366 datasets found
Danish Keywords: bore Place of Narration: Vallekilde
På slotspladsen, hvor det gamle slot i Kalundborg har ligget gik der en jomfru med en lygte om aftenen og søgte efter noget. Der er en stor brønd på torvet, og der gik bagersvendene hen og hentede vand om natten. Så var der én. der fik i sinde at skyde hende, og da han havde hørt, at det kunde ikke hjælpe at skyde med bly, så tog han en sølvknap og lagde...
En kone havde sådan en slem mand, og hun blev til sidst vanvittig derover, men blev dog ved at bede til Vorherre alligevel. Til sidst hængte hun sig til stor sorg for hendes moder, der da så gjærne vilde vide, om hun var kommen til Himmerig eller Helvede, og hun bad tidlig og sildig Vorherre at lade hende det vide. Så lå hun da en nat længe vågen sammen...
I Sønder-Bråby på Fyen døde en kone, efter at manden havde lovet at være god ved børnene. Han giftede sig dog snart igjen, og stifmoderen blev hård mod dem, uden at dog manden blev opmærksom derpå. Så en nat kommer den rette moder ind i sovekammeret og går hen til børnenes senge fra den ene til den anden, og børnene kjendte hende og tog hende om halsen....
En mand i Skårup ved Svendborg gik en aften forbi et hus, hvori en kone samme dag var død i barselseng. Der var da lys inde i den stue, hvor hun lå lig. Dette kom han først ret i tanker om, da han var kommen forbi, og han gik så tilbage og så ind ad vinduet. Han så da den døde kone stå der inde i sine ligklæder med sit lille barn ved brystet. v. bennike.
da.etk.DS_05_0_01102
Der var et bryllup i Tjørnemark. En enke giftede sig igjen, skjøndt hendes afdøde mand på dødssengen havde bedt hende lade det være. Da pludselig ved brylluppet rystede hele huset, mælk og øl i krus og kopper sprøjtede over på gjæsterne. Alle forfærdedes, og jordskjælvet standsede et øjeblik efter, ^ret efter hængte konen sig, og året efter igjen hendes...
På Kundby kirkegård gik tidligere en afdød gårdmand og spøgede. Han sæes tit at stå med korslagte arme på kirkegårdsdiget og se så mod én og så mod en anden side. Gunni Busck og en anden præst blev til sidst hentede, og de manede ham ned. v. bennike.
På Egeskov skal der være meget spøgeri, siden en jomfru en gang styrtede sig ud fra et vindue og druknede i borggraven. På loftet ligger et barn af træ, som der hver juleaften må lægges rent foder under. v. bennike.
da.etk.DS_05_0_00375
Når man drejer af fra landevejen, der går gjennem Svindinge ad Lakkendrup til, ligger straks på højre hånd en grusgrav. Her red en aften en gammel ungkarl forbi, som hed Helle, og så så han, at der kom ridende en mand ud af graven på en grå hest, og han red så tæt op ad ham, at deres ben rørte ved hverandre. Da han var kommen forbi, vendte Helles hest...
En soldat fra Nyborg havde været i sit hjem i Frørup og gik om aftenen til Nyborg igjen. Da han kom midt for Holkenhavns lade, mødte han en ganske uhyre stor mand, der gik tæt forbi ham, men uden at han kunde høre hans trin. Soldaten gik i sin angst hele tiden og holdt på sit sværd, og da han var kommen forbi, vendte han sig om og så efter ham, til han...
En tjener fra Broholm så en aften noget stå henne i en grøft. Han syntes, det var noget, der kjærestedes; men da han kom nærmere, var det en stor mand, der blev så stor, at det var rent forskrækkeligt. v. bennike.
da.etk.DS_05_0_00115
En tjener på herregården Broholm på Fyen fortalte, at han havde en gang tjent på en mølle. Der måtte begge karle tit skiftes til at våge om natten, den ene til klokken 12, og den anden efter den tid; den, der vågede først, så aldrig noget, men han, der løste af klokken 12, så hver nat en stor sort kat gå ved siden af sig og altid i hans skygge, med sådan...
da.etk.DS_05_0_00087
En karl fra Frørup, som en aften gik hen ad en vej, hørte pludselig en knurren nede fra grøften som af en kat, der havde fået killinger. Han gik tæt hen til stedet og følte sig for, "for", sagde han al tid, "når jeg mærker sådant noget, vil jeg vide besked ;" men der var ingen ting at opdage, og lyden holdt nu inde. Han gik da videre hen ad vejen, men...
da.etk.DS_05_0_00085
Når man lader den forste regn, der falder i maj, falde på sit hoved, får man ikke hovedpine det år. V. Bennike.
da.etk.DS_04_0_02179
I en vis sygdom skal man på en vis dag i foråret føres gjennem et ungt egetræ, der i forvejen er kløvet så meget, at man lige kan komme igjennem det. Træet bliver derefter buudet sammen igjen; groer det til, kommer den syge sig med samme kurtigked, som træet læges, vokser det ikke sammen, kommer han sig ikke, i alt fald ikke denne gang. Valdemar Bennike.
da.etk.DS_04_0_01797
Tangågård har tidligere tilhørt Peder Okse. En senere ejer havde en gang tre sønner og tre døtre, men sønnerne blev bortført af røvere, der boede i en hule i en høj nærmere henne imod Frørup. En dag var de tre piger i Frørup kirke; men da de gik hjem, blev de overfaldne af tre rovere, der tog deres klæder og smykker fra dem. En lille tid efter kom de...
I Brøndbyvester er der den fortryllelse ved en gård, at der skal altid være en døvstum, og det har slået godt til indtil året 1878, da den sidste døvstumme dode. V. Bennike.
da.etk.DS_04_0_01235
Man fortæller, at der på herregården Egeskov er indmuret en jomfru, som var kjæreste med røgteren og nu spøger der. V. Bennike.
da.etk.DS_04_0_00857
Der boede en gang en mand ude ved Stævns klint, som bed Stævn. Han havde faet landet i len af kongen for at skulle holde udkig mod de vendiske sørøvere. Han var meget tapper og havde tit på det bedste børstet Tyskerne. Men han var en vild hedning og havde sine tolv afguder udhugget i kridt stående langs med strandkanten. Hans bly og sagtmodige hustru var...
da.etk.DS_04_0_00259
Gerrebjærg ved Jyderup har oveni en regelret firkantet fordybning, der er ganske flad i bunden og så stor, at en vogn med fire heste for godt kunde vende deri. Nu ligger der en molle, og der er endda stor plads uden om den. Udenom er der så ligesom fire lige volde med en åbning i hvert bjørne. Derom fortælles, at da fjenden en gang var i landet, gjorde...
Hjerting kaldes af de gamle Hjøtting, og det hedder sig, at det skal komme af hø (hø-ting\ I bugten udenfor ligger en lille 0, der er beboet af en 3, 4 familier. Den har klitbjærge på den største del, men enge mod begge enderne, og kaldes "Longlc". Den var i den sidste tid så stor og gik så tæt til landet, at ved hjælp af et helmishoved, som lå midt i...
da.etk.DS_03_0_01746