Der boede en gang en ritmester på Hegnet, som hed Bentsen. Han havde en søn, som overtog gården efter ham, men han var jo en forkjælet knægt og kjendte ingen ting til. Han var med til alle slags og lod sig jævnlig bedrage. Der var en bondekarl her fra byen, som hed Kræn Jakobsen, han spilte med ham og handlede for ham så længe, indtil Bentsen kom i en...
Valdemar Lykke vilde indhegne den Mark, i den Tid Præsten var i Lyby Kirke. Han bandt en Spade i Hestens Hale. Præsten måtte til at holde op i Prækenen. Den Grob er der mange, der har snakket om. Lykke ligger begravet i Kloster Kirke. De siger, te han er kommen kj ørende med fire for ind på Gården. Jon Kristensen, Hestbæk. Grinderslev S., Salling Nørre H.
Rcerup mark er fuld af ene dværge. De døjede svært med dem til Mads Limes, og deres børn blev så sølle; nogne blev blinde, og nogne gik fra forstanden. Der kom en sort hund derud om aftenen, men der var ingen, der kunde se dem andre end dem selv. Så havde de bud nede ved Maren Hånning, og da blev det nok stilt. A har talt med manden og sagt, at det var...
De har set, at bjærgfolkene har lagt deres sølv og guld ud at soles, der ude på Hvirvelbakke. En gammel mand, Kræn Boel, kom fra Ytrup eu aften, og han så, de kom kjorende med fire heste for en kane og flere hunde kom farende rundt omkring fra Hvirvelbakke op gjennem den dal, der går op ad Ytrup. Jon Kristensen, Hestbæk.
Der er en høj her vesten for vor gård i Hestbæk i Bybjærg, den hedder Neshøj, og nu er den sløjfet. Der skal have boet en dværg i, og ejeren i gården han brugte et år at grave grøntørv af den; men så juleaften derefter, da konen kom ud ad kjøkkenet, da sad bjærgmanden der ude med hans kone og hans børn, de kunde ikke hæle sig for kuld i højen, for manden...
En bondekarl, der havde hort, at dannede folk ikke udtaler h foran v, men at det dog skal skrives alligevel, skrev så en gang følgende sætning: Hvilket herved pa ære Og samhvittighed behvidnes. Lærer Poulsen. Randers.
I Stavad, Tiset sogn, boede Niels Vedsted, der oprindelig var en fattig bondekarl fra Ty og begyndte med at drive magre galte og grise til Holsten. På disse ture tog han sin yngre broder Mads med. Det hændte nu ikke sjældent, at en galt blev træt, og for at holde den på benene fodredes den da med et stykke rugbrød. I kroerne var Niels meget kneben, og...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
Lydumgård i Lydum sogn ved Varde var i gamle dage en stor gård. Den ejedes den gang af en mand ved navn Bramming, og han pinte og plagede bønderne bestandig. Til sidst gik det dog for vidt, og en bondekarl besluttede at dræbe ham og skjulte sig derfor i herremandens sovekammer, hvor han også udførte sit forsæt. Men fra den tid af gik det heller ikke ret...
Iblandt gravstederne på Vistojt kirkegård findes en stor og lang pyramidalsk kilet til øverst og bred til nederst kampesten, hvorom er her iblandt sognefolket den fortælling, at en biskop fra de katholske tider, som i kirken af en bondekarl blev ombragt, derunder skulde være begravet. Morderens navn skal have været Karl, som for denne misgjerning skal...
I en af stuerne på Sandholt bar været et maleri, forestillende en nøgen dame. Huu menes at være af Hardenlergs slægt. Jakob Hardenberg sværmede for de smukke piger og bavde samme tilbøjelighed som ovennævnte dame. Han blev også forelsket i en datter af Sandholts møller, men hun var så dum at have sig en bondekarl til kjæreste og vilde hverken skjænke...
Ved 1780 før stavnsbåndets losning da levede der i Skårup en mand, som hed Hans Hansen. Han havde en søn af samme navn, og en dag var han taget ned til Logismose med nogle landgildeydelser, hvor iblandt var en fjerding smør. Men husholdersken vilde ikke tage imod det, hun påstod, at smørret var fordærvet. Karlen vilde hævde, at smørret var både frisk og...
Havre indførtes forhen toldfri i kjøbstæderne fra landet, men somme tider stjal man sig jo til at liste andet ind under foregivende af, at det var havre. En bondekarl i nærheden af Odense opgav, at det var havre, han kjorte med, men det var byg, og da bedrageriet blev opdaget, blev bygget konfiskeret. Derover blev han fornærmet pa toldbetjentene og...
En bondekarl kom til to bjærgmænd, der sloges, og han kunde jo ikke hjælpe dem begge. Den ene lovede at ville give barn tolv karles styrke, og den anden lovede ham mange penge. Han vilde så helst have styrken, og da præsten i det samme kom kjorende, sagde han, at det kunde han godt gå ind på. Men så måtte han ikke sige det til nogen, ellers skulde han...
En bondekarl kom en aften ridende forbi Stageshøj og så, at troldene havde ført alt deres guld- og sølvtøj udenfor for at bleges i månelyset. Han var just kjæreste med en ung pige, datter af en rig gårdmand, som ikke vilde give sit minde til deres forbindelse, da karlen var fattig. Han fortæller nu kjæresten, hvad han havde set, og hun spurgte ham,...
Der var en gammel degn i Lyby, der hed Jakob Christensen, han sad i et godt embede der fra 1856 til 1869 og samlede en hel del penge, ligesom han og fik sine to døtre godt afsatte. Han tog så sin afsked, da han var 68 år, nærmest fordi han ikke kunde få lov til at beholde Balles lærebog, flyttede så til Skive, levede der en 3 år og faldt pludselig...
Da Polakkerne rårscherede bort fra Elling, blev én af dem dræbt af en bondekarl, fordi han skulde have efterstræbt karlens søster, efter andre hans kjæreste. Karlen tjente i Vestergård, og hans forældre boede i Elling hyrdehus. Karlen havde besluttet at hævne pigen, og da Polakken af en officer blev sendt tilbage efter noget glemt tøj, kom de i...
På sin Vej fra Borre til Gurre færdes Kong Vollermand ad Landevejen efter Næstved. Det traf sig en mørk Efterårsnat, at en Bondekarl, der tjente i Vester-Egesborg og havde besøgt sin Kjæreste, der tjente i Kjøng, på Tilbagevejen derfra passerede Vejlebroen, og der mødte han et Uhyre, som de kaldte for en Gjødemo'r. (Nedenunder Vejlø Prædikestol sidder...
For 200 år siden boede der en fattig ridder Adelborg på den meget forfaldne gård Fovslet i Sønderjylland. Den gang byggedes alle gårde af bindingsværk, og ban gjorde nu akkord med en bygmester om at opføre ham en stor lade, men på den betingelse, at han først skulde hugge alle naglerne til, og hvis der kom til at fattes en eneste, skulde han ingen...
Der var en snurrig degn i Tim, der hed Dalgård, han var studeret og et godt hoved, ja, han kunde også præke og holde theologiske forelæsninger. En dag var præsten bleven syg, og så skulde Dalgård præke for ham, men han var bleven fuld og kunde ikke. Så havde Dalgård en substitut, en almindelig bondekarl, Jens Skarregård hed han, men en fiffig krabat og...
