En bondemand gik en dag ude på sin mark og såede frø af en lille pose. Så havde han en hjordedreng, der gik og passede hans kreaturer. Da han nu har afsået, vilde han hen og se til drengen; men hele tiden, både lav han såede, og lav han kom hen til drengen, var han så harmet og gik og græd. "Hvad er der ved det med jer, husbond ?" siger drengen, det var...
For mange år siden stod en præst i Skonip og prædikede om profeten Elias. Mine elskelige tilhørere, sagde præsten, hvor skulle vi sætte Elias? Blandt profeterne? Nej, ti han var mere end en profet. Blandt apostlene? Nej, han var mere end en apostel. Skulle vi sætte ham blandt evangelisterne, ak nej, han var også mere end en evangelist. Men, mine...
En bondemand skrev til sin kjøbmand følgende brev: Ilva ka 1 gi få 2 ? Kjøbmanden forstod meget godt. hvad han mente, og svarode: 1 mark 4 sk. Han havde jo spurgt om, hvad kjøbmanden vilde give for pundet af uld. P. H. Heegård, Tåstrup,
Jeg kan mindes at have hort tale om, at en selvmorders jordspåkastelse blev forrettet af en bondemand, som sagde de samme ord, som præsten siger, og liget nedsattes i et afsides bjbrne af kirkegården. H. Bering.
En bondemand var indstævnet for retten, fordi han havde kaldt en sognefoged en æsel. Da han så havde betalt den idømte bøde, siger han til herredsfogden: Mo a så alder sæj æsel te såwnfåwden? Nej! Jammen må a så sæj såwnfåwed te en æsel? Ja, det måtte han da nok, om det kunde hjælpe noget. Så gik han hen og gav sognefogden hånden med de ord:...
Der var en greve, som vilde gjøre sig noget på lige med folk og talte ligefrem med alle og enhver. Så kommer der en bondemand op på slottet en dag, og greven snakker godt op med ham. I det samme kommer grevens datter ind i stuen, og faderen forestiller hende da for bondemanden med de ord: Min datter komtessen. Dertil siger bonden: A hår mi sæl en...
En bondemand i Grenå-egnen fik en regning fra sin kjøbmand, og derpå stod f. egs. et pund sukker et pund dito osv. Dito" stod sådan flere gange på regningen. Så spørger han konen, om hun havde fået noget dito. Men hun sagde nej, hun havde ingen dito fået, det vidste hun bestemt. Så tog han ud til kjøbmanden og mente, at regningen måtte være gal, for han...
Prækestolen i Adum kirke er efter sagnet forfærdiget af en bondemand i Bindesbol omme ved Bysensbæk i nærheden af Præstbro. Han skal have tællet udgravningerne i den med hans tællekniv. Den tavle, der sidder i tårnets søndre mur, er udhugget af manden selv inden hans død. Han er født i Bandsbøl og døde i Lundsby. Der var ikke 2 stoleforstykker i hele...
En Bondemand i Vedskjølle, der hed Peder Hågensen, havde af Herskabet fået udvist et Træ i Kohaven. Men han tykte, Træet var for lille og vilde ikke have Ulejlighed med det, og derfor lod han det stå. Det står endnu og er vokset op til at blive det allerstørste Egetræ i Vallø Godser Skove. Det står ved Vejlinien mellem Frihedshuset og Damhuset. O. P....
To gamle piger i Tise. Den ene kunde gjøre frem, og den anden tilbage. Men præsten vidste det ikke og holdt med dem. Han havde ladet gjøie en vogn til dem, eom de hver søndag kjørte til kirke på. De havde fattet had til en bondemand og skadede ham på alle måder, hans kreaturer blev forarmede. Han gik da til herremanden og talte med ham derom. Denne lod...
I O-dal på Ovcrhmds mark kjorte en eftermiddag en bondemand og pløjede. Han holdt stille et øjeblik for at tænde sin pibe. I det mellemrum var der sådan en forfærdelig buldren inde i bakken ved siden af ham, og da det hørte op, kom der en lille mand med en rod hue på hovedet ud af bakken. Da manden, der pløjede, så ham, gav han sig til at slå ild i siu...
Grevinden på Bvattingsborg var med bendes dtttre kjort en lysttur op til Nordby i hostens tid, og de spaserede da omkring og så på arbejdet. Nu er det sådan, at de har host der >'ii tre uger før end på fastlandet, og der kom da lit .lyder derover og tog bøsttjeneste og kunde endda komme tilbage til hjemmet og der også tage bøsttjeneste. Så ser en...
En gammel degn i Qinderup, Smidt var en slet og ret bondemand. Så kom bispen på visitats, og det var Smidt meget ræd for. Han stod og rystede og sagde: A kan it høø demhan mente jo børnene, men biskoppen misforstod det og sagde: Jeg er heller ikke kommen, for at han skal høre mig, men for at jeg skal høre ham. Så skulde han jo til at begynde, og han...
Amtsprovst Schmidt fra Væær var på visitats i Åle. Da er der en bondemand, der siger: Kan det gå an, at vor præst drager af by og lader æ degn kaste jord på æ lig?u Provsten besindede sig på, hvad han skulde sige til det, men så tager han ordet: Så han det, min gode mand?" Ja misæl så a det". Ja, så så han jo og, det kunde gå an". Dermed måtte...
Pastor Jensen i Højslev var ret en tamp, en som en bondemand. Han spilte også kort med hans brændevinsflaske. Så var han også så knusende stærk. Når der kom en flok fulde folk, greb han fat i dem og var færdig at knuse dem. De var rædde for ham, han kunde styre dem. Han kunde stå uden for hans gangdør og kyle en stor ost over hans søndre lade, og gården...
I Hjerm sogn levede for omtrent hundrede år siden en bondemand, der var bekjendt for at være sådan et vittigt hoved. Samme mand, hvis navn var Peder Timling, skulde en søndag hente et læs torv for en husmand, men møder på vejen provst Schou i Hjerm, da denne kjørte til sin annegskirke i Gjemsing. Provsten anholder Peder Timling og spørger, hvor han skal...
En Præst i Gamtofte var så god til at mane, at han manede for hele Båg Herreds Gjengangere. Ved Jorddelingen i Bukkerup, Søllested Sogn, fandt en Mand sig forurettet, hvorover han gav sig til at græde. Landvæsenskommissionen fattede Medynk med den arme Bondemand og afpælede en Extra-Parcel til hans Gård, som fik Navn af Grædepletten og bærer det Navn den...
Der er en Bjærgmand i Katdal lidt sydøst for Bræsten Kirke, og han slår undertiden hans Kister i Låse med et stort Brag. Ovenfor i Bræstenlund der boede en Mand, og ham kom der en gammel Mand ind til en Aften, og han var i sådan noget sært gammeldags Klæder, der var bundet sammen med små Læderøle, og han sagde til Bondemanden, om han vilde fly ham fire...
En prokurator vilde hen til en bondemand og sige nogle penge op, som han skyldte ham. Så kommer han i følge meden, der ser lidt mistænkelig ud, og manden spørger ham ad, hvor han skulde hen. Ja, han skulde hen til en bondemand af det og det navn. Ja, der skulde han og hen, og så k inde de gjøre følgeskab. Da de kommer et stykke hen ad vejen, kommer der...
St.-Søren var først plovkjører for en bondemand, meu han kuude ikke kjøre rigtig, og så blev manden vred og skjældte ud påham. Da siger drengen: »Gid Fanden var plovkjører her længere!« Nu vilde han hellere hen at lære at være præst, og så kylte han hans plovkjæp sådau, at den kom til at stå på eudeu. Da tager bondemanden ordet og siger: »Ja, lige så...
