilde min Fader nu ikke tro, han blev ved at sige nej til, hvad de fortalte, det paste ikke, og hvor mange der kom og fortalte, de havde hørt det den Nat og det den Nat. så blev han ved at sige: »Det passer int.« Nu fik de det sådan med Væggetøj der i Kroen, og Konen og Manden og Barnet de...
Gamle Kristen fortalte en Aften, at i hans Hjemegn var der en dyb Hwållvej, hvor det spøgte da så meget ræddelig. Ingen vidste, hvad det var, men når Folk kom kjørende der ved Nattetid det var al Tid, når de var kjørende, at de mærkede det , så blev Bæsterne køjsen og gav dem til at snøør og stod til Vejrs, og det havde hændt både en og flere Gange,...
Min Moder tjente som Pige ovre i Kollund ved hendes Morbroder, der var Smed. Så var der en Ungkarl i den samme Gård, han hængte sig i et Hus, der var bleven flyttet ud og lå et lille Stykke fra Udhusene, men for Resten skulde brækkes ned den samme Sommer, og det blev også brækket ned. Da nu Karlen skulde begraves, så vilde de jo have Tøjet og Rebet og...
Et Steds mellem Klode Mølle (Engesvang S.) og Vejle opholdt Jens Langkniv sig. Han havde en alenlang Kniv, der var fastbundet til hans Bælte med en flere Favne lang Line, så at han, hver Gang han havde slynget Kniven ud mod sit Offer, igjen kunde trække den tilbage til sig. Hans Kone hed Lang-Margrete, og hun var en slemme Taterkvind, der havde sat sig...
I Krigen 1801 var der nogle Soldater på Kyholm, og nogle af dem havde været her ovre en Gang, men så fik de så strængt et Vejr, at de kunde ikke komme tilbage igjen. De sidder så i et Værtshus i Besser, og der kommer én af Soldaterne ind til dem, han havde ikke været sammen med dem. Så siger de: »Hvordan er det, du ser ud, dine Bugser er så blodige?« Ja,...
714 a. Tæt ved Byen Vesterende i Ballum ligger en Mark, som kaldes Sorgagrene, og om dem fortælles et Sagn. En Mand fra Ballum ved Navn Tyge var sammen med en Ven gået over til Skjærbæk. Det var meget stormfuldt Vejr, og hen imod Aften blev det meget værre, så Ballummerne blev nødte til at blive i Skjærbæk om Natten. Da brød der en vældig Stormflod løs,...
