En herremand i Norge var så knusende rig. Så døde han og gik igjen, og ingen kunde være på gården. Han havde en gammel karl, der hed Hans, og som havde været der i mange år, han tykte, at han nok måtte kunne være der. Manden kom ridende hver aften på en hovedløs hest, og han havde en skjæppe og en vægt med sig. Så møder Hans ham. "God-aften, gode herre."...
Præsten Patberg i Jebjærg, som er meget bekjendt i Salling for sin dygtighed til at mane, skulde en nat hen og mane et spøgelse. Præsten var kjørende, og da han kommer i nærheden af stedet, hvor spøgelset går, siger han til sin kusk, at nu skulde han blive holdende her med vognen og ingen ting bryde sig om, hvad han end hørte og så. Lidt efter at præsten...
På Nørre-Hjarup mark ligger et lilleskovhoved, begroet med ege, på en mark eller løkke, der hedder Koldina. Det har stået der i mange århundreder, men er nu nær ved at forsvinde. Man siger, at der i gamle dage her har væreten røverkule og man kan da for resten tydelig se den endnu. For mange år siden kændte det sig, at en postvogu fra Ribe til Åbenrå...
En bissekræmmer kom til Klode mølle og gik derfra og dertil og var der i flere dage. Det var et par gamle folk, der boede der. Pigen blev mistænkelig ved ham, da han gik og så alting efter, og en dag, han fik hans kniv sleben, kom de i gale tanker. Derfor passede de på, og konen fik en økse ind til sig om natten, og manden havde en kniv. En nat brækkede...
Der var rovere i Røverliøj ude på liden, der er på vestpynten af Risgård mark. Så kom de til Sjørup det var en gård den gang og vilde plyndre, for de vidste nok, at der var sølv og stads. Men folkene havde stængret godt for dem. De kom altså en nat, og var ved at brække op på bryggersdøren, da konen vågnede og kaldte ad manden, te der var galskab ved...
Anne Søe på Kjølbygård var meget rig. Det var hendes mundheld: Det er ingen sag at være her i verdeu, og man kan sagtens være rig, var det blot ikke for den slemme død. Der fortælles om, hvordan hun fik sin rigdom, at hver morgen sad der en lille sort hund i sengen, og den brækkede eu guldskilling op til hende. Hun havde en aften ordret sin kusk til at...
Ritmester Christian Ehrenreich Brockdorff var Søndervangs sidste adelige ejer. Imellem befolkningen lever adskillige minder om ham. Han var hård imod sine undergivne, og hvad hoveri og andre ydelser angik, fordrede han sin ret og mere til, men heller ikke var han ømskindet over sin egen person. Da han en gang kom for skade at få sit ene ben brækket og...
Der er en hule her ude imellem Hårup og Linå, der kaldes Stadsgårdshule. Der er bleven holdt slag imellem to konger, og den ene af dem faldt. Han hed Studsgård (Stasgo), og han blev gravet ned der. Den anden hed Borkat, og efter ham fører den dal navnet Borkedal, der går ned til Sejs fra Hårup, for der er han begravet. Der var forhøjninger i de dale,...
Da Odsgård var herregård, horte hele Vinkel mark til den, og hovmarken gik helt ned mod Nørreå. Altså hørte Kjærstrup med også, og engen under Kjærstrup ved Nørreå kaldes endnu Odsgård eng. Den eng hører nu både til Vinkel, Kjærstrup og Odsgård. Den gang var Vinkel by kun nogle få huse. Der har været fiskedamme ved gården. Den ene er fyldt efter, men den...
Man siger, at Hjortels kirketårn blev brækket ned i den første engelske krig 180107. Men klokken hængte dog ikke i tårnet før den tid, den hængte imellem nogle piller ved den østre ende af kirken. Klokkehuset, som den nu hænger i, og som står osten for kirken, er lavet 1802. Et stykke sydvest for Hjortels kirkes tårn, hvoraf det nederste endnu står,...
1785 blev begravelsen renset her ved Gadbjærg kirke. Der var 32 lig, store og små, i den, og de blev smidt ud i en firkantet kule på kirkegården, som bønderne var blevne bojede til at kaste. De blev smidt ned imellem hverandt, og der blev hverken sunget eller læst over dem. Siden blev begravelsen brugt til sten og kalk og materialier. For en snes år...
Det var mens a tjente i Binderup molle, da blev der en nat, som a lå i min seng, sådant et spektakel i kjøkkcuet, som om tallerkener og fade og alt kunde have rogt ned på jorden. A springer op af sengen i min ene skjorte oj; ud i kjøkkeuet og får kjokkendoren lukket op og slår til side og gjenner efter katten, for a mente jo, det var den. Men a fik ingen...
Nord ind til Gulev kirkebygning har der været eu begravelse, som tilhørte den Blichfeld'ske familie, og der var til dens vedligeholdelse udsat et legat på 200 daler, som endnu haves og står i Sale præstegård. Begravelsen blev nedbrudt i 1700 og nogle og 60. Der blev samtidig nedtaget noget af kirkens mur. I den tid de var ved at brække den ned, havde...
Kristen Jensen var ude at fare, og kom hjem ved Mikkelmus. Han var henne at besøge mig om efteråret, da han kom hjem, for vi var gode venner. Så siger æ til ham: <Du skulde blive hjemme ligesom mig.» «Nej, æ kan ikke,» siger han, «for min kone tyk ker ikke om det, æ skal hen at fortjene noget, siger hun.» Så rejste han også og kom aldrig tilbage,...
Den sidste nisse, der var i Flojstrup, boede i mange år hos Jorg en Pedersen, siden flyttede han over til Jorgen Andersen, der boede ved siden af. Her gjorde nis nytte med at hjælpe drengen at rage hø ned af høstænget til at fodre kreaturerne med. En dag, da nis således var beskjæftiget med at hjælpe drengen, så den sit snit og gav ham et puf, så at han...
I Herfølge by var der en gård, hvor de al tid stod i forbindelse med trolden. Han kom tit og lånte en tønde korn hos dem, og sagde så al tid, at når de næste gang målte op på Gunneruj), så skulde de få korn igjen. Så kom han stadig med meget mere, end han havde lånt af dem, han kom med to lagener sammensyede, så der var en 3, 4 tønder deri. Han kom al...
Kn klog kone gav hende det råd, at hun skulde tage så mange æggeskaller, som hun kunde få tal på, og kaste dem op under grubekjedelen, når hun bryggede øl. Hun skulde derefter sætte barnet foran ilstedet, så det kunde se de mange æggeskaller i ilden. Derpå skulde hun gå ud i bryggerset og stille sig på lur for at hore, om barnet vilde tale. Da hun havde...
Mosemanden går fra Nedre-høje til Hammel høje på Djørup hede. Der var en sti tværs over markerne, og det så ud, som én kunde have gået med en hole og skåret kornet af hele det strøg. I de sidste år er den sti forsvunden. A tror, a er kommen imod ham en aften. Det var i Karls mose neden for Snor up høje. Han så ud som et almindeligt menneske. Der fulgte...
I Vang boede langt tilbage i tiden en mirakeldoktor, som hed Peder Badskjær. Der fortælles, at han en gang byttede benene om på et sort og et hvidt lam og lægte bruddene, så lammene blev lige så raske til at gå, som de havde været født sådan. En gang kom en mand til ham, som led af maveonde. Han kurerede ham med åle- og sildeben, som han lod ham spise. I...
I en gård i Rørkjær findes endnu to skåler med låg til, der har været brugt ved begravelser, når gjæsterne fik varmt øl. I den ene findes der endnu en si af samme stof som skålen til at holde brødet tilbage, når der blev drukket af skålen, men i den anden er den brækket af, og man kan tydelig se, hvor den' har siddet. I det varme øl var der brækket...
