Lydumgård i Lydum sogn ved Varde var i gamle dage en stor gård. Den ejedes den gang af en mand ved navn Bramming, og han pinte og plagede bønderne bestandig. Til sidst gik det dog for vidt, og en bondekarl besluttede at dræbe ham og skjulte sig derfor i herremandens sovekammer, hvor han også udførte sit forsæt. Men fra den tid af gik det heller ikke ret...
x. ka sto o æ mørring å sie, næer de ær hyww merre, a ka si åp ar æ gare å nier ar æ gyre, dær ær mar i æ far^ å grør i æ gryre. Ale v. Horsens. H. G. A. Stampe.
Der står en lind i min faders gård, den er så lig en persilje, den groer i rod, og den groer i top, den groer i elskovens vilje. [Mette Povels] hjærte ret brænder så hart, slet ingen kan det udslukke, E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. IV. 5 for [Per Jensen] hendes hjærte får fat, gid hun boede hos ham hver nat, og gid hun var ham nok så...
Lille Molett hun sad sig på Stett, hun bad, at Vejret vild hætt, det klar op i Sky, Hyrden får Ly, den fattig Mands Ko kommer bissend' til By; den rige Mands Ko sidder hårdt i Dy, de løfter hende op med Lægter og Stanng de fører hende hjem med Piber og Tromm. H. G. A. Stampe. Varde-Egn.
Gjenfærdet i Sønder-Omne. Som præsten sidder en aften i sit kammer, viser den døde kone sig for ham og siger, at hvis han ikke får sagen i rigtighed inden tre solemærker, skal det gå ham galt. Præsten skynder sig da til Vejle dagen efter, men enten han nu ikke traf fogden hjemme, eller der var for stor uorden i sagerne, nok er det, han havde ikke større...
For henved et par hundrede år siden var Morten Lime præst i Brørup og Lindknud. Han havde som så mange andre præster på den tid lovet at ægte formandens datter, men da han havde fået kaldet, glemte han, hvad han havde lovet, og giftede sig med en kjøbmandsdatter fra Frederits. Hun var imidlertid ikke af den bedste slags og ærgrede sin husbond meget. Det...
En herremand på Nørre-Karstoft i Skarr'dd havde en husholderske, som hed Ane. Med hende spillede herremandens søn kjæreste, men da faderen fik det at vide, blev han meget vred og tvang sønnen til at gifte sig med en anden. Herover blev husholdersken meget bedrøvet og gik ind i Ingulvet for at tænke over, hvad hun skulde gjøre. Hun tyktes da, at det var...
På vejen mellem Nebel og Lydum er der en lille bio, som man kalder Svend Dals bro. Ved den rider der somme tider om natten en mand på en hest uden hoved, og den mand er jo Svend Dal. Der rider også en mand på sådan en hovedløs hest mellem Frøstrup hede og Nyminde-Gab. h. c. stampe.
Endrupholm i Skadst herred ejedes i begyndelsen af forrige århundrede af en herremand, der var meget rig og blev adlet under navn af Ehrenfeldt. Denne mand har der på egnen ikke noget godt eftermæle. Han havde med urette frataget bønderne et stykke jord, som ban lod indgjærde, men derfor går han nu også igjen ved Omme markskjel, og kommer man der forbi...
da.etk.DS_04_0_00525
I Maltbæk boede i gamle dage en gammel rig herre, der hed Malte. Han havde tre sønner: Eskild, Tue og Tir, og en datter, der hed Ester. Dem gav han hver en gård, der fik navn af ejermanden. Eskilds kom til at hedde Eskelund, Tues: Tuesbøl og Tirs: Tirslund. Esters kom til at hedde Estrup. Sønnernes samlingssted og fællesgård hed Brodrenes gård:...
Mellem den nordre del af Lunde sogn (byen Tarp) og Lydum sogn er en indsænkning, der i gamle dage var vild mose. På den tid hørte Nørre-Tarp til Lydum sogn, og hver gang nu folk i Tarp skulde til Lydum kirke, måtte de drage der hen ad en vej over mosen. Men den var meget dårlig, og så hændte det sig en gang, da der var bryllup, at bruden med heste og...
Ved en bæk, der løber gjennem Astrup sogn ved Varde, er der et sted, hvor hver midnat en hund kommer frem og spyr ildfunker gjennem næse og mund. Ofte er hestene komne hjem igjen, når de har været tøjrede der. H. G. Stampe.
I Brande sogn ved Brand-ures høje er en høj, som man kalder Kjæmpehøjen, fordi den er større end de andre høje. Fra denne høj udgår nu og da om natten tre gloende pile så lange og så tykke som en vognstjært, og de slår da ned i en anden høj, der kaldes Sinkbæk høj og ligger omtrent en halv mil fra Kjæmpehøjen. I begge de høje boer der troldfolk, der om...
En bondekarl, der havde hort, at dannede folk ikke udtaler h foran v, men at det dog skal skrives alligevel, skrev så en gang følgende sætning: Hvilket herved pa ære Og samhvittighed behvidnes. Lærer Poulsen. Randers.
I Stavad, Tiset sogn, boede Niels Vedsted, der oprindelig var en fattig bondekarl fra Ty og begyndte med at drive magre galte og grise til Holsten. På disse ture tog han sin yngre broder Mads med. Det hændte nu ikke sjældent, at en galt blev træt, og for at holde den på benene fodredes den da med et stykke rugbrød. I kroerne var Niels meget kneben, og...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
Iblandt gravstederne på Vistojt kirkegård findes en stor og lang pyramidalsk kilet til øverst og bred til nederst kampesten, hvorom er her iblandt sognefolket den fortælling, at en biskop fra de katholske tider, som i kirken af en bondekarl blev ombragt, derunder skulde være begravet. Morderens navn skal have været Karl, som for denne misgjerning skal...
I en af stuerne på Sandholt bar været et maleri, forestillende en nøgen dame. Huu menes at være af Hardenlergs slægt. Jakob Hardenberg sværmede for de smukke piger og bavde samme tilbøjelighed som ovennævnte dame. Han blev også forelsket i en datter af Sandholts møller, men hun var så dum at have sig en bondekarl til kjæreste og vilde hverken skjænke...
Ved 1780 før stavnsbåndets losning da levede der i Skårup en mand, som hed Hans Hansen. Han havde en søn af samme navn, og en dag var han taget ned til Logismose med nogle landgildeydelser, hvor iblandt var en fjerding smør. Men husholdersken vilde ikke tage imod det, hun påstod, at smørret var fordærvet. Karlen vilde hævde, at smørret var både frisk og...
Havre indførtes forhen toldfri i kjøbstæderne fra landet, men somme tider stjal man sig jo til at liste andet ind under foregivende af, at det var havre. En bondekarl i nærheden af Odense opgav, at det var havre, han kjorte med, men det var byg, og da bedrageriet blev opdaget, blev bygget konfiskeret. Derover blev han fornærmet pa toldbetjentene og...
