Eu frue på Glorup, formodentlig Anna Rumohr, gav sine folk en lille-juleaften en fortrinlig god aftensmad. Selve juleaften gav hun sin kusk ordre til at kjøre for sig. Han skulde kjøre lige ud, til der gjordes holdt, og uden at vide hvorhen. Endelig skete dette, og fruen stod af og gik ind et sted. Der blev hun kjæmmet, så gnisterne fløj fra kammen, og...
Hardenbergs frue, Anna Rønnoiv til Skovsbo, plagedes af den Onde (en slem sygdom?). På en spaseretur blev hun befriet derfra, og af taknemlighed derover lod hun et krusifiks oprejse på Skovsbo mark. Det stod der i lang tid, meu blev endelig forfaldeut, og så blev det så slemt med spøgeri, at det ikke var til at være på gården. Fruen, hvis maleri findes i...
da.etk.DS_04_0_00772
En af de gamle herrer på Nislevgård havde eftergivet en fattig smed mange penge, og han blev så glad herover, at han lovede at følge herren både i livet og døden. Herren døde kort efter, og kom så til smeden for at bede ham følge med, og det måtte han. Otterup kirkedør spraug op af sig selv for dem, men smeden fik dog herren til at gå foraf ind, og så...
For en 30 år siden tjente der en pige hos enkegrevinden på Kjørup. Hun blev syg og mente hver nat at se de gamle herrer sidde og spille kort i stuerne osv. Hunde havde de også med dem, og de var klædte i prægtige dragter. En nat fornam hun noget ved sit hår, og så rørte hun ved det. Da var det en saks, som faldt ned og klimprede. Så var det forbi med...
En søndag, da alle folkene fra Skovsbo var i kirke, kom Fanden i skikkelse af en sky fra Rynkeby og ind i herrens kammer. Der blev tummel der inde, og ved at kikke ind ad nøglehullet så man en skikkelse med horn i panden slås med herren. Værelset blev overfyldt med blodpletter og er nu tilmuret. Det var Erik Lykke, hvis gravsted er i Rynkeby kirke. Jakob...
En vexelerer fra Holland, Johan Henrik Hugxietan, kom til Danmark og kjøbte Enggård (Gyldensten). Man sagde, at han havde så mange penge, at han med blanke dukater kunde belægge vejen derfra til Kjøbenhavn, når han rejste dem på kanten. Det er formodentlig denne herre, som en af de forrige bønder i Ejlbylunde mente om, at Fanden havde skaffet ham dem, og...
Min farfader, der var fra Nielslevgårds gods, sagde, at der var det slemt med hoveri, men det var værre på Dallunds gods, for der var de aldrig fri. En gang, da han kjørte til Ravnholt skov efter træ, og så vilde kjøre hjem igjen ved nattetid, var det for ham, som et lys kunde stå og brænde bag i vognen. 1808 kom han til Stensby, og når de om foråret gik...
De Bardenflether til Harritslevgård gjorde aldrig noget menneske fortræd. En af dem vilde sælge bønderne deres fæste til ejendom og red så til Askeby og sagde til min farfaders broder: »Jeg vil sælge dig gården til ejendom for 1000 rdl.« Men han turde ikke. »Du skulde tæuke på,« sagde Bardenfleth, »at du slipper det lange hoveri, du skal komme til at...
Der har været spået, at hovedbygningen på Gyldensten skulde synke en gang en julenat, og grevinden turde aldrig være der i den tid, men rejste bort kort før de store højtider. jakob rasmussen, stensby.
da.etk.DS_03_0_01446
I Salling herred på Fyen har der også været en hellig kilde. Men da en bonde vaskede sit skabede øg i dens hellige vande, tabte den sin lægende kraft. jakob rasmussen.
Allesø kirkeklokke skal være støbt i Malmmose tæt ved, og manden, som skulde støbe den, fik sølv dertil af et par jomfruer, som boede i sognet. Det beholdt han og støbte klokken af jærn og malm. Så kunde den ikke rigtig klinge, og han måtte støbe den om igjen. Medens han havde jærnet smæltet, kom jomfruerne (den ene af dem formodes at have været Ane...
Store-Andreas blev en gang, da han gik ved broen ved Serup smedje, skruet en hel omgang omkring og så var det for ham; som et lyn oplyste det hele der omkring. Jakob Rasmussen.
I Tarup, Lumby sogn, er for få år siden set et hvidt dyr, som lignede en hund, men var ingen hund. Det var i en have og gik ned til gaden, og mange karle så det; det havde en uheldig indvirkning på nogle piger i byen, idet nogle er døde, og nogle blev sindssvage. En af disse kommer sig, når hun er borte fra byen eller blot er et andet sted en tid. Ved de...
Der var en Katholik, som kom til Himmerigs port og forlangte at blive lukket ind. Apostlen Peder spurgte ham om, hvem han var. Han sagde da, at han var Katholik. «Du kommer ikke ind endnu,» svarede så Peder, «men sæt dig lidt der uden for på bænken.> En tid efter kom en Jøde, som også forlangte at blive lukket ind. Da apostelen hørte, hvem han var,...
For mange år siden var der bryllup i Søndersø i en gård midt i byen. Om aftenen blev bruden borte med ét. Manden og gildesfolkene søgte straks efter hende ud ad vejen syd på efter Lykkehøj. De så også højen gloende oplyst af ellefolkene. Manden fik aldrig sin brud igjeu, for det var ellekougen, dér havde taget hende. Efter Peder Kristensen, Søndersø....
I det nordlige Fyen ved Eimiedelsborg var der store skove, og de husede mange overnaturlige væsener. De gamle Podebusker fik så mange penge af dem, at de målte dem med en skjæppe hver løverdag aften. Det var hårde herrer mange af dem. Dog har den sidste Podebusk stiftet et stort legat for fattige. Jakob Rasmussen.
I Stavad, Tiset sogn, boede Niels Vedsted, der oprindelig var en fattig bondekarl fra Ty og begyndte med at drive magre galte og grise til Holsten. På disse ture tog han sin yngre broder Mads med. Det hændte nu ikke sjældent, at en galt blev træt, og for at holde den på benene fodredes den da med et stykke rugbrød. I kroerne var Niels meget kneben, og...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
Lydumgård i Lydum sogn ved Varde var i gamle dage en stor gård. Den ejedes den gang af en mand ved navn Bramming, og han pinte og plagede bønderne bestandig. Til sidst gik det dog for vidt, og en bondekarl besluttede at dræbe ham og skjulte sig derfor i herremandens sovekammer, hvor han også udførte sit forsæt. Men fra den tid af gik det heller ikke ret...
Iblandt gravstederne på Vistojt kirkegård findes en stor og lang pyramidalsk kilet til øverst og bred til nederst kampesten, hvorom er her iblandt sognefolket den fortælling, at en biskop fra de katholske tider, som i kirken af en bondekarl blev ombragt, derunder skulde være begravet. Morderens navn skal have været Karl, som for denne misgjerning skal...
