En træskomand i Tarup, Frørap sogn, fik en gang sådant et brodd i alle sine lemmer, at han næppe kunde røre sig, spise eller sove; men så en gang havde de dog fået ham udenfor sit hus, og straks blev han sund og frisk. Men da han atter kom ind, faldt han om og havde det lige så vovt som før. Sådan blev det ved i flere år; udenfor huset kunde han være...
På Lolland, hvor der i hegnene er så mange gamle stynede pile, vokser tit i toppen af dem rønnetræer, der kalde flyvende maj. Stikker man hul i en koes horn og stikker sådan eu kvist der i, kan hekse ikke tage smørret fra dnnne koes mælk. Mange folk går med en tol på en tommes længde af en gren af flyvende maj i vestelommen, da det værner mod troldtøj....
Når man på Hjelm fører køerne på græs og om efteråret igjen fører dem i stald, må man altid passe med en økse at hugge et kors over døren. Fra Lendemark. E. Trier.
Fortællerens morfader bavde ord for at kunne lidt mere end almindelige, folk Nu havde pigerne kjærnet i to dage og ikke faet smør endda. Da blev han ærgerlig og bød. at de skulde gjøre etstoitbål i ovnen, og da det så flammede stærkest, tog han kjærnen for at slænge fløden der ind, men inden den kom ud af bøtten, var der smør. V. Benuike.
En gammel kone, som hed Barbara, var i ry for trolddom. Når pigerne om middagen gik ud for at malke, så satte hun sig bag ved et gjærde og malkede nogle træpinde, og derved tog hun mælken fra køerne, så bønderne fik ingen. E. Trier. Fra Lendemark.
En ganske ung, meget snaksom pige i Frarup gik og havde noget arbejde for i gården sammen med karlene. Hun sagde så med ét, at hun kunde få alle vognene i »gårdet« til at løbe om af sig selv. Det vilde de jo nok se, og hun mumlede så nogle ord, som hun ikke en gang forstod selv, og vognene tog da også på at løb ruudt i gårdet, så det var rent...
da.etk.DS_07_0_00546
En pige, der tjente i Åsted i Salling, skulde en gang muge. Så stillede hun sig blot op ved stalddøren og sagde nogle ord frem. Straks kom alt møget rygende ud igjennem døren og lagde sig på møddingen. V. Bennike.
En fynsk sadelmager har fortalt, at da han for nogle år siden var soldat, ?tod han en gang på vagt i en skov ved Frederiksværk. Da løb en hare tæt forbi ham og lagde sig lidt derfra. Han gik hen og jog den bort med en sten, men den kom igjen og lagde sig på samme sted. Sådan kastede han flere gange efter den, og den kom al tid igjen. Den løb nogle gange...
Når noget er blevet stjålet, skal man bare tage et sold, lægge en salmebog i bunden af det og stikke en uldsaks med spidserne i siderne, og så skal to karle hver stikke en finger ind i øjet på saksen, så soldet hænger frit ned. Den ene skal dernæst nævne navnet på den, de har mistænkt, og spørge: »Er det ham?« og den anden skal dertil svare nej. Så...
Peder Jørgensen fortalte mig, at den hvide prik i blindes øjne kalder man en sølvnagle. Når én har den på det ene øje, er det tegn på, at han uden at blive opdaget har stjålet. Visse folk kan sætte andre sådan én. Det fortælles her som sandfærdig historie, at den afdøde dr. Alackeprang, faderen til den nulevende, kunde gjøre det. En bonde var en gang...
En gammel mand, der for få år siden døde i Tarup, Frørap sogn. kunde vise igjen, så snart noget var stjålet, og mange andre ting. En gang slog han øjet ud på en mand ved sin mumlen. Nu har hans søn arvet alle hans bøger og al hans klogskab; men det er ellers en rigtig godt oplært mand, og han har altid Vorherre i munden. »Vi kunde sagtens gjøre ondt«,...
Heksehistorier går der en mængde af på Langeland. Jagten har altid været forbeholdt herremændene. Nu tog en herremand engang bøssen fra en krybskytte, han traf; meu det var ham ikke muligt at bære den. En anden krybskytte, herremanden var i lag med, og som var broder til ham, svarede ham, at det var bedre, han gik hjem, for han havde hele huset fuldt af...
En gammel gårdmandskone i Tarup ved Nyborg var på aftægt hos en datter, der havde fået gården, og var meget skikkelig, meu samme kone havde en anden datler, gift i et hus noget der fra, der ligesom den gamle var slem til at svire og tumle. Hver gang, gàrdkonen nu var borte, bar den gamle ost, smør o. s. v. bort til hende, der havde huset. Eu lorverdag...
Der var en mand hernede i Lendemark, der var såsandfærdig som nogen, han havde en broder, der samlede penge ind for flere, men han brugte dem selv. En aften var han ude på noret med broderen i en båd. Da så han pludselig ligesom eu lille dreng sidde bagved i båden. Natten derpå hængte broderen Sig. Fra Lendemark. E. Trier.
En gårdmand fra Frørup havde været til gilde i Refsvindinge og gik hjem om aftenen i dejlig klart måneskin. Da han så kom til "Kattedammet" i Frørup, faldt det ham ind, at her var det jo, det skulde spøge. "Det er da noget godt sludder," tænkte han, men lige i det samme hører han nogle voldsomme plask i vandet som af en hel flok ænder. Han gik da helt...
En gang havde jeg været ude på Bjærgsø mark hos en gårdmand der, og gik hjem sådan mellem klokken 11 og 12 om natten. Da jeg nu kom forbi Manemose, tænker jeg: "Det er dog underligt, nu har du gået tier forbi så tit og aldrig set noget, der spøger jo her." Lige med ét, som jeg har tænkt det, så ser jeg seks sorte mænd gå for ved mig med seks stænger,...
Da jeg var en 13, 14 år, skulde jeg en aften i efteråret gå fra hjemmet til Vindehelsinge. I førstningen gik det nu godt nok, men den gang jeg kom til Tudekjærsgabet, gik jeg langs med et gjærde, og da dette var taget bort lige neden i renden, så jeg 50 alen fra mig en lille mand komme imod mig med lange støvler på, og der var hvide skafter på dem, som...
På vejen mellem Stenstrup og Langeskov (ved Svendborg) har det før spøget meget. En aften i klart måneskin kom en vogn med fire menneker i kjørende hen ad vejen. Så begyndte vognen på én gang at kastes fra den ene til den anden side og væltede tilsidst sådan, at manden og hans søster faldt ind over gjærdet, mens kusken og en anden pige blev liggende på...
En malkepige på Klingstrup kom en aften ned i mejeriet og hørte da kjærneværket gå med fuld kraft, hvorefter hun ikke var sen til at komme bort derfra. v. bennike.
Ved den bro, som findes ved den sydlige ende af Hjulby sø ved Nyborg, spøger en hvidklædt dame. For nogle år siden kjørte en gammel præst med sin familie over broen en aften og traf just denne hvide dame. Præstens datter, som slet ikke tænkte noget derover, spurgte, om hun vilde kjøre med. De andre tyssede på hende, at hun ikke måtte tale til spøgelset;...
