Så mange dage lærken før kyndelmisse kvidrer, så mange uger derefter tier hun. R. Kristensen, V.-Skjern.
da.etk.JAT_01_0_01501
Da jeg kom ud at tjene, var det endnu skik, at folk skulde have kartepiger om efteråret, når de havde klippet får. Der blev da samlet både piger og gamle koner, så mange som stuen kunde rumme. Om aftenen samledes en del karle for at gjøre løjer med pigerne, og de fortalte da hinanden alle slags æventyr, og der fortaltes også tit om nisser Og trolde. R....
I Horne boede en mand, som der sagdes om, at ban kunde gjøre næsten al ting. Han havde en søn, som også fik kunsten lært, og en dag, som han gik til skole, kom han i følge med flere drenge. Han sagde da til dem, idet de kom forbi en smedje, hvor der lå en plov: »Hvad vil I vædde med mig, at jeg kan spænde syv røde grise for den plov?« Drengene var helt...
I Oster-Skjerninge var der også en mand, som kunde lidt mere end almindeligt. Når nogen skulde begraves, kom han gjærne hen på kirkegården og så til graverne, og hvis de nu gav ham en tår og et stykke mad, så kunde graven nok stå, men hvis de ikke gav ham noget, skød graven sammen, så snart de begyndte at ringe. Han fik så skyld for det og ikke uden...
da.etk.DS_07_0_00473
St. Hans aften skulde heksene til Bloksbjærg og forhandle, hvad der var sket i det sidste år, og hvad der skulde udføres i det nye år. Da de red på koste og ovnstøj, måtte enhver sørge for at tage det ind den aften. Det var også skik at rise hørren, for at den ikke skulde blive troldreden, ti så blev den ikke større. Man stak nemlig ris eller kjæppe ned...
I en gård i Osterskjerninge gik for mange år sideu en kat, og det sagdes, at deu havde gået der i flere af de mænds tid, som havde haft gården, og derfor kom folk i tro om, at det ikke var nogen rigtig ks*t, meu at det varen heks, som boede noget derfra. De kunde ikke drive den fra gården, som da ikke var så underlig, når den havde været der i så mange...
I Nybølle var en kone, som skyldtes for, at hun kunde hekse, og mange var bange for hende. Skytten på Nybøllegærcl sagde altid, at det kuns var overtro, men en dag fik han troen i hænde. Han skulde nemlig på jagt, og da møder han den gamle heks. Hun tog hen ora løbet på hans bøsse, og efter den dag kunde han aldrig træffe noget, ihvad han så sigtede på....
For mange år siden hændte det sig, at en pige, som tjente på Skjerninggård var inde i sin husbonds værelse at forrette almindeligt stuepigearbejde, og hun ser da en bog ligge på hans skrivebord. Hun tager den og læser i den uden at tænke over, hvad det havde at betyde. Men med en gruelig fart kommer herren ind og river bogen fra hende, faier op på loftet...
I GjæsteJev-Lunde var der en mand, som var så berørnt for de gode gjerninger, han gjorde, og alt, hvad der var forhekset, kunde han gjøre godt, når de kom til ham straks. En gang var der en mand fra Svanninge hos ham for en sådan sygdom. Han så da lejlighed til at tage en bog hos ham. Den kloge mand lod ham også gå med den til sit hjem, men aldrig så...
Der fortælles også, at en pige vilde ud at besøge sin kjæreste en aften; hun skulde træffe ham på Stågerupvejen, og da hun kom noget hen ad vejen på en bakke, da møder hun en mandsperson, og hun siger da: "Er det dig, min ven!" Den fremmede slog sin kappe til side og sagde: "Se, hvem jeg er. Hun blev nu helt forskrækket, da hun så, hans bryst var gloende...
I en gård i Øster-Skjerninge var der en stor kat og gik og gned sig på folkene altid, de kunde aldrig foretage dem noget, uden katten vilde hjælpe dem; ingen vidste, hvorfra den var kommen, og da de så aldrig til, at den vilde fange rotter eller mus, besluttede de, at den skulde dø. En dag tog ce den da fat og hængte den, og for at den ikke skulde komme...
I de dage, da hekseri varmeget i brug, var det en gang, at præsten i Olier up var ude at kjøre tillige med sin frue. Han siger da til hende: »Nu er pigerne i færd med afbage pandekage, som vi ikke må vide, men nu skal det dog kjendes, til vi kommer hjem.« »Å, det er ikke værd at bryde sig om, fatter,« svarer hun. »Jo, blot fordi vi ikke må vide det.»...
Ollerup er bygget på en banke, og i gammel tid, da vejene var næsten ufremkommelige, var det en aften, at en Jyde kom fra Svendborg og skulde til Fåborg med et læs koste og potter, og havde kuns nogle simple heste for. Da han nu kom lidt op ad banken, blev de stående, og kunde ikke trække vognen i gang igjen. Alt hvad Jyden drev på, kunde ikke hjælpe, da...
Drejø ligger midt vejs mellem Fyen og Ærø, og hertil hører tre andre små øer, Skarø nordost for, Hjortø øst for og Birkholm sydost for Dreiø. En mærkelighed ved denne kommune er, at hver 0 har sin stamherre. Birkholm hører under stamhuset Langeland, Hjortø hører under stamhuset Tåsing, Skarø under Lehn og Drejø under Hvedholm, hvorimod kirken hører til...
Nisserne har al tid været med til gavtyvestreger. Således var der i en gård på Skaro en nisse, som om morgenen havde taget mandens stromper på ét ben. Manden sogte da efter dem, men kunde ikke finde dem. Endelig råber nissen: «Tihihit, to howser på ét ben!> R. Kristensen, V.-Skj.
I Hesselager imellem Svendborg og Nyborg havde to naboer hver en nisse, og den ene vilde da stjæle ho fra den anden, men den anden havde mærket det og passede på, til han kom igjen, og der blev et helt slagsmål. Manden, der var stjålet fra, kom tilfældigvis gående i det samme, og hans nisse kom ham da glædesstrålende i møde og siger til ham: <Så du...
da.etk.DS_02_B_00091
I gamle dage var der en ellemose ved Stdgerup, Olleriip sogn, og man sagde, at der var eliefolk, og det hændte sig en gang, at en pige, der tjente i den gård, som oven nævnte ellemose tilhørte, var ude at malke og kom da til eliefolkene. Det skete da tit, at hun blev for sildig borte, hvorfor hendes madmoder vilde vide, hvordan det forholdt sig. Hun...
En gårdmand i Lakkendrup på Fyen havde en smuk datter, der var hans eneste barn, og hende så mange mildt til. En dag kom der samtidig to friere, Lars og Hans. Lars var en rig mands søn, og ham syntes faderen bedst om, men Maren syntes bedst om Hans, der var dygtigst af de to. Så sagde faderen til hende : "Jeg vil ikke tvinge dig, men nu vil jeg forelægge...
En kone var i marken at rive ho sammen. Da så hun en meget stor skruptusse, som var så tyk, at den næppe kunde gå. Hun siger da: "A, Gud hjælpe dig, din stakkel! når du trænger, kan du sende bud til mig, så skal jeg nok komme." Nogen tid der efter var det en nat, at der blev banket på hendes dør ; hun stod da op for at se, hvad det var. Da stod der en...
I en gård, som var bygget på en bakke, havde de meget uheld med deres kreaturer, hestene blev så magre, at de næppe kunde rejse sig, koerne kunde ikke malke, og folkene var nær gået til grunde. En dag kom så eu kone, som de kaldte kloge Maren, og for hende klagede konen da sin nod. "Ja," sagde Maren, "jeg er også kommen for at sige dig, hvad I skal. Ser...
