De folk, der forhen boede, hvor jeg nu bor, havde en datter, der ikke spist9 et helt år; og hun påstod, at der hver nat kom en hvid mand til hende og gav hende noget at spise. Så flyttede de derfra, og hun kom sig. Galtrup. Jebjærg højsk.
flugormebråden kan ikke forgjøres. Man har sat den i enden af stjærten eller kjærnestaven. Først borede man jo et hul, Og så satte man en tol for. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
Der var én, der kunde hverve syne. Ban gik langs ad et træ, og det kunde en pige se, for hun sagde: »Det er da sært, I kan ikke se, te han går uden på træet.« Han kjøbte den borren græs, hun gik med, og deri var en firkløver. Så kunde hun ikke se, og hun gik og samlede hendes skjorter op, for hun syntes, at der var vand. Mads Holdt m. fl., Påbøl.
Der var et spøgelse der ovre på Lnndø, som de kaldte Parykmanden. Han var på en mark osten for byen. Han var så stor, og så borede han sig lige ned i jorden. Der havde mange mødt ham, og de gik altid vildt og for det meste den hele nat, når de havde set ham. ane kirstine refsgàrd.
Den febersyge skal nok komme sig, når han får noget smør, som er smæltet ved den varme, man har frembragt ved at bore med en naver i en stolpe. P. L. J.
Tæt ved Sminge by i Gjern herred ligger en stor strækning sandmark, der kaldes Skoven, skjøndt der den dag i dag ikke sees et træ. Men en mand, der bor der, hedder dog Skov-Thomas eller Thomas i skoven. Det var den gang Svenskerne var her i landet, at de brændte skoven af. s. p. jensen.
Der har stået en præstegård i Vester-Kjeht. Der er en, der hedder Jakob Terman, han bor på æ Stavn, og den kaldes endnu Kjelst præstegård. Á véd ikke, om den præst har haft mere end dether sogn. simon bojsen, billum.
Lindorme er komne af, at en af de små orme, som kan være i hasselnødder, er gået helt igennem et menneske. Så borer den sig ned og ligger nogle år i jorden, indtil den bliver til lindorm. D. Johansen.
Der bor en drage i Lyshbj, som ruger over en skat. Hojen rejser sig tit på vættelys, og der brænder blålys over den. Dragen går tit ned til fjorden ved Kolindsund for at drikke, og da kan man hæve skatten. Tøstrup. F. L. Gr.
På østsiden af Nordby hede i en lille banke, som kaldes Skodshøj, bor der en bjærgtrold, og det er hans skyld, at intet kvæg vil blive liggende på højen om natten, men al tid går ind ad heden ved solnedgang. Frederik Poulsen.
da.etk.DS_01_0_01322
Man må ikke låne ud i hus, hvor barn ligger udøbt, heller ikke i julen, da Vorherre lå uomskåren. j. M.
Nee kukkeri kukker åpå bor kwest, så blywwe de manne pigger lakke de or.
Når du borer kukmanden forste gang fastende, så skider han dig på tungen. Mort. E.
Fugle og andre dyr gjør ingen skade, hvor de bor. Ræven bider ikke sin egen fæle. m. R.
En god kal bor at have ni dyder. 1, grøn, 2, sk,jon. hed, 4, fed, 5, mor. ti. blor, 7. som en rimfrost, d. e. saltmadsfadet, 8, en ringmur d. e. til medister, 9, en fed gåsefjerding.
I Tostrup kom en karl til pastor Holm og skulde have skrevet på hans skudsmål. Så siger præsten jo til ham: Du har ikke gået noget i kirke. Det bliver min sag. Du er en stiv æsel. Det kan De også være. Så havde den snak ende. Den karl bor i Tollestrup og går endnu under navnet Krabaten. Lavst Jensen. Bjærggrav.
Kobbersmed-folkene var så villele, at de havde en hest at kjøre med. De havde så grusselig mange børn, at de ikke kunde føre dem med dem uden at få dem kjørt. Nogle af deres børn er blevne bosiddende her, og én bor henne i Strandby sogn. Just Vinter, Løgsted.
da.etk.JAH_05_0_00675
Skjelle-Simon havde hans navn af, at han var skeløjet, og han var rigtig nok også skjelle til gavns. Han sagde, når han kom ind et sted: Go daw, kjønne mo'r, kan I finde et bitte æg og gi Skjelle-Simon i daw? Skal I hældes et ha jer en kaffekande eller en blikputte eller noget andet bliktuj i da?r? og så rimlede han op, hvad han havde at sælge. Hans to...
Mens'jeg var i Åstrupgårderi i Skjødstrup havde jeg en nødildsstolpe, som havde været anvendt i bygningen. Der var tydelige huller, borede med trænavr. Ostenborg, Vorre.
Kigholm konen er klog 0g kan blandt andet kurere for tandpine. Hun bor i Ål sogn. En mand ber i Billum søgte hende, men blev lige godt ræd. Da han kom ind, stod der en dings på kakkelovnen som en slange, og den løb rundt. Men da så konen stillede sig hen for ved den, holdt den stille, og så gik tandpinen væk- Mette Nielsdatter, Kjelst.
