De gamle véd meget at fortælle om Kristen Frost i Hoved og hans røverier. Der graves endnu undertiden menneskeben op i skoven, og man siger, at de stammer fra Kristen Frosts tid. Hans datter var forlovet med en herremand fra Boller, som blev slået ihjel af Kristen Frosts folk, da han en gang kom og vilde besøge kende, ti de kjendte ham ikke. Martin...
En præst i Lundum kjørte om aftenen og mante folk ned. Hans tjenestedreng vilde ræde ham, krøb i vejgrøften..... »Det er for silde, lille dreng ...» Steffen Sørensen, Gjedved.
Vorgård i Vendsyssel er bygget af fru Ingeborg Skeel. Fruen skal have haft det så knapt med tiden, at når hun om søndageu kjørte til kirke, der kun ligger et lille stykke vej fra gården, havde hun sin rok hos sig i vognen. Også var hun hård mod sit tyende og plagede det ved alle lejligheder, derfor har hun ingen ro i sin grav, og ofte ser man hende sidde...
Døve-Dorte vilde have sig en ny røgter, men han måtte hverkeu drikke brændeviu eller røge tobak. Så kom der én og inældte sig, der var sådan noget rask i det. Jo, brændeviu vilde han dnkke, og tobak vilde han minsæl og røge, enteu så fruen vilde have ham eller ikke. Jo, ham vilde hun have, for det han svarede så rask. Hun gik igjen og kjørte med fire...
Den hellige kilde på Gjedvedgårds mark. De vaskede dem st. Hans aften. steffen sørensen, gjedved.
Liver å, som løber en halv mil vest for Hjorring og udmunder i havet ved Tornby, har et slemt ord på sig. Hvert år kræver den et menneskeliv. Man har somme tider fra åen hørt følgende ord: «Tiden er kommen, men manden er endnu ikke kommen.» Da varer det ikke længe, inden et menneske drukner, og det menneske, som er bestemt, undgår ikke sin skjæbne, ti...
Kn gang ved nattetid gik tre mænd ud til Klmnhbj ved Hjorring for at forsøge lykken. I samme hoj ruger en drage på en stor skat. Da de var komne derud, begyndte de at grave, og de gjorde noje aftale, at ingen måtte sige et ord. Da de nu havde gravet dybt ned i jorden, stodte deres spader mod en kobberkiste, og nu gjorde de tegn til hverandre og tog fat...
Der går en Landspids i Vester-Marie Sogn ud i Havet. Den hedder Møllenakken, for det der har stået en Mølle på den, og på den yderste Spids, der kaldes Mørkevæggen, sidder i mørke, stormfulde Aftener en Havfrue med en Lygte i Hånden, og når hun viser sig, sker der altid Stranding, og Folkene drukner. Seminarist Pedersen, Gjedved.
Har man naversbor i fødderne, er det godt at tage et stykke træ og lægge der over og så bore deri. p. j.
da.etk.DS_04_0_01985
Synes man om natten at bore en hest løbe over gården, vil den i huset, som på den tid er syg, dø. H. V. R.
Eæven rover ikke fra den mand, på hvis mark han bor. Måren røver ikke i den gård, hvor den bor. P. Jensen, N. Kr. Pedersen, Or.
Somme væddere haver den manér, at de gjotne stodes. Bor et hul igjennein begge hornene nær ved mn, så stanger de intet.
Det Hus, som vi her bor i, har været Skyttehus til Spandelgård, den Gang den var Herregård. Huset ligger på samme Plads.
da.etk.DSnr_03_0_00967
En Mand, der bor nord for Vejen, fortæller, at han et Stykke fra sit Hus ovre på Heden så' et Lys, hvor man var ved at bygge et Hus. Han så' Lyset på den ene Side af Huset, medens Folkene var ved at grave Brønd på den anden Side. Imidlertid kunde der ingen Brønd fåes der, og der blev så kastet en anden på den Plads, hvor han havde set Lyset stå. o. Chr....
Hos en fremmed bor man altid gå ud af den dør, hvorigjenuem man gik ind, da ellers hønselykkeu tages fra huset. N. Kt. Pederseu.
Den søndre å gjør skjel imellem a og æ hele vejen vester ud fra Bevtoft. Længere oster på kjender æ det ikke. Altså siger folkene i Tirslund, Abøl, Højrup æ til dem selv. Dog gjør Hjartbro og Grøngård en lille undtagelse. Folkene der siger også æ. skjøndt de bor nord for åen. Mette Marie Nissen, ørdrup.
da.etk.JAT_06_0_01273
Ole Nielsen, i daglig tale kaldet Ole Mønsted, er fodt den 13. oktober 1812 i Mønsted. Han er god til at fortælle sagn og æventyr, forslår nu tiden med at sidde og binde koste og lave solde og bor i Hulbæk, Ørum sogn v. Viborg.
Den, der borer kukkeren fastende, bliver den dag bedåret. j. tø.
Min moder var brystsvag, og da vi brugte roeolie til belysning, der osede meget stærkt, så borede hun et hul i loftet lige over lampen, satte en hul hyldepind deri og lavede et kræmmerhus, som hun med munden nedad satte op i pinden. Det tog da noget af osen. Lavrs Knudsen, Bode.