Der, hvor Sofie Amaliegårds teglværk ligger, var en gang en stor mose, som kaldtes Kjelds mose. Den havde ikke ord for at være god at komme over om natten mellem 11 og 1. Der stod til almindelighed et lys og brændte der, men så 1828 var der en skikkelig dreng, der stak ild på mosen, og den brændte i 3 samfulde år uden at være slukket. Så blev mosen...
Der var en hr. Pind, som havde lovet sig hen til den Slemme. Han havde mange sønner rundt omkring på store gårde: Krannestrup, Tiistrup o. s. v., og en datter var gift med en greve. Men da kom den tid, der var bestemt imellem ham og Gamle-Erik. Så gik det sådan med snakken, at han havde balberet sig vel hårdt, og det dode han af. Nu skulde han begraves,...
På Krajbjærg mark har ligget en kirke, der kaldtes Dråby kirke. Der prækede Todbjærg præst. En dag han kom til Balleshbj, da ringede det. Så siger han til kusken: »Nu ringer Dråby dromm, Gud lad mig ej for sildig komm.« Da de så kom der, stod herremanden oppe for alteret med dragen dolk, og præsten skulde jo derop. Da kan så kom, stak han ham ihjel på...
Da Krogsbæk kirke imellem Karlby og Skjørring blev bygget, var de enige om, at den skulde have ligget i en af byerne, men alt det, de stillede op cm dagen, blev revet ned om natten. Så blev de enige om at spænde et par stude for en stenslæbe og lægge en sten på, og så lade dem råde dem selv. Hvor de så lå om morgenen, skulde kirken bygges. Det var i...
Min plejemoder var barnefødt i Vinterslev, og hun fortalte, at hun havde set en lille pige ude i skoven af storrelse som hende selv. Hun tykte, det lignede en pige, hun kjendte, og så råbte hun: «Bi lidt, Grete, a vil snakke med dig.» Men det kunde være det samme, hvordan hun løb omkring, den anden pige vendte bestandig forsiden til hende, men hun svarte...
Imellem Nibe og Logstor boede en bondemand, der var i med eu bjærgmand, som boede oppe i en høj. Bonden var fattig, og bjærgmanden rig. Bonden havde mange børn - det var nu det tolvte, der lige var født men bjærgmanden havde ingen. Som nu bonden gær en dag og piøjer og har en lille dreng på seks år til at gjenne på hestene, så siger han imellem stunder,...
Dagen for juleaften da gik min kone til Bygballe, der havde været bud efter hende, hun skulde ned og have noget til jul, og da hun kom forbi Bastrup høj, da stod der et højt kvindfolk i et grønt skjørt og grønne bindærmer og rødt liv og hvidt forklæde, og skjorterne var meget korte. Hvordan hun gik og kom for hende, så vendte hun bestandig front mod...
Vejen fra Ødum til Voldum går forbi en høj, som ligger på venstre hånd, når man kommer fra Ødum, og den kaldes Dronningens høj. Der siger man, at dronning Sofie Amalie flygtede til, den gang kongen bortførte hende. Oven i højen var der et rundt hul, hvor hun kunde sætte hendes fødder, mens hun sad på kanten af dot. Feldballe.
I Blanke i Roerslev sogn boede ridder Ranke, og han ligger begravet i gårdmand Povl Andersens have der i byen, hvor hans høj Rankehøj indtil for få år siden har stået, men nu er den bortført. Ridder Ranke havde også ejendomme i Båring; nord for byen i gårdmand Jørgen Jørgenseus mark er der nogle agre, som kaldes Ranke agre, og her har ridder Ranke tøjret...
I Rosmos sogn er en høj på en mark ved landsbyen Ørup. I den skal Rembel Hus ligge begravet. Han bortførte hemmeligt greven af Kalvøs datter, og blev angrebet af hendes 9 brødre, at hvilke han dræbte de otte, men blev selv dræbt af den niende Resen VI, 591.
Nok vesten for Boring hos landevejen imellem Modelfart og Bogense findes en høj. kaldes Kongshoj, af den årsag, Rnnnild skulde have taget sig en gadelam midsommers aften der og bortført med sig, hvorfor han siden skulde have mist livet. Om det i sandhed så er, véd jeg ikke. Asperup. Præ-Jteindber. til O. Worm.
Der fortælles, at Ridder Ranke bortførte en Jomfru fra Blankeborg, som lå, hvor nu Blankegården er. Han red med hende ad den gamle Landevej fra Middelfart ad Bogense, og der er endnu et Sted nord for Båring, netop hvor Landevejen har gået, der kaldes Ranke-Led. Der var vel Skov den Gang, som Vejen gik igjennem. Han skal ligge begravet i en Have, der...
Lige vest for Røverbakkerne i Onsbjærg sogn er to lange parallelløbende diger nede ved stranden, og de var fyldte af sten, som nu til dels er slåede i stykker og bortførte. Det må have været forskandsninger, da disse volde er alt for store til at være kvægfolde. Pastor Meulengracht, Onsbjærg.
1846 blev alle sten bortførte fra Rappe Røjle til afbenyttelse til grund for en mølle, som skulde bygges i Kalvehave. Der var ikke andet i højen end sten og jord. Men i al den tid, der blev arbejdet på at bryde og flytte stenene, gik der bestandig to harer, og den ene havde en lang hale ligesom en ræv. Det fortælles af flere, som påstår at have set dem...
Der er taget sten fra Peder Ravns høj på jævn jord. Forend lys aften kom der en lille én, der havde en sabel på den ene side. Så kjørte Peder Ravn stenene der hen og har senere ikke fejlet noget. Jelling. En ejer, P. R., har vel bortført sten, men advaret ved en bjærgmand, har han ført dem tilbage og gik da fri for straf.
Tangågård har tidligere tilhørt Peder Okse. En senere ejer havde en gang tre sønner og tre døtre, men sønnerne blev bortført af røvere, der boede i en hule i en høj nærmere henne imod Frørup. En dag var de tre piger i Frørup kirke; men da de gik hjem, blev de overfaldne af tre rovere, der tog deres klæder og smykker fra dem. En lille tid efter kom de...
I gammel tid har der været sejlads op til Klavsholm. Norden for Mygind er i dalstrøget et sted, der kaides Kongegab, og der skal en konge have lagt ind med sine skibe og derefter beskudt Klavsholm. Iden belejring faldt en general Bynbo, og han blev begravet norden for Kongegab på Tustrup mark. Der ligger en stendynge på stedet, men forhen har været...
Stodderstubben er på den mark i Kalvehave, som er syd for landevejen tæt vest for byen. Der har før været et offersted samt en stor mængde sten, hvoraf de fleste nu er bortførte. For nogle år siden var stubben større, men i følge et gammelt sagn må den ej fyldes rent op, for så vil ejeren have uheld med sine kreaturer. Der er også et andet sagn angående...
Indtil for få år siden lå der en stor sten i Nørre-Lem hede, som kaldtes Simons-stenen og sagdes at være kastet derhen af en trold på Tylandssiden, som vilde have slået Rødding kirke ned, men den var ham for tung og faldt ude i heden. Folk kløvede efterhånden stykker af den og bortførte disse, og da Bustrup lade for få år siden afbrændte ved lynild,...
I den østre del af Skygge mark er der fra gammel tid næsten imellem hver ager en bred agerren fyldt med småsten, som er kastet til fra agrene. Det er store brede rene, men nu er stenene flere steder bortførte, og agerrenene brækkede op. Det er lige sådan pa Moselundgårds ejendom. J. p. Abo. Engesvang.
