I Stavad, Tiset sogn, boede Niels Vedsted, der oprindelig var en fattig bondekarl fra Ty og begyndte med at drive magre galte og grise til Holsten. På disse ture tog han sin yngre broder Mads med. Det hændte nu ikke sjældent, at en galt blev træt, og for at holde den på benene fodredes den da med et stykke rugbrød. I kroerne var Niels meget kneben, og...
Folk sagde om Årøe, der ejede Ågårdsholm i Torum i Salling, at han gik altid og snakkede med Vorherre, som om det var en kammerat. Når rivelsen lå og blev fordærvet og ingen ting duede til, kunde han række den op imod himmelen og sige: Er det noget at byde os? N. Wahl, Silkeborg.
1829 gjorde jeg som et-års barn sammen med min fader og moder og en voksen broder en rejse fra Kjøbenhavn til Hodde ved Varde og tilbage igjen. Min fader har skrevei rejseudgifterne op, og de var følgende: Dampskib med 2 rdl. drikkepenge 56 rdl. 3 mk. - sk Passet..................... 9 i 1 6 Karetkjørsel to gange.......... 1 2 Transport to gange...
da.etk.JAT_05_0_00072
Søstrene Kvistgård, der ejede Jungeigård, var meget velhavende, de havde vel en tre, lire hundrede fusende liver. Men de havde kun én kåbe begge to, og den skiftedes de til at tage på, når de vilde tage til kirke. De gik selv ned til stranden og hentede sti usand i deres forklæde. Den yngste af dem la endnu som gammel pige i aminestuen, hvor hun havde...
Stenalt kjøbtes af prokurator Nygård for 60,000 rdl., og så solgte han fæstegods til fæsterne i det første år for de penge, han havde givet, Godsforvalteren kunde have kjøbt gården og betalt den ud, men han turde ikke, for de kongelige skatter skulde jo ud. Nygård fik den helt uden betaling. Storm kjøbte Rødslæt på lignende vis og håbede at kunne sælge...
Det var i fyrrerne, da skyldte Jungetgårds bonder skatter for 15000 daler. Så tilbod godsejeren, at han vilde slætte den gjæld, når de så vilde love at betale for eftertiden, men det vilde de ikke gå ind på. Så slog tiden om, så de kunde ikke vægre sig ved at betale, og da kom de fleste af pengene ind. To gårde i Hinnerup skulde svare tiende til...
Der var en meget livlig forbindelse mellem NordvestVendsyssel og Norge i slutningen af forrige og begyndelsen af dette århundrede. Mange norske drenge kom herover for at tjene og blev så herovre. Voksne karle blev giftede ind her, og omvendt hentede vendsysselske søfolk deres hustruer i Norge. De sejlede i åbne både og hentede korn og salt. Kordegn...
da.etk.JAT_05_0_00024
Stjernholm på Kjeldgård var til barnedåb på Østergård, og han kjørte i stads med fire for. Hen på natten fik kusken ordre til at kjore for døren, og kort efter blev vogndøren smækket i, og han kjørte. Da han kom hjem, kom fruen ud for at tage imod sin mand. Så siger hun: Min mand er jo ikke i vogn0n. Så må a have taget fejl, sagde kusken, og han...
Når ved gjæstebud skeen bliver lagt omvendt oven pá kaffekoppen, var det tegn på, at man ikke vilde have mere. Man nødede alligevel gjæsten lidt, men ikke meget, da man vidste, at det ikke kunde hjælpe. V. Wahl, Silkeborg.
Enevolds kone i Fårup var ikke bekjendt for stor renligbed. En dag da de havde to skræddere siddende på bordet, kom tilfældigvis en fremmed ind. Så gav hun sig til at skjænke kaffe til dem og satte tre kopfulde på bordet, da hun vilde have én med. Derefter gik hun ind i overstestuen for at hente fløde i en træspiseske. Da hun kom tilbage, havde hun...
Amtmanden i Ålborg tog ind til Peder Kjeldsen på Lerkenfehlt, når han var der på egnen, og så vilde han en gang gjøre gjengjæld og bød ham med til et selskab, han gjorde. Forskjellige embedsmænd var med og hele garnisonens officerer af tredje jyske. Da de skulde spise, tog Kjeldsen amtman di nden til bords, og de fik mange retter. Han var god til at...
Krigsråd Gleerup til Lundergàrd havde ladet en af sine fæstebonder indsætte i Viborg tugthus, fordi han en nat havde sået sin naboes mark til med ukrudtsfro. Han blev almindelig kaldt broder Jig (eg), fordi han i sin tid havde stjålet et stykke egetræ, og han beboede en halvgård, der ligger næst vest for Østergård i Nørre-Saltum. Da broder Jig efter...
I slutningen af forrige århundrede og måske endnu efter 1800 boede i N.-Saltum en mand, kaldet Jakob Bødker. Huset lå tæt ved den sondre bred af Nols so. Han var både bekjendt som en dygtig træarbejder, tomrer, møllebygger, bødker og tillige som en stor spasmager. En dag arbejdede han hos krigsråd Gleerup på Lundergård (der ejede ni komplette jordegodser...
En kandidat Koefoed var bleven forlovet med konsistorialråd Kruses datter i Højelse. Denne var bekjendt for en god prædikant, og da Frederik VI en gang fik lyst til at høre en god præken, sendte han bud efter ham, han skulde komme og præke for ham i slotskirken. Nu gjaldt det om at nytte lejligheden, og han tog da svigersønnen med sig, foregivende, at...
Lærer Harerslev i Hjermitslev skulde have bispevisitats. Nu vilde han gjore noget særdeles for at tage imod bispen på en værdig måde, og så stillede han drengene an med trægeværer langs hen ad vejen for at præsentere for bispen, når han kom, og Haverslev stod selv ved siden af dem. Da nu bispen kom kjorende og så deher anstalter, sagde han: Hvad er det...
Vor gamle karl Jens Kristian i Xbrre-Saltum gik imellem stunder om aftenen hen at besøge Ane Villerup for at drofte et og andet. En aften gik han uden at sige godnat, men da han kom uden for, satte han bagdelen mod gamle Anes blyindfattede ruder og udstødte en så vældig lyd, at ruderne formelig klirrede. Dette var hans godnat for denne gang. Forøvrigt...
Den Gang, der blev sat Skjel imellem Herregården Kjeldgårds Mark og Selde Byes Mark, skulde en Ladefoged vise Landmåleren, hvor Skjellet gik. Men da han nu gik ned over Herregårdens Mark, tog han Jord i sine Træsko, og så rendte han forud og langt ind på Bøndernes Marker, helt uden om Skjellet, idet han hele Tiden råbte: »A går på Kjeldgårds Jord!«...
Der er et Bøgetræ i Kjeldsgårds Have, hvis Grene er groet sådan op, at der er dannet en Hulning imellem dem, og i den står der næsten altid Vand. Det hedder sig, at en Jomfru, som har undlivet sit Barn, sidder og plejer det der og vasker det i det Vand. Selde S., Salling Nørre H. V. Wahl, Silkeborg.
Da Fischer på Allinggård skulde begraves i Linå Kirke, hvor hans Kiste endnu står, stod Hestene for Ligvognen undervejs på én Gang stille, og de kunde ikke drive dem af Stedet. Der var en Præst med i Ligfølget, og han var så dygtig, at han fik Toget i Gang igjen. Det hed sig almindelig, at det slet ikke var ham, der var i Kisten, og at han slet ikke var...
Fischer på Allinggård var bekjendt som Fruentimmerhader, og man har sagt, at han kun havde Mandfolk i sin Tjeneste på Gården, men det passer nu ikke. En gammel Kone, der i hans Tid havde været med til Hove på Gården, har fortalt, at når de kom hjem fra Marken i Høstens Tid om Aftenen, så mødte han dem på en vældig høj Bakke sønden for Gården og stod der...
