En karl, der tjente i en gård i Lindeskov ved Orbæk, led meget af mareridt. Han klagede herover til en mand, der gav ham det råd, at han skulde stoppe hver revne og utæthed i sit kammer og der efter bore et hul i doren, lave en tap dertil og beholde den hos sig. Når han så mærkede mareD, skulde han springe op og sætte proppen i hullet. Næste aften, han...
Blev spurgt, om han ingen uvedkommende åbning havde i sin stue. Jo, der var et hul i loftet, som en knast var falden ud af. «Ja, gå nu i seng i aften, så skal vi gå op på loftet, og når vi borer dig stonne, putter vi en pind i hullet, så har du magt over hende o. s. v. En dejlig nøgen jomfru, som han giftede sig med. En tid efter sagde han til sin kone:...
En karl og en dreng lå sammen, men karlen var al tid slemt plaget med mareridt. Så en aften borede han et hul helt igjennem dorstolpen og sagde derpå til drengen : «Når det nu kommer på mig, skal du rask springe op og slå denne pind i hullet,» og dermed rakte han ham en told, han lige havde snittet, så den passede i hullet. Da det så om natten kom igjen,...
På Sjælland er der et insekt, som kaldes Flåt. Det lever i skovene, og man kan få det på sig, når man ryster ved træerne. Det er vist nok et dyr af mideslægten, og det borer sig ind i kjødet på de nøgne steder, så som hals og hænder, og volder en slem svie og smærte. Chr. "Weis.
I Femhøje i Velling sogn bor en bjærgmand, som hedder Find. Hyrderne, som vogtede får ved højen, gik derhen og råbte: Bjærremand Finnd, er du her innd, så skal Fanden jage dig ud med alle vore egepinnd !" Med det samme hørte de et svært rabalder i højen, og siden den dag lod de sligt være. p. k. M.
I Roe, Grønbæk sogn, er der en gård, hvor bjærgfolkene driver slemt spil. Gården ligger nemlig lige under bakken, hvor bjærgfolkene bor. En nytårsaften gik manden til Grønbæk, og konen blev da alene hjemme. Da han atter kom hjem, lå hun i sengen og rystede over hele kroppen. Hnn spurgte ham, om han intet havde mærket til, da han kom, for der havde været...
I Åsted er en gård, på hvis mark der ligger en høj, i hvilken der bor ellefolk. En dag gik manden i gården og pløjede ved nævnte høj og fandt da en skade, hvis skaft var i stykker. Manden kunde nu straks forstå, at det var ellefolkenes, og at de vilde have den gjort i stand; han tog derfor et søm og slog skaftet sammen med. Næste dag var skaden væk, men...
I Skyum ligger Storehøj, hvor en dreng fandt en ovnskåde, som var i stykker. Han kunde da forstå, at bjærgfolkene var ved at bage, og gjorde den så i stand, men skrev på den, at han vilde have noget for sin ulejlighed. Da han kom tilbage, lå der en fin-meldmad, og da han nu spiste den, blev han siden så vældig stærk. I samme høj bor en smed, som har en...
I de høje banker ved landsbyen Atte i Føvling sogn, der i en meget betydelig højde skråner op fra Kongeåen, fortælles der, at (ler bor en mængde bjærgfolk ; set dem har man dog aldrig, men ofte har man hort, at de har smækket deres kistelåg i, når de har talt deres penge. A. II. Poulsen.
To mænd fra Dagbjærg kjørte ad Horsens til med kalk. Den ene af dem havde ord for gjærne at ville bede i folks korn, når kan kunde se sit snit. Den anden, der lever endnu og kaldes gamle Jens Nygård, er en stor skjælm, og da de så kom i nærbeden af Silkeborg og kom forbi nogle boghvededynger, sagde han: De wa hælles råer, om vi hadd nøj a de te wå...
Kristine Frederikke Schnevoigl er født den 23. juni 1827 i Lovskal. Hendes moder døde, da hun var i sit 4. år, og faderen, da hun var i sit 18. år. Han var født i Viborg, men bedstefaderen var fra det tyske Slesvig, og bedstemoderen fra Fyen. Faderen sang somme tider nogle viser af den gamle slags, og hendes historier har hun lært af sin moster Marie,...
På en hispevisitats i Børglum spurgte bispen en pige, om hun kunde læse et salmevers for ham, hun måtte selv vælge et passende vers. Hun så da bispen fast ind i øjnene og sagde: Lyset er i verden kommet, véd du også, at du tror? Har du nogen tid fornummet, at din Jesus i dig bor? Har hans nådes strålekraft i din sjæl sin virkning haft? Kan du i dit...
Degnen Schmidt i Øster-Lindet Var fritænker, men præsten Gotlieb var meget gudfrygtig. Når præsten vilde tale mod degnen om noget af kristendommen, sagde han altid : Det har æ vidst så længe, hr. pastor, det behover han ikke at fortælle mig-. Jajas, siger præsten, jeg vil heller ikke pånode ham min kristendom, men skulde han imidlertid komme i...
Lærer Peder Nørgàrd som var lærer i NørreNissum nordre skole og nu er pensioneret og bor i Århus, var et årstid hjælpelærer hos gamle Højland, det var den forste, han havde. Nørgård havde i sin tid gået i skole til ham. Så siger TI">jland den forste dag: No kan du folie mæ hæw i æ skowel, så skal b los dæ end. Da de var komne der, siger H. til...
Gamle Kjeld i Brande kjøbte smør op, og så skulde han jo have det æltet sammen. Men det var der ikke så lidt arbejde ved, og så kom han i tanker om, at det var allernemmest at komme det i stampen for han havde også stampemølle. Det vilde han nu selv stå for, han vilde ikke, nogen skulde se det, og så en søndag morgen gav han alle folkene lov til at gå...
Se, her, veninde, hvad jeg har i sinde, at tilsende dig; en lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot. Vil du op til mig, skal du op ad Skorstensfejergade nr. 8. Jeg kiger stjæruer gjennem et støvleskaft, Jeg bor på en gård syv...
Om tirsdag og torsdag må ingen gjerning begyndes, såsom kvæg udslåes, pløjes ell. lign. Jeg bad en gang min røgter efter vinteren at lade mine far ud pæ græs, ban gik ned i gården Og råbte til de andre folk: Nu kan man bore, at præsten er gal, han siger, jeg skal lukke fårene ud, og det er torsdag i dag*. En anden gang i foråret befalede jeg min karl at...
Alt kvæg her i landet blev slået ned i kvægpesten. Der blev efter gamle folks sigende 75 køer slået ned. En husmand bor fra. sognet gav dem hver et slag for panden, Når de var trukken ud til graven, hvor de skulde kastes ned, og så herned med dem. Han blev sådan ved. indtil han kom til sin egen ko, da kunde han ikke mere, og en anden matte da tage fat....
Der er to gårde her i Jerup, der ligger ved siden af hverandre, men imellem begge gårde lober en meget dyb bæk. Der er just ikke meget vand i den. men der er store, bratte skrænter ved begge sider. Hver gård havde sit svin, og de gik ude bele året både vinter og sommer. Disse her svin var rigtig gode venner og gik meget sammen. Så faldt det ind med tykt...
En matros kom en gang ridende på et helmis. Et par herrer, som han mødte, vilde slå sig til riddere på ham og sagde til ham: Hvad koster skuden?" Strags drejede matrosen sig, og idet han løftede halen, sagde han: Vær så god, mine herrer, og stig ned i kahytten, der bor kaptejnen. Lærer K. Kristensen, HesselbaUe.
