På Sjælland er der et insekt, som kaldes Flåt. Det lever i skovene, og man kan få det på sig, når man ryster ved træerne. Det er vist nok et dyr af mideslægten, og det borer sig ind i kjødet på de nøgne steder, så som hals og hænder, og volder en slem svie og smærte. Chr. "Weis.
Har man naversbor i fødderne, er det godt at tage et stykke træ og lægge der over og så bore deri. p. j.
da.etk.DS_04_0_01985
Synes man om natten at bore en hest løbe over gården, vil den i huset, som på den tid er syg, dø. H. V. R.
Eæven rover ikke fra den mand, på hvis mark han bor. Måren røver ikke i den gård, hvor den bor. P. Jensen, N. Kr. Pedersen, Or.
Somme væddere haver den manér, at de gjotne stodes. Bor et hul igjennein begge hornene nær ved mn, så stanger de intet.
Det Hus, som vi her bor i, har været Skyttehus til Spandelgård, den Gang den var Herregård. Huset ligger på samme Plads.
da.etk.DSnr_03_0_00967
En Mand, der bor nord for Vejen, fortæller, at han et Stykke fra sit Hus ovre på Heden så' et Lys, hvor man var ved at bygge et Hus. Han så' Lyset på den ene Side af Huset, medens Folkene var ved at grave Brønd på den anden Side. Imidlertid kunde der ingen Brønd fåes der, og der blev så kastet en anden på den Plads, hvor han havde set Lyset stå. o. Chr....
Hos en fremmed bor man altid gå ud af den dør, hvorigjenuem man gik ind, da ellers hønselykkeu tages fra huset. N. Kt. Pederseu.
Den søndre å gjør skjel imellem a og æ hele vejen vester ud fra Bevtoft. Længere oster på kjender æ det ikke. Altså siger folkene i Tirslund, Abøl, Højrup æ til dem selv. Dog gjør Hjartbro og Grøngård en lille undtagelse. Folkene der siger også æ. skjøndt de bor nord for åen. Mette Marie Nissen, ørdrup.
da.etk.JAT_06_0_01273
Ole Nielsen, i daglig tale kaldet Ole Mønsted, er fodt den 13. oktober 1812 i Mønsted. Han er god til at fortælle sagn og æventyr, forslår nu tiden med at sidde og binde koste og lave solde og bor i Hulbæk, Ørum sogn v. Viborg.
Den, der borer kukkeren fastende, bliver den dag bedåret. j. tø.
Min moder var brystsvag, og da vi brugte roeolie til belysning, der osede meget stærkt, så borede hun et hul i loftet lige over lampen, satte en hul hyldepind deri og lavede et kræmmerhus, som hun med munden nedad satte op i pinden. Det tog da noget af osen. Lavrs Knudsen, Bode.
De 4 Gårde i Jegsirup og de 2 i Tranbjærg har hørt under Mosegård, indtil de blev kjøbt derfra. Da gav de 6 Gårde ikke mere i Kjøbesum end en Tredjedel af, hvad de andre Gårde gav, der hørte til Mosegård. Kammerherre Dahl sagde, at der nemlig hørte en gammel Selvejerret til de Gårde, og derfor skulde de ikke give mere. Det vidste Folkene ikke, og han...
da.etk.DSnr_03_0_01000
Der ligger en Høj på Ringe Grund syd for Ringe By, og den kaldes Alhøj. Der bor en Smed i den, og han kaldes Alhøjsmeden. Børnene har tit været kossen af ham, da Højen ligger lige ved Vejen. Dersom han slår rigtig til af al Kraft, så kan de gjærne gå hen og falde på Vejen, når de færdes forbi i det samme. Lars Kristian Pedersen, Ringe Mark.
De folk, der forhen boede, hvor jeg nu bor, havde en datter, der ikke spist9 et helt år; og hun påstod, at der hver nat kom en hvid mand til hende og gav hende noget at spise. Så flyttede de derfra, og hun kom sig. Galtrup. Jebjærg højsk.
flugormebråden kan ikke forgjøres. Man har sat den i enden af stjærten eller kjærnestaven. Først borede man jo et hul, Og så satte man en tol for. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
Der var én, der kunde hverve syne. Ban gik langs ad et træ, og det kunde en pige se, for hun sagde: »Det er da sært, I kan ikke se, te han går uden på træet.« Han kjøbte den borren græs, hun gik med, og deri var en firkløver. Så kunde hun ikke se, og hun gik og samlede hendes skjorter op, for hun syntes, at der var vand. Mads Holdt m. fl., Påbøl.
Der var et spøgelse der ovre på Lnndø, som de kaldte Parykmanden. Han var på en mark osten for byen. Han var så stor, og så borede han sig lige ned i jorden. Der havde mange mødt ham, og de gik altid vildt og for det meste den hele nat, når de havde set ham. ane kirstine refsgàrd.
