Om Kristen Ubbesens kone Maren Sørensdatter på Torsted hede fortælles aldeles sikkert, at hun har kunnet trolde. Men hendes kundskab er nu for gammel. Dog forgjorde hun forrige sommer Kristen Movridsens heste, da han ikke vilde låne hende ti kroner. Hun kaldes almindeligvis troldkonen. Hendes mand, den gamle Kristen Ubbesen, døde, og kort efter mistede...
Med en kjøbt bone skulde man skrabe tre gange over ovns- eller kakkelovnsmunden. for at den ikke skulde løbe hen. Tarup.
Mols sø syd for Saltum kirke var forhen en eng Nogle karle, der gik og slog pá engen, havde ladet deres rcdvkab er ligge der, mens de gik hjem at spise til middag Men dt. dc kom igjen, var søen der, og alle deres sager var bone.
Når en høne råber, giver det spektakel i huset. Marie Johansen.
Hver bone. som ikke bar lagt æg til hvide-tirsdag. skal i suppegryden. Ved den tid går da kokken og siger: I ma ikke ha1 lov at skjære hovedet af mine overføj huns. Th. Njbo.
En frugtsommelig må vogte sig for, at ingen gulbenet bone flyver over hende, ti så får barnet gulsot. H. V. R.
For hareskår bos børn skjærer man et stykke kjød af en levende bone og sætter ind i skåret. Jørg. H.
Provst Mørcli skulde holde tilsyn med Lundby højskole for indberetningens skyld. Gulvet i skolestuen lå et trin lavere end i forstuen, og da han en dag var derhenne og vilde træde ind i skolen, snubler han lidt og udbryder da: Det var da et Fandens durtræ. Lærer Brahms, Gundestrup.
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
I Sjørring har man ubetinget tro til Maren Hånings. Der var bud hos hende fra Kågårds søn, som var sindssyg, og for dette foreviste hun i vand, hvem der havde skylden. Heksen kunde sees sovende med nattrøje på. Kristen Veggersbøls søn i Skårup var også syg, og for ham anordnede hun følgende middel. Der skulde bindes tre stjålne pilekviste i en krands, og...
En kone i Nors kom ind til sin nabo og stod og gjorde en del kors og andre mystiske tegn inden for døren. Da manden så det, kastede han hunden over stedet, og derved blev den tåbelig. Lærer Brams, Gundestrup.
da.etk.DS_07_0_01338
En grøn plet vesten for Niels Kristensens gård i Torsted, Ty, må aldrig pløjes. Efter konens fortælling er pletten samlingssted for heksene på vejen til Troms kirke i Norge, og der kan altså ikke være held ved at have med den plet at gjøre. På det samme sted jordes også gårdens døde heste. Lærer Brams, Gundestrup.
Om Per Kusk i Nors, der også var bekjendt som benbrudslæge, fortælles, at han engang bød sin karl kjøre bort fra gården med sig og gav ham den besked: »Lad kun hestene passe vejen, som de vil, men når vi holder, og jegstår af, må du ikke kjøre igjen, før jeg kommer og plukker dig i armen.« Under opholdet kom mange og befalede ham at kjøre, men uden at...
Når man ribber fjer, må man ikke klippe den yderste pyt af, ti så kommer Pytmanden efter den, der smider ribbone ud, da han nemlig betragter pytterne som sin lovlige ejendom. Lærer N. P. Olsen, Selsinggårde.
En mand lom kjørende til Vejle og havde blandt andet i vognen en tønde kartofler, som han kom igjennem toldboden med uden at betale af. Der gik nogle betjente på gaden og så efter, om det passede med, hvad der var på den toldseddel, han havde filet. De så nu kartoflerne og vilde have dem af vognen. Men manden tog i sækken og skar hurtig båndet over, og i...
Jens Peter Navtrup var Lærer i Nørstoft i Mundbjærg 184557. Hans kone var ret et generalsvin, hun havde en lang næse og en tandløs mund. En dag blev han og konen uenige, og de kom op at slås. Så bed han hende i næsen, og nu sprang hun op til provst Bøtcher og viste ham næsen. Han sendte bud efter Jens Peter og skulde til at tale med ham om det. Men han...
Kristen Iversens kone Mette fik tandpine og havde hverken ro nat eller dag. Så havde hun hørt, at der var kommen en mand til Hjørring, der var god til at kurere, og så vilde han ud til ham, men som han gik, spekulerede han på, hvad tittel han skulde give ham. Endelig kom han i tanker om at gå ind og spørge apothekeren derom. Denne vilde have lidt løjer...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
