Johanne Rokkedrejer i Diget, Åby sogn, var en heks. Hun kunde trække hendes bor ud, lægge sækken på og selv sætte sig op, og så kjorte den med både hende ogsækkeu til molle. De sagde, at hun var selv skyld i hendes søns, Niels Kristians vaghed, han havde nemlig en skjæv hånd. Hun var kommen sådan til det, at hun havde lagt noget for en anden, og så kom...
Høwe høwe høwelårl kan du vise mig, hvor min kjæreste bor, hellers skal du miste dit høwe lår. Man holder under remsen i dyrets højre bagben. N. P. Pedersen, Mollerup.
Båjj - Peter, der nu er vejmand og bor i Sørup, var en gang i Ålborg og spurgte en mand om at kjøre med ham hjem. Han sagde nej og var endda ene på vognen. Så gik Bude-Peter om forved bæsterne og bandt dem, te de kunde ikke løbe, og så gik Peter ved siden af vognen nu kunde den anden jo ikke kjøre fra ham indtil de kom til Støvring kro, der gik han...
Der er nogle her (Gylling), de kalder Åtrismænd (Ærterismænd). De er lange og smalle som et læssetræ. En sådan mand lagde sig over en bæk, sådan at folk kunde gå over på ham, men når de er midt på ham, springer han op, og folkene falder i vandet. Det slår han en skvalder op af. Pastor Otto Møller, Gylling. kan være i hasselnødder, er gåede helt igjennem...
En mand fortæller, at da han i sin ungdom vogtede på Nihøjene ved Rækkende og stod og borede med sin kjæp ned i en af dem, blev den taget fra ham ned i højen. Da han kom hjem og fortalte det, skjændte hans husbond på ham derfor. Rasmus Olsen.
De, der har store oren, skal få en stor gård. Lethæk mclle.
Maj måneds katte (o: fodte i maj) bor ikke begges til, da de er slemme til at moge dem og pisse i kornet. Chr. Møller, Ringive.
Mellem Ramten og Nimtofte bor et par folk, som jævnlig går ud på arbejde. De har to børn, en dreng på 5 år og en pige på 7, 8, og de går så ene hjemme og passer grisen, giver koen sit foder o. s. v. En dag kom de med hinanden over til møllen. Konen der spurgte dem, om de nu ene kunde passe hjemmet og kreaturerne. Jo, det kunde de meget godt. Ja," siger...
I min ungdom var der sådan hede fra Spangsdal og til Orum, te det var uden al ende. og der var snart ikke råd til at komme over for skidt folk. Især var det al tid galt i Spangsdal. Men der ovre i Normanddal der var endda meget galere. Der rejste en karl fra Vammen og til Viborg, og ham så de aldrig siden. I den dal var der roverhuller, og hjordedrengene...
I Stenderup boede for mange år tilbage en mand, som folk kaldte Stærke-Hans. En mand i Flensborg, der ikke var mindre bekjendt for sin styrke, vilde besoge Hans. Da ban kommer på Stenderup mark, spørger han en mand, der går og pløjer, om han ikke vil sige ham, hvor Stærke-Hans bor. Manden tager da ploven o. s. v. Dermed var manden fra Flensborg vel...
Den gang fæsygen var her i det Ki. århundrede, var der en herre pa Frisenrold, hans kreaturer dode alle sammen. Sa siger han: Ja, er Vorherre mand for at rydde dem ud, sa er jeg mand for at sætte dem ind igjen. Han satte også besætning ind pany, men sa dode den, og nu var han færdig, han kunde ikke besætte gården tredje gang. Det hus, som a nu bor i,...
Klør-Es Kro. Der kom stiltiende Bud efter Præsten. Han kom og borede et lille Hul i Blyvinduet, og der måtte Djævelen knibe sig ud igjennem. Der blev en så frygtelig Stank der inde, at de kunde ikke være der. Den Kro er i Hellevad Sogn. Kjøbenhoved. Hellevad S., Åbenrå A.
Der var én, der ikke kunde lade det Tyveri være. Så gik hans Forældre til en klog Mand med ham, og han så i Hånden på Drengen. De skar ham et Stykke ud af Hånden og lagde det på Bordet. »Nu kan I der se,« sagde han, og så lagde han en Skilling på Bordet lidt fra Stykket. Nu gav det et Hop efter et andet hen ad Skillingen til. Mette Katrine Thomasdatter,...
Bybud Marqvardsen i Sæby fortæller: Min Fader hed Marqvard Markus Nielsen, og han blev tit hentet hen til Børn, der havde Kighoste. Det var for det, han havde Navnet Marqvard, for det skulde nemlig være en Mand med et sjældent Navn. Han skulde da bore i et Stykke Træ, indtil Boret blev varmt, og der kom så lidt Smør i Borkoppen. Når det så smæltede, gav...
Er det Bæster, da tag en af Marelokkerne og bor et Hul i Spiltovet og sæt Hårlokken i og slå den fast med en Pind; er det et Menneske, sættes Hårlokken ligeledes i Sengestokken. N. P. Husted.
Vi havde svært uheld på vore heste, et år mistede vi således tre følhopper. Så kom min fader, der boede i nabosognet, bor over, og han sagde, at det skulde han forpurre. »Nu skal vor bund have hvalpe, og så kommer a med et par af dem og graver dem levende ned uden for stalddøreu.« Det skete o°sá, og siden har vi F. i mig intet mistet. Hasmus Antonsen...
Trommelirre-kjællingeu bor i Klarupliede, og bun kan kurere en so, der ikke vil have grisene. Hun ser ind i stien, og så skal der brænde ni slags ild over soen, og hun skal have smørrebrød lavet til, som den skal have ind. Så kommer det til at holde af hinanden. Jens Vånde, Lendum.
Det var også i en gård i Mollerup, der havde de en stud, som eu dag blev helt krakilsk. Men så kommer der enstakkelsmand, og han siger, at studen var forgjort, men det skulde ban nok kurere den for, og så stryger han den hen ad ryggen med hans hånd tre gange og siger; »Lad den nu trave lidt, men lad eu karl sætte sig på en hest og ride bag efter, for...
Frygter man for ved hekse at miste sit smør eller sin mælk, skal man bore hul i spidsen af køernes horn og sætte pinde af flyverøn deri. Ligeledes skal det være godt at have en kjæruestage af røn, men den skal stjæles. H. P. Nielsen, Sejliug.
Der er en slem troldbog, der hedder Sorte-Moses. En mand, der bor her ude i Spjarup krat, sagde, at han havde læst i den. Det var hos en gammel skoleholder, der en tid opholdt sig hos ham og levede af sin pension. Siden rejste skoleholderen til Haderslev-egnen og tog bogen med sig. Manden sagde, at den var grim at læse i. Kristen Ebbesen, Egtved.
