Et selskab kom til Marienborg ovre på Møen og var der om natten. To og to fik et værelse. Det ene par så en ung dame komme skridende gjennem værelset og vridende sine hænder, medens de andre to havde set en grøn jæger med kårde ved siden. De kom næste dag til at undersøge, om der ikke var noget, og fandt da en hemmelig gang fra gården ud til klinten, og...
Vejen fra Ødum til Voldum går forbi en høj, som ligger på venstre hånd, når man kommer fra Ødum, og den kaldes Dronningens høj. Der siger man, at dronning Sofie Amalie flygtede til, den gang kongen bortførte hende. Oven i højen var der et rundt hul, hvor hun kunde sætte hendes fødder, mens hun sad på kanten af dot. Feldballe.
I Blanke i Roerslev sogn boede ridder Ranke, og han ligger begravet i gårdmand Povl Andersens have der i byen, hvor hans høj Rankehøj indtil for få år siden har stået, men nu er den bortført. Ridder Ranke havde også ejendomme i Båring; nord for byen i gårdmand Jørgen Jørgenseus mark er der nogle agre, som kaldes Ranke agre, og her har ridder Ranke tøjret...
Mens a var Dreng, drømte min Moder, at a faldt i Østeråen (Binderup Å) og druknede. A gik jo om Dagen der i Nærheden og var Hjorde. Men så blev a forbøjen at gå dertil og holdt mig også derfra i flere Dage. Den første Dag a senere kom til Åen, faldt a ligevel deri, idet a stod og plukkede Siv. Der var et dybt Sted med flere Alen Vand, men a var dog så...
A havde en Moster i en Gård i Grydsled, og hun lå og var syg. Vi var nu nogle Knægte og gik i Skole, og da vi kommer hjem om Eftermiddagen, var min Moder gået ned til vor Nabos med Barselmad, og hun havde et hvidt Klæde over Hovedet. Idet vi nu er komne ind, ser min Søster ud ad Vinduet, og så siger hun: »Nu kommer Moder tilbage igjen.« Den kommer ind i...
Ved Stapelholm i Sydslesvig red min Fader og en anden Mand hen ad Landevejen. Da de kom til et bestemt Sted, siger Manden: »Her vil vist nok ske noget en Gang, for a er for kort Tid siden kommen her forbi en Aften, og da kunde a ikke få min Hest frem, skjont a tumlede meget med den.« Ikke ret længe efter væltede en Mand på Vejen med et Læs Korn og kom...
da.etk.DSnr_02_H_00103
Når man kyller en glød i enden af en heks, så kan den ingen skade gjøre. Der var en kone i Skivum, der gjorde det ved en mand, en husmand i nærheden. Da a kom ind lige bag efter, viste hun mig, hvorledes hun havde haft gløden lagt til rede. Haus Tyrrestrups kone, Gjøtrup.
Begen havde gjærne det råd, at de skulde slagte en sort høue og koge suppe på. En gaug sloges han med Panden i Havbro, favnede om ham og bar ham ud, men han pustede også stærkt ved det. Hans Tyrrestrup, Gjøtrup.
i mit hjem, Tyrrestrup ved Nibe, der nu er to store bøndergårde, men i gamle dage har været en herregård, boede en herremand, som ikke stod sig rigtig godt med bønderne, og han skal have narret dem slemt med tienderne. Til visse tider kommer han kjørende med kusk og tjener og fire for og dumstrer i stuerne, og går omsider op på loftet og måler korn op,...
I en gård i Nørholm var det ikke rigtig fat. Man vidste ikke, hvad det var, men noget galt må der jo en gang være foregået der. Når de lå i sengene, kom der en mand og satte sig ved bordenden og skrev i en stor bog. Han kunde forsvinde igjen, uden at de blev kloge på, hvor han blev af. Straks efter målte de korn op på loftet, og man hørte, de kylte...
Min moders moder fortalte : I Uslev (o: Vokslev) der uddøde folkene så nær som et spædt barn. Så var der en hund, der i samme tid havde hvalpe, og den ammede barnet op. Deraf blev byen igjen forfrisket med folk. Hans Tyrrestrups kone, Gjøtrup.
Dæ pløww en man hænn we Roestrop høww, å da han kam te ænen o ageren, da lå dær e owwnswærk å war i støÆrer. Så wa di we å båg hjæmm, å så troww han, de wa djæt \t owwnswærk, å så håd han no scem i hans lomm å slåw e sawel mæ. Så pløwe han jo ijæn en ommgåwg, å dæn gå?2g han kam te ænen ijæn, så lå dær en skållkåg. Så wist han et, hwa han sku gjør we...
En mand fra Djørup var i Ålborg. På hjemvejen kom han forbi Viihøje imellem Sønderholm og Binderup. Da råber én, at han skulde hilse Ati, te Wati var død. Da han kom hjem, var konen ude i kjøkkenet, og døren stod åben til stuen. Så fortæller han det, og da springer der en bitte mand ud fra askekrogen og siger: "A, er Wati død!" og han løber ud, te asken...
Imellem Borup og Lundby er der nogle høje, der kaldes Borup høje, og dem er det ikke så redelig ved. A kom fra marked i Han herred, og havde en hest bag efter vognen. Da hører a, som et meget let kjoretøj kommer bag efter, og vil så holde til siden. Hesten snorkede, og en pige, der sad ved mig, griber om mig og siger: "Æ ,Herre Gud!" Det kom så forbi,...
I Rosmos sogn er en høj på en mark ved landsbyen Ørup. I den skal Rembel Hus ligge begravet. Han bortførte hemmeligt greven af Kalvøs datter, og blev angrebet af hendes 9 brødre, at hvilke han dræbte de otte, men blev selv dræbt af den niende Resen VI, 591.
Nok vesten for Boring hos landevejen imellem Modelfart og Bogense findes en høj. kaldes Kongshoj, af den årsag, Rnnnild skulde have taget sig en gadelam midsommers aften der og bortført med sig, hvorfor han siden skulde have mist livet. Om det i sandhed så er, véd jeg ikke. Asperup. Præ-Jteindber. til O. Worm.
Der fortælles, at Ridder Ranke bortførte en Jomfru fra Blankeborg, som lå, hvor nu Blankegården er. Han red med hende ad den gamle Landevej fra Middelfart ad Bogense, og der er endnu et Sted nord for Båring, netop hvor Landevejen har gået, der kaldes Ranke-Led. Der var vel Skov den Gang, som Vejen gik igjennem. Han skal ligge begravet i en Have, der...
Lige vest for Røverbakkerne i Onsbjærg sogn er to lange parallelløbende diger nede ved stranden, og de var fyldte af sten, som nu til dels er slåede i stykker og bortførte. Det må have været forskandsninger, da disse volde er alt for store til at være kvægfolde. Pastor Meulengracht, Onsbjærg.
1846 blev alle sten bortførte fra Rappe Røjle til afbenyttelse til grund for en mølle, som skulde bygges i Kalvehave. Der var ikke andet i højen end sten og jord. Men i al den tid, der blev arbejdet på at bryde og flytte stenene, gik der bestandig to harer, og den ene havde en lang hale ligesom en ræv. Det fortælles af flere, som påstår at have set dem...
Der er taget sten fra Peder Ravns høj på jævn jord. Forend lys aften kom der en lille én, der havde en sabel på den ene side. Så kjørte Peder Ravn stenene der hen og har senere ikke fejlet noget. Jelling. En ejer, P. R., har vel bortført sten, men advaret ved en bjærgmand, har han ført dem tilbage og gik da fri for straf.
