Norden for Furreby kirke er en høj, hvor der ofte har været set spøgeri om natten. En aften så meddeleren to personer stå oppe på højen, og han gik derop, men så var der ingen. Han gik da ind i en gård i nærheden, og han måtte blive der til næste dag på samme tid, da han var så syg, at han næppe kunde gå. Der skal være begravet dønninger i denne høj, og...
For mange år siden var der en præst i Hjørring ved navn Mester Niels. Han var vidt og bredt bekjendt for sin dygtigbed til at mane. Der siges her på egnen : »Di ska wæ rææn, dæ ska måån,« og Mester Niels havde kun syndet én gang. Under hans studeringer, var det sket for ham, at hans penge var sluppen op, så at han sultede, og han bavde da stjålet et to...
På den østlige side af TJgilt præstegårds mark i Vendsyssel, var en stor steusat gravhøj, som kaldtes Fruerhøj eller Frulingshøj, og til den knytter sig følgende sagn. I gamle dage kom en ridder, som boede på Knivholdt ved Frederikshavn, kjørende med sin unge frue, som var frugtsommelig, for at ville til herregården Kokkedal. Fruen blev syg, da de kom...
I Tornby sogn nordvest for Hjørring er et højdedrag, som kaldes Tornby bjærg. På dets højeste punkt findes en stor sammenført høj, som af bønderne kaldes Hjannbøw. På højen er en stor sten, kaldet Hjannsten. I højen ligger kong Hjann begravet med syv tønder guld, som han vil komme til hjælp med, når gamle Danmark er stedt i den højeste nød, og hver tønde...
IRåbjærg sogn, langt imod nord, læ i gammel tid herregården Gårdbo med sine volde og grave. Den ejedes til sin tid af en ridder, som førte et vildt liv med ligestemtc jævnlige. En gang havde han et stort jagtselskab samlet hos sig, og da de efter endt jagt havde levet højt med mad og drikke, vilde de ret have noget at le ad og klædte så et svin i den...
Da Skallerup kirke byggedes, siges der, at der var en svend, som vilde gjælde for at være lige så dygtig som bygmesteren. Så en dag lod denne en bjælke udspænde fra det øverste af tårnet, hvorpå han gik ud og huggede en økse fast i enden af bjælken, sigende til svenden: "Gå ud og tag mig den økse!" Svenden gik ud på bjælken, men da han vilde tage efter...
IAstrup sogn har været en høj, kaldet Volhøj. Der fortælles, at forhen havde ejeren af marken, hvorpå højen har været, en søn, som stjal en af hans heste. Manden blev yderst forbitret over tyveriet, og da sønnen blev overbevist om at have stjålet hesten, lod faderen spænde to heste for en tønde, og sønnen blev sat deri, og hestene joges af sted, til...
Noget i syd for Hjames hoj, Tornby sogn, ligger på en mark en stor flad sten. En gang vilde markens ejer have stenen bort, da den var ham i vejen sådan midt i ageren. Han sendte da fire stærke karle hen med stålstænger for at vælte stenen bort. Endelig fik de den lettet i det ene hjorne, men så med skræk, at den hvilede på fire store hjornesten, og...
På Liver åes øvre lob kaldes den også Astrup å. Den vil hvert år have et menneske. Når tiden er omtrent udløben, og den endnu intet menneske har fået, hører man den råbe med dyb, hul rost: « Tiden og stunden er kommen, men manden er ikke kommen endnu. > Det varer så ikke længe, inden man sporger, at nogen er kommen af dage i åen. T. Kr. Kristensen.
I Ugilt og Tårs sogne ligger nogle hoje, Ilbjcerge kaldet. I den storste hoj, StueJwj (Stowvvhoj), rugede en drage over en stor skat. Denne vilde folk jo gjærne have fat i, og en gang vilde da tolv stærke karle prøve at hente skatten op. Det skulde ske torsdag ved midnatstid og under dyb tavshed. De grov første og anden torsdag aften uden at finde noget,...
"Vil I mæ no a I il bj ær re driww. så skal I mæ aldrig a Søbårre sø driww." I den so er der eu sten, som er større end et hus, og under den siger de, at skatten skal være. t. Kr. Kr.
141.1 Krustrup findes en høj - eller rettere fandtes, ti den findes ikke nu, da den er bortkjørt til fyld - hvor der i gamle dage boede ellefolk. En gammel kone, som døde for en halv snes år siden, fortalte, at hendes forældre ofte havde set ellefolkenevande deres ko ved en bæk, der løber et stykke sønden om højen. Thomas Kr. Kristensen, Skallerup.
En bondemand var indstævnet for retten, fordi han havde kaldt en sognefoged en æsel. Da han så havde betalt den idømte bøde, siger han til herredsfogden: Mo a så alder sæj æsel te såwnfåwden? Nej! Jammen må a så sæj såwnfåwed te en æsel? Ja, det måtte han da nok, om det kunde hjælpe noget. Så gik han hen og gav sognefogden hånden med de ord:...
Der var en greve, som vilde gjøre sig noget på lige med folk og talte ligefrem med alle og enhver. Så kommer der en bondemand op på slottet en dag, og greven snakker godt op med ham. I det samme kommer grevens datter ind i stuen, og faderen forestiller hende da for bondemanden med de ord: Min datter komtessen. Dertil siger bonden: A hår mi sæl en...
En bondemand i Grenå-egnen fik en regning fra sin kjøbmand, og derpå stod f. egs. et pund sukker et pund dito osv. Dito" stod sådan flere gange på regningen. Så spørger han konen, om hun havde fået noget dito. Men hun sagde nej, hun havde ingen dito fået, det vidste hun bestemt. Så tog han ud til kjøbmanden og mente, at regningen måtte være gal, for han...
Prækestolen i Adum kirke er efter sagnet forfærdiget af en bondemand i Bindesbol omme ved Bysensbæk i nærheden af Præstbro. Han skal have tællet udgravningerne i den med hans tællekniv. Den tavle, der sidder i tårnets søndre mur, er udhugget af manden selv inden hans død. Han er født i Bandsbøl og døde i Lundsby. Der var ikke 2 stoleforstykker i hele...
En Bondemand i Vedskjølle, der hed Peder Hågensen, havde af Herskabet fået udvist et Træ i Kohaven. Men han tykte, Træet var for lille og vilde ikke have Ulejlighed med det, og derfor lod han det stå. Det står endnu og er vokset op til at blive det allerstørste Egetræ i Vallø Godser Skove. Det står ved Vejlinien mellem Frihedshuset og Damhuset. O. P....
To gamle piger i Tise. Den ene kunde gjøre frem, og den anden tilbage. Men præsten vidste det ikke og holdt med dem. Han havde ladet gjøie en vogn til dem, eom de hver søndag kjørte til kirke på. De havde fattet had til en bondemand og skadede ham på alle måder, hans kreaturer blev forarmede. Han gik da til herremanden og talte med ham derom. Denne lod...
I O-dal på Ovcrhmds mark kjorte en eftermiddag en bondemand og pløjede. Han holdt stille et øjeblik for at tænde sin pibe. I det mellemrum var der sådan en forfærdelig buldren inde i bakken ved siden af ham, og da det hørte op, kom der en lille mand med en rod hue på hovedet ud af bakken. Da manden, der pløjede, så ham, gav han sig til at slå ild i siu...
Grevinden på Bvattingsborg var med bendes dtttre kjort en lysttur op til Nordby i hostens tid, og de spaserede da omkring og så på arbejdet. Nu er det sådan, at de har host der >'ii tre uger før end på fastlandet, og der kom da lit .lyder derover og tog bøsttjeneste og kunde endda komme tilbage til hjemmet og der også tage bøsttjeneste. Så ser en...
