I Hollænderbyen bor en rig Amager, så vidt huskes, hedder han Kreeli Sybrandt. Rigdommen er han kommen således til. Han havde tit bedt en skomager i K. om at besøge sig, men det blev bestandig udsat. En dag træffer han ham på gaden, og nu blev de enige om, at skomageren skulde følge med ham hjem, han lod blot sin kone vide det. Om natten skulde han ligge...
Har man fået naversbor, må man gå til en mand, der har et fornavn, som ingen andre har i denne by. Han kan helbrede bylden på to måder, enten ved at lægge en spån på den og derpå dreje et naver visse omgange på spånen, eller ved at bore naveret ind i et stykke egetræ så længe, indtil man kan smælte smør i dens kop. Det er en art blodbyld og fremkommer...
Til Båring by, Asperup sogn, hører en skov, som ligger tæt op til Lille- Bælt. I denne skov boede en gang en roverbande, 17 i tallet, og ude på Båring mark tog de en pige og tvang hende til at blive hos dem. Men forend dette skete, var pigens søsteis bryllup i Båring berammet, og da bryllupsdagen kom, bad pigen om at rejse til bryllup. Dette blev hende...
Der var eu præst i Horsens, der hed Horn, han kunde mane. Så en nat, da to soldater gik op og ned ad en gade, så de en vogn komme kjørende, og en sort hund sad i agestolen. Den kjørte videre hen til en gård, hvor der boode en meget ugudelig mand, som lå for døden. Uden for gården springer hunden af og går ind. Den kravler 3å op i sengen og sidder ved...
Svenskerne kom også til Linå by og drog nord på. De var indkvarterede der, og kvindfolkene gjorde de ikke noget, når de kunde få deres vilje med dem, og de vilde lave mad til dem, men mændene vilde de kvæle allesammen. A har hort så galt, at de jog kården gjennem små born, der lå i sengen. Så drog de efter Skjellerup og Resenbro, og der indkvarterede de...
Der ligger et bjærg osten for skoven i Bover sogn, der kaldes Dakbjcerg., og der gik megen snak om, at der var bjærgfolk i det, og de dandsede om natten. Manden, som ejede Dakbjærg, han vilde pløje lidt op ad det, for 62 På vej for at bage eller brygge. det er noget fladt og skrånende ned til ost, men det kunde bjærgfolkene naturligvis ikke lide, og...
Jens Kristensen (i daglig tale kaldet Bitte-Jens) er født den 3. juni 1825 i Ersted by, Årestrup sogn. Moderen var fra Ærestrup, men faderen fra Tveden. Han har altid opholdt sig der på egnen, og han var kun en 8, 9 år, da han skulde til at hjælpe sin fader med at bore i træskoene. Hans fader var træskomand, og han har altid selv ernæret sig derved. Da...
Pastor v. Hagen i Vive sagde, at det var tåbelige mennesker, der vilde tro, at Jesus forvandlede vand til vin, men han kom noget i vandet, så det lignede vin. Han helbredede heller ikke de ti spedalske, men det var en klog karl, denne Jesus; han kunde se, at de var helbredede, og så sagde han dem det. Den, der vendte tilbage og takkede Jesus, bar sig...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Augustinus, der var mand på Håstrup, var så flot, at han kunde tage tidalersedler og tænde hans pibe red, og han kjørte altid med flre, imens han var ved de store gårde. Men til sidst gik lian helt ud af det og blev så fattig, at han gik på Nørre-Snede sogn. Konen kaldte de Sidsel Stinus, a kan lige huske hende. Efter at han var kommen fra Håstrup, havde...
De holdt bytyr her, og Mikkels-aften blev det bestemt, om den skulde bedække et år til). De mænd, der var uden for bylavet, betalte tyrepenge den aften, og så var der en del ) Skulde den ikke, skidde der jo kjøbes en ny. Det var ikke almindeligt at beholde en tyr i to àr. Så solgte de de gamle tyre for en 2030 daler, for de unge tyre ansåes altid for de...
Krage-Niels er meget overtroisk. En gang han vilde til Randers og kom igjennem Harritslev, var der nogle knægte, der slog et par slanter vand, som dannede et kors, foran hans øg, og så gjorde han en omvej og kjørte om ad gyden for ikke at komme derover. Kom der én og vilde kjøbe en ko af ham, og den gik op og lagde hånden på den, men ikke kjøbte den, så...
For en del år siden boede i Kåstrup en mand. som havde ord for at være ualmindelig stærk, og der gik megen tale om hans styrke. Rygtet herom lokkede en gang to mænd fra Dover til at vandre den lange vej fra Dover til Kåstrup for at se, om det også var sandt, hvad der sagdes om den stærke mand. Da de nu kom til byen, hvor han boede, vidste de jo alligevel...
"Den gale Kallager" på Tustrup kom en dag midt i hans mark til en pottemager, der kjørte ad en vej. Så spørger manden om vej: om det var Tustrup, der var? "for det skal nok være sådan en gal mand, der bor der." "Ja, a vil nu ikke sige noget ondt om ham, for a kjender ham ikke, og han har hverken gjort mig ondt eller godt." Så gjente Kallager ham til at...
Pa landsiden af ploven borede de huller med naver og satte sten ind, for at det skulde ikke slide for meget. Der kom en bitte knægt op at ride pa den forreste hest, når de pløjede, og han fik tit plovkjæppen i hovedet i stedet for skjænd. De havde træharver med trætænder i. Når de havde harvet en halv snes gange over med træharven, og det var blevet...
I en helt ny Bondegård i Longeise blev der pludselig et Spektakel i hele Huset og hamret og slået på Loft og Gulv og Panel og kort sagt alt Træværk. Så opdagede de, at Spektaklet var alle Steder, hvor en af Tjenestepigerne opholdt sig, det fulgte hende, og når hun var ude, så var det stille, men var hun inde, så hamrede det, og var hun i Kjælderen, så...
I Vilslev bor en klog Mand, som også kommer til Varde og Pastoratet her for at kurere. Jeg har en Gang truffet på ham hos en syg i Billum. Han kurerede ham dels ved naturlige og fornuftigt anvendte Lægemidler, dels ved at lade ham afklæde sig og signe ham, for ellers skulde han slide det af, og så kunde det vare længe, inden han kom sig. Også i andre...
Maren Kongsted i Borlev, der var et fælt Fruentimmer, havde først været gift med en Mand fra Kongsted, og de ejede en stor Gård i Erritsø. Hun blev siden gift med en Mand, der hed Søren Christensen. De havde en Tid en Gård på Tudvad Mark; men det gik tilbage for dem, og de fik så et lille Sted i Borlev. De havde ingen Ko, og Maren Kongsted sagde da til...
Toftlund Kirke kaldes endnu Herrested Kirke, og Sognet har også forhen været kaldt Herrested. Byen lå forhen oppe ved Kirken, og da kaldtes den Herrested By. Men da Polakkerne var her, stak de Ild på den, og den brændte. De havde fået Lov en Dag til at plyndre Byen, og da Præsten hørte det, så tog han hans Bistader og vendte dem om med Bunden i Vejret....
Da Kong Frederik den 7de en Gang gjæstede Vendsyssel, bestemte han sig til at overnatte på Herregården Dybvad i Torslev Sogn. Der blev naturligvis gjort store Anstalter, når man skulde have så fine fremmede, og hele Egnens fine Folk blev indbudt. Som man nu sad og ventede på Majestæten, kom han selv kj ørende, men i en meget tarvelig Vogn. Herremanden,...
