I gammel Tid har der været Sejlads fra Nakskov og helt ind til Vesterborg, så Vesterborg Sø er den sidste Levning af Vandforbindelsen. Her lå en Borg, hvor der boede Sørøvere. En anden Borg, der hed Østerborg, lå ved Maribo Sø. Øst for Vesterborg Sø lå en Vandmølle, som nu er nedlagt, men man kan dog se, hvor den har været, og Gården, som ligger der,...
I de Tider, da Svendborg var forsynet med Volde og Grave, altså i det 12te og 13de Århundrede, måtte der af Stadens Borgere årlig erlægges en ung Jomfru i Tribut til en gruelig Drage for derved at undgå dens Ødelæggelser. Dette Offer skulde vælges ved Lodkastning, og mangen Svendborg Mø måtte således blode for Dragens frygtelige Tænder. Så ramte Loddet...
Der var en Gårdbo i Stempegård i Børglum Sogn det var da i den ene af de to Gårde af det Navn, og han havde en rød Ko at passe, og den skaffede han Foder til. Nu var det en Bestemmelse, at han hver Aften skulde have søde Grød og Smør i Grøden, og det fik han jo i flere År. Men så var det en Aften, Konen vilde have ham lidt til Bedste, og så kom hun...
Der er en stor Sten i Lyngby Sogn, kaldes Maglesten, som ligger ved Landevejen. Denne Sten siges at have stået i gamle Dage på Støtter hver Højtidsaften. Blandt andet fortælles, at der skal have været en Adelsmand på Lyngbygård ved Navn Hr. Åge, en Ridder; han haver en Juleaften tilspurgt sit Folk, at dersom nogen iblandt dem vilde ride op til forne...
Eller: Af patientens hår, som kan være på hans ganske liv, af hvert noget lidet, dertil beskjaore neglene af hænder og fødder eller skrab lidet deraf, giv det tilsammen i en linned klud, gak så til en hyld, som står mod solens opgang, og bor et hul deri imod solens opgang ind til marven, stik kluden deri med neglene og håret, gjør en nagle af hagetorn og...
I Øster-Alllng boede en heks, som kaldtes Mette Marie Grosen. Når vi skolebørn gik forbi hendes hus, sagde vi: »Der bor heksen« og skyndte os at komme der om ved. Avarfra_Rm# og gik jo til Oster Alling til skole, men da a så blev konfirmeret, kom a til at tjene der i byen og var der i 6 år. Det var ved en gårdmand, der hed Anders Kristensen. Han havde en...
Der var én i Gravlev, de kaldte Anders Bødker, og han forheksede Kræn Degns mark på Fløø. Der blev et sted så stort omkring som et rokkehjul, og så snart som høvderne kom der til, så var de helt tossede. Byg kunde de heller ikke avle noget af. Men så Jakob Ingvarsen han kurerede marken. Det var engang, mændene af Gravlev sogn var forsamlede i forrige...
Når man vil have en pige til at blive forelsket i sig, tager man en grøn padde, kommer den levende i en æske, gjennem hvis låg man borer småhuller, så der kan komme luft ned, giver sig hen til en myretue og putter æsken ned til de røde myrer. Man må løbe derfra alt, hvad man kan, ti skulde man høre paddens skrig, bliver man tungbør deraf. Når en tid er...
Her i Farsø sogn ved et væld, der kaldes Kjeldhovedet, samledes heksene st. Hans nat og kjærnede smør. Der bor nu en væver i nærheden af det sted. Så var der en karl, som snakkede med ham om, at han vilde gjærne se, hvordan de gjorde dem til. Ja, væveren vilde gjærne følge med ham hen til vældet. Der var nogle skudtørvskruer tæt ved, og dér sætter han...
I Valløby i nærheden af kirken boede for en 50 år siden der, hvor høkeren nu bor, en mand, som hed Niels Jensen. Han havde en søn, som tjente i én af udflyttergårdene. Da drengen en skjærtorsdag skulde gå til alters, vilde konen i gården, hvor han tjente, og en pige dér, have at vide, om der iugen hekse den dag kom i kirke. Til den ende stak de det...
Henne i Skringstrup boede én, de kaldte Per Henriksen, og hans kone det var den største pulverheks, der kunde være. I deres kjærestedage tjente hun i Viborg, og han tjente her i Skringstrup; men når hun kom i tanker om at ville se ham og snakke med ham, så måtte han rende alt hvad han kunde til Viborg. Når han så kom, stod der altid en dram og et krus øl...
Der var fire murere, som arbejdede i en kirke ovre på Sjælland. Ude på kirkegården var et kapel, hvori lå et lig; det var én, som de kaldte for den rødskjæggede forvalter. Han havde nemlig været så slem efter at snyde folk, den gang han levede. Forvalteren lå og gabede så meget forskrækkeligt, og så sagde de her murere til en dreng, at de vilde give ham...
Kristrup præst løb her på vejen som en sort hund, og han løb til Viborg domkirke. Han har haft hans hvileplads under vejs her i byen (Kvorning). Den gamle jordemoder i Hammershøj havde truffet ham flere gange, når hun var ude at kjøre om aftenen. Så en gang talte hun ham til på vejen uden for hendes bolig og spurgte ham om, i hvad anledning han færdedes....
To brødre i en gård på Hadsten mark slog en gang en kræmmer ihjel, som loserede der om natten, og så red de hans lig over i Selling vad eller Hårevad, og puttede det dér ned i mosen. - En 60 år efter blev der lagt en vej fra Selling og til Håre, og så fandt de liget. Det så ud til at have været en stærk og meget velvoksen mandsperson. De tog jo hans...
Der er noget eng vesten for Borum. Det kaldes for resten søen og har også været sø, da man kan stikke en lægte langt ned i mudderet. Der ude midt i det bløde er en fast grund, aldeles hård og fast og med en stor kreds af forskjellige rækker af egepæle uden for, der er nedrammede uden nogen rigtig orden, men med visse mellemrum, som om det kunde have...
I Engesvang by har en gang stået en kirke, som nu forlængst er ødelagt. Der var en præst, som havde været på en rejse ned til Vesterhavet, og han havde da ved stranden fundet en smuk kvinde, som var kommen i land ved et skibbrud. Han tog hende så med hjem som sin hustru. Da præsterne ikke den gang måtte gifte sig, blev han tilsagt til at møde for bispen...
Den store klokke i Kirke-Helsinge kirke skal være bekostet støbt af en ung, meget rig og fornem dame. Onde tunger havde udspredt et vanærende rygte om hendes sædelige forhold, og for at gjendrive dette besluttede hun at lade støbe en klokke til Helsinge kirke, som i forhold til sin renhed i klang skulde vidne om hendes renhed og uskyld i sæder. Hun bad...
Her i Provstgård i Vejrum tjente en karl, som kunde se al ting advarsel og bestemt kjende æ folk og æ bæster og se, hvem den døde var. De havde to tjenestekarle i den gård. Så går de to nytårsaften hen på Vejrum kirkegård at se efter. Manden vidste det ikke, for ellers havde de ikke fået lov til at gå, da det var ham imod. Da karlene nu bliver henne,...
En kone sad og svobte hendes barn, og det lå helt nøgent på hendes knæ. Det var en bitte dreng. Så kommer der en fattig kone ind, og ligesom hun ser på barnet, så giver hun sig sådanner til at role (o: græde). Så sporger moderen om, hvad hun sådan rolte over. Ja, det kunde hun ikke sige. Jo, hun skulde sige hende det. «Herregud, skal a sige dig det, så...
En Furbo var ovre ved kongen at forebringe ham en sag; roen han kunde ikke straks få ham i tale, og så blev det ved at hale tiden ud, og det blev juleaften, så han kunde ikke komme hjem at få hans juleaftensnadver. Da traf han på Kongens-nytorv en bitte mand, der siger: "Går du her, tu du er en Furbo?" Ja, han var. Nu havde han ligget her ovre eu otte...
