Skjelle-Simon havde hans navn af, at han var skeløjet, og han var rigtig nok også skjelle til gavns. Han sagde, når han kom ind et sted: Go daw, kjønne mo'r, kan I finde et bitte æg og gi Skjelle-Simon i daw? Skal I hældes et ha jer en kaffekande eller en blikputte eller noget andet bliktuj i da?r? og så rimlede han op, hvad han havde at sælge. Hans to...
Lange-Grete var en gang kommen til Breum i følge med nogle karle af hendes slags. Så vilde de til at lave kål til nætter, men så skulde karlene gå hen og tigge nogle skottere, og de gik så til Langesgård. Men der spillede karlene på gården dem det puds, at de fyldte deres poser med iskaver, og så kom de tilbage til Lange-Grete med dem. Hun var jo gal og...
Pludder-Mads havde en kjælling, der hed LammeBorret. Hun gik for af med en krykke og en kjæp, og han gik bag efter og holdt i hendes skjørt, for ban var jo blind og kunde ikke selv gå. Hvor hun kom id, vilde hun jo tigge en dram til Mads, og når de havde skjænket den, vilde hun holde glasset til hans mund skulde det da forestille, men hun drak selv...
Skjelle- 8imon kom ind et sted i Jebjærg. hvor manden var dod og bleven begravet. Så siger han jo til konen, om hun havde ikke noget godt at give ham efter den begravelse. Det er galt, svarer hun, for æ brændevin er sluppet op, men a har et bitte gran kamferbrændevin, vil du have det? Det er godt til en gammel karl , sagde Simon og han får jo...
Vænø-Slegi han fortalte, at han havde 18 og 20 kirkesogne at leve af med Fur. Det er siden blevet til en sige efter ham, at der er 18 og 20 kirkesogne i Salling. På Fur og Vænø tælles efter snese, derfor var det, han sagde 18 Og 20. Niels Goderum.
Når et øg var død i forrige tider og skulde flåes, vilde tjenestefolkene ikke tage fat på det arbejde, inden husbond og madmoder forst gik ud og gav hver et snit. Det var jo ikke al tid, rakkerne var til færds lige i tiden, nar dyret skulde flåes, og få bud til dem kunde på sine steder heller ikke let lade sig gjøre. Sådan var det også hos provst Møller...
Der kom en gang en kjæltring ind til Niels Halds i Breum, og da var konen gået til kirke. Hun tiggede jo og manden vidste ikke, hvad han skulde give dem, for det han var ene hjemme, eller hvordan han skulde blive dem kvit; men så finder han på, for at blive af med dem, at spørge dem ad, om de vilde ikke skjære en hanhund for ham. Nejnej, sagde de, nok...
For omtrent et halvt hundrede år siden talte min fader med to mænd, som boede i nærheden af Vesterhavet, så vidt vides i Harboøre, og som rejste omkring for at kjøbe et barn, der efter deres eget udsagn skulde nedsættes levende i strandkanten af Vesterhavet, for at dette ikke skulde ødelægge de tilgrændsende kystlande ved oversvømmelse. Barnet skulde...
Har man naversbor i fødderne, er det godt at tage et stykke træ og lægge der over og så bore deri. p. j.
da.etk.DS_04_0_01985
Synes man om natten at bore en hest løbe over gården, vil den i huset, som på den tid er syg, dø. H. V. R.
Eæven rover ikke fra den mand, på hvis mark han bor. Måren røver ikke i den gård, hvor den bor. P. Jensen, N. Kr. Pedersen, Or.
Somme væddere haver den manér, at de gjotne stodes. Bor et hul igjennein begge hornene nær ved mn, så stanger de intet.
Det Hus, som vi her bor i, har været Skyttehus til Spandelgård, den Gang den var Herregård. Huset ligger på samme Plads.
da.etk.DSnr_03_0_00967
En Mand, der bor nord for Vejen, fortæller, at han et Stykke fra sit Hus ovre på Heden så' et Lys, hvor man var ved at bygge et Hus. Han så' Lyset på den ene Side af Huset, medens Folkene var ved at grave Brønd på den anden Side. Imidlertid kunde der ingen Brønd fåes der, og der blev så kastet en anden på den Plads, hvor han havde set Lyset stå. o. Chr....
Hos en fremmed bor man altid gå ud af den dør, hvorigjenuem man gik ind, da ellers hønselykkeu tages fra huset. N. Kt. Pederseu.
Den søndre å gjør skjel imellem a og æ hele vejen vester ud fra Bevtoft. Længere oster på kjender æ det ikke. Altså siger folkene i Tirslund, Abøl, Højrup æ til dem selv. Dog gjør Hjartbro og Grøngård en lille undtagelse. Folkene der siger også æ. skjøndt de bor nord for åen. Mette Marie Nissen, ørdrup.
da.etk.JAT_06_0_01273
Ole Nielsen, i daglig tale kaldet Ole Mønsted, er fodt den 13. oktober 1812 i Mønsted. Han er god til at fortælle sagn og æventyr, forslår nu tiden med at sidde og binde koste og lave solde og bor i Hulbæk, Ørum sogn v. Viborg.
Den, der borer kukkeren fastende, bliver den dag bedåret. j. tø.
Min moder var brystsvag, og da vi brugte roeolie til belysning, der osede meget stærkt, så borede hun et hul i loftet lige over lampen, satte en hul hyldepind deri og lavede et kræmmerhus, som hun med munden nedad satte op i pinden. Det tog da noget af osen. Lavrs Knudsen, Bode.
