366 datasets found
Danish Keywords: bore Place of Narration: Vallekilde
Der er mange stjærner og små, bar vi ikke søndenvind, så vil vi få. E. Hansen. V. Bennike.
da.etk.JAT_01_0_00436
Kristi himmelfarts dag er det altid blæsevejr. Så går folk ud langs med fjorden for at lede dem op, der er druknede om vinteren, på den dag driver alle døde op. Sæby på Salling. Valdemar Bennike.
da.etk.JAH_04_0_00460
En frue i Ålborg vilde en gang gjærne se en rigtig Gjolbo. Da så en kom til byen, blev han bedt om at komme hen, hvor hun boede. Det gjorde han også, og han blev mældt til fruen af tjenestepigen. „A, træk ham ud i stalden og giv ham en tot bo," svarede fruen. y. Bennike.
da.etk.JAH_02_0_00284
Samme Karls Broder (i Salling) gik en Gang til en klog Kone med en slem Finger, skjøndt han ingen Tro havde til, at det kunde hjælpe. Konen læste noget over Fingeren, som den syge ikke forstod, men det endte da med Fadervor. Da der blev spurgt den kloge Kone, hvad hun havde sagt, fremsagde hun et Rim, hvori der stod: Jesus ned ad Bjærget red. Men...
da.etk.DSnr_06_0_00777
En ung Karl på Salling mærkede en Nat, at en Dreng krøb op i Sengen til ham og trykkede ham mere og mere. Karlen skubbede til ham, te han faldt ud, men Drengen kom igjen og klemte ham stedse værre, så det blev helt forfærdeligt og pinte ham svært. Da gik det op for Karlen, at det måtte være Fanden selv, og han foer op af Sengen og skreg: »Vig bort,...
En Nat, som jeg lå i mit Hus her i Vallekilde, vågnede jeg og så et Lys uden for. Jeg farer op og tænker: »Har du glemt at slukke Lyset i Butikken.« Jeg havde nemlig Butik lige overfor på den anden Side af Gaden eller Vejen. Da ser jeg en Mand stå udenfor Døren der ovre med en Lygte i Hånden, og en Kone indenfor bøje sig ud over den nederste Halvdør. Men...
Bliver nogen bidt af en Hund, skal den strags slåes ihjel, for hvis den nogen Sinde får Vandskræk, får Mennesket den også, hvor la ugl han end er borte. V. Bennike. Svendborg.
da.etk.DSnr_04_0_01174
To Karle og to Piger vilde en Aften skrå over Markerne til en Gård, hvortil Vejen gik i store Slyngninger. Så hørte de en Vogn komme fra Frørup Kirke-allé hen imod dem. De skyndte sig da for at komme til at krydse Vejen, når Vognen kom, og se, hvad det var for én; og de kom også først og blev stående i Ledhullet. Vognen knagede og rumlede i Vejen, som om...
da.etk.DSnr_02_H_00265
Bødkerens Nabo havde tjent hos en Forvalter. En Nat var han oppe, og da var det, som han livagtig hørte Forvalteren komme op ad Trappen, gå lige hen til ham og tage ham i Brystet, så han sank i Knæ — og dog vidste han, at Forvalteren var der ikke. I det samme forsvandt også Skikkelsen. Natten efter døde Forvalteren. Fra Lendemark. E. Trier.
I Stenstrup ved Svendborg hørte i 1869 to på forskjellige Steder i Byen boende Mennesker Kirkeklokken at ringe en Aften, da de vidste, at Tårnet var lukket. Nogen Tid efter kom en Kone der fra Byen for Retten, mistænkt for tidligere at have taget Livet af sin Mand og nu af sine Børn. Hun tilstod da blandt andet, at efter at have slået Børnene fordærvet...
Varulven kan aldrig komme nogen Steds ind uden under et Dørtrin, aldrig derover. Marerne er ganske bitte små som et Rugags, vil man gribe efter dem, forsvinder de. De kan komme ind gjennem et Naglehul i en Mur. Sætter man Naglen i, kan de ikke komme ind. Der var således en Mand, der led af Mareridt. Da Maren var kommen, tog han Naglen og satte ind, så...
da.etk.DSnr_02_F_00032
Marerne kan nu gjøre sig lige så små, som de vil, så de kan gå gjennem et Nøglehul, om de vil ind til den, de vil ride. Så sætter de sig lige ret her oppe på Brystet af én, og så længe kan man ikke sige et Ord eller give en Lyd fra sig. Ja, jeg tjente en Gang der nede et Sted i Lendemark, og der var nu et Værelse ved Siden af det, hvor jeg lå, hvor der...
Der var et Par Folk der oppe i Bissinge. Konen kunde aldrig ret forstå sig på Manden, for altid, når de var ude, om det var til Gilder eller andetsteds, så skulde han lige godt altid hjem, når Klokken var 11. Så var det nu sådan en Aften, da de havde været ude, at Manden lidt efter 11 kjørte hjem. Men som de nu kom til det Sted, hvor det gamle Tinghus...
da.etk.DSnr_02_F_00016
Det var nu den Gang der var Varulve, og det har nu ikke min Fader selv set, men han har hørt det af sin Fader, og han har hørt det af en gammel Mand i Magleby, og han har selv set det. Så var det nu denne her Mand i Magleby, han kom en Aften ridende ud mod Skoven, og da så han 10 eller 11 Piger, der havde spændt en Øgeham ud, og de tre havde sprunget...
Min Fader har fortalt, at han har set en Varulv. En Aften gik han ud for at sørge for sin egen Ting (i sit eget Ærende) og satte sig ude på Møddingen. Da så han på én Gang sådan en fæl én ligesom en grim stor Hund, der kom og bed efter ham. Den havde kun tre Ben. Min Fader tog da en Gjærdestav og smak til det, man nu må kalde den bageste Ende, og da løb...
da.etk.DSnr_02_F_00014
En gammel Kone fortalte, at når hun i sin Ungdom var med at rive Slod, så lod de nogle små Bunker ligge, som ikke blev kjørte hjem, og det, sagde hun, var til Jetten i Upsal. Fra Lendemark. E. Trier. Skikken kjendes ellers ikke på Sjælland; har Konen halt hjemme på Møen? A. O.
da.etk.DSnr_02_C_00021
Jeg har hørt, at Nissen kan tage hele Læs Hø. Det var sådan en Aften, at en Kone kom ud i Stalden, og da kom det hende for, som om Hesten var løs og trak af med Høet. Så gik hun ind til Manden og bad ham gå ud og se til. Han gik også. Lidt efter kom han ind igjen. »Nå, fik du LIesten fat?« spurgte hun. Nej, det var Nissen, sagde han. Fra Lendemark. Ved...
da.etk.DSnr_02_B_00172
Ellefolk findes i flere af Højene i Bjerresø. En Mand der fra Byen, som hed Ole Pedersen, var bleven savnet i flere Dage. Da kom han en Nat til Simons Svigerfader og bankede på Ruderne for at blive lukket ind. Han svarede, at på den Tid af Natten lukkede man ingen ind, han måtte komme igjen næste Dag, om han vilde tale med dem. »Nu har je væt i Højen i...
Når hønseue (kr pip, skal hiuden trækkes af spidsen af tungen med en knivspids, lægges inden i en klat smør og og trykkes ned i halsen på dem. Ringkjobing. V. Bennike,
St. Hans urter plukker de unge st. Haus aften, bærer dem hjem uden at sige et ord og sætter dem parvis i loftsbjælkerne, den ene for eu karl og den anden for en pige. Bøjer de to planter sig så mod hinanden, bliver parret ægtefolk. Man kan på lignende måde se på urterne, hvor længe man skal leve. De kaldes derfor også kjærestekål, levekål eller st. Hans...