På Østergård i Fyen er et slemt spøgeri. Det er en hvid frue som går der.
da.etk.DS_05_0_01321
I Skamby præstegårds forrige stuehus var der en stue ud mod haven, hvor der var et hæsligt spøgeri, så der var næsten ikke til at være. I det nuværende stuehuses store gang mener man at have hørt spøgeri, som om en jomfru kunde gå og slæbe en lang kjole hen ad gulvet. jakob rasmussen.
da.etk.DS_05_0_01295
Dallund vindmølle ligger, hvor der forhen har været en lille skov, som kaldtes Kapelhaven. Mens skoven var til, var her en slem Kapelhave-kjælling, som plagede folk, og der har også været hørt klagemål. Men det er nu alt forsvundet. jakob rasmussen.
En gårdmand i rigtig gamle dage på Nørre-Sletten døde og blev begravet. Da folkene, som havde været med at følge, kom hjem til gården og skulde spise, sad den døde mand og red på tagrygningen. Så måtte de have kisten gravet op og have ham lagt deri igjen og båret op på kirkegården. Men det hjalp ikke noget, for da de kom tilbage til gården, sad han godt...
Da Anders Skrædder i Skamby og hans svend, der var en forvoven krop, en aften gik hjem fra arbejde, så de udenfor kirkegården et par sælsomme skikkelser. Svenden pudsede sin hund efter dem, men hunden kom tilbage med halen imellem benene og jamrede sig. .Svenden kikkede da selv ind efter dem, men han kom også snart tilbage og stak af hjem det bedste han...
De gamle ejere af Sandholt, der stod balsamerede i prægtige kister i Lyndelse kirke, blev i begyndelsen af dette århundrede optagne for at nedgraves på kirkegården. En arbejder stjal en del kostbare ting og ligtøj, og siden havde han ej rigtig ro, og de gamle herrer spøgte af og til for ham. Han var fortrydelig over, at hans kone aldrig så noget, og...
Mens jeg gik i skole, fortalte en dreng, Anders Enghave, mig, at der en nat såes et lys i en af salene på Gyldensten, og et kjøretøj holde for døren. Det var, som om greven vilde tage ud, og så boede han der endda slet ikke på den tid. En kone i Stensby, som havde tjent der, siger, at så snart det blev mørkt, var der noget, som spøgte der i hver en krog....
Knud Pedersen, Stensby mark, gik ved 1860 på vejen i Dallunds mark og møder der en stor høj, sort mand med en 4 alen lang stang rundjærn i hånden Den fulgte ham til Stensby mark, og da stod den sorte stille. Da sagde Knud god-nat, og så svarede den sorte: "God-nat, min ven!" jakob rasmussen.
Rasmus Sørensen i Stensby var som dreng i besøg hos nogen familie i Skovshøjrup og gik hjem derfra om natten. Fra Søndersø skov og til Serup mark var der noget, som holdt sig ved siden af ham og gav sådan nogle hæslige lyd fra sig. Han blev bange og løb alt hvad han kunde. jakob kasmussen.
da.etk.DS_05_0_00008
Da møller H. P. Jørgensen 1850 lod grunden grave til møllen, fandtes en potte med levninger af et barnelig, som blev begravet på kirkegården. Det er tænkeligt, at det er et dødfødt barn, der her er nedsat, da det jo var et halvhelligt sted, eftersom her i gamle dage var et kapel med en underjordisk gang ned over den side mose efter Serup høje, hvor...
Søndersø skov, som har strakt sig til Dallund og Ørridslev og videre frem, har en gang gjemt en stor roverbande. Anføreren var adelig og hed Sturzenbecker. Han og hans folk tog en nat høvedsmandens datter Karine på Næsbyhoved. Hendes elskede bandt de til et træ, men han blev løst af en forbigående og mældte på slottet, hvad der var sket. Porsfeldt med...
En af Søhy præster, der levede for en 150 år siden navnet er gået mig af glemmevar forsamlede med bymændene til en rådslagning. De var ikke rigtig for at gjore, som præsten sagde; men da så én af dem gik udenfor vinduet, var han med ét langt nede i haven. »Der er vel ikke flere, der har lyst til at komme den vej,« sagde præsten så, og de andre bymænd...
Hr. Niels Zeuthen var doktor og meget lærd. Han har i arkivet efterladt sig sine erindringer, der fortæller, hvorledes han blev plaget af kammerjunker Finecke, der tog den ode jord fra præstegården, endskjøndt præsten af kammerjunkerens moder var kaldet til Skamby 1744. Jakob Rasmussen.
da.etk.DS_04_0_01082
Den eneste heltebedrift, jeg véd at fortælle om hr. Frederik Bagger Zeuthen, var, at han, da den uvorne bonde Ole Hån i Skamby var død og skulde begraves, red ned til porten ved gården og så red foran ligvognen til Skamby kirkegård. Ingen vidste, hvad det skulde betyde, men det var sandsynligvis for at den døde ikke skulde gå igjen. Zeuthen var frimurer...
I foråret 1748 døde Povl Jensen Thoring, præst til Hågerup, Krarup og Brahetrolleborg. Han var klog, rigtig klog, og kunde læse over alt det slemme, som den gang hjemsøgte bønderne. En gang kjørte han fast i en snedrive. »Hm, nu sidder vi kjønt i det,« sagde han til karlen, der havde ondt ved at få de stakkels bæster fra. Dernæst løftede præsten vognen...
Hr. Johan Post, der levede 1730, var tillige rig godsejer, som handlede med omegnens herskaber. Han var meget lærd og udmærket hjemme i latinen. Jakob Rasmussen.
Den meget omtalte hr. Knud GrønvaJd var folk meget til hjælp med spøgeri, når de ret var betrængt. Han holdt også meget af at spise kål og at gå omkring og snakke op og ned. Død Jakob Rasmussen.
Biskop Jens Andersen Beldenak red med kun 6 svende fra Ørkild slot til Odense og blev da overfalden af MarqvardRønnoiv på Hvidkilde og en del andre herrer, der vilde plyndre ham. Bispen tog da med mange underlige fagter en bog for at mane, og ridderen så nu mange tusende stridsmænd komme frem af buskene. Slagne af skræk flygtede de nu ad Hvidkilde, så...
Hr. Jacob Knudsen, den sidste katholske præst, antog reformationen, men blev 2 år efter dræbt i sit hus af Knud Urne til Søgård. Han fik i det mindste skyld derfor, og skal have gjort det, fordi han og Podebusk, Kjørup, samt Qwitzow, Sandager, ikke kunde vinde nogle bøndergårde fra ham i proces. Da han var død, fik de dem. Jakob Rasmussen.
