428 datasets found
Danish Keywords: bondekarl Place of Narration: Kværndrup Fyen
En koue, der fejer sit gulv om sondag morgen og da finder en knappenål, må ikke tage denne op, for så bliver der skjænderi mellem hende og manden i samme uge. p. j.
da.etk.JAT_03_0_01112
Når vi forsegler et brev med lak, og vi da har det uheld at svide det, så vil det blive velkomment hos modtageren. Det samme gjælder, dersom vi ved uforsigtighed slår blækklatter i det. P, Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01094
Kommer en kortspiller i tvivl om, hvilket af to kort, som han har på hånden, han skal beholde for at kunne stikke i sidste omgang, tager han et vilkårligt antal af den bunke, som ikke er i spillet, og det slags kort. han da kan se i bunken, angiver den kulør, han skal bruge sidste gang. P. Jensen.
Den, der spiller kort, må ikke sidde under en bjælke, ellers bliver han utykkelig i spillet. J. B., P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00987
Man må ikke have en nogle i sin pengepung, for så kan man ikke bolde pengene i den. p. Jensen.
En, der er kommen ud at tjene, må ikke gå hjem på besog den forste sondag efter (efter andre do tre forste sondage), for så render han af tjenesten. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00921
En kone, som har født et ham, må ikke være uden for huset efter solnedgang, så længe hun er inden kirke. Har hun forst været kirkegangskone, gjør det ikke noget.
Forældrene må ikke, hvis et af deres børn doer, opkalde det næste efter det eller blive ved at gjentage det samme navn, da hornene så vil blive ved at do. p. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00893
Når der er grødgilde, skal vi skrabe fadet, ellers får barnet lange hæle. Der spises grød, når man kommer fra kirken til barnedåb. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00862
Når en mand går og byder faddere til sit barn, da må han ingen steder stå stille, for så får barnet lange hæle og bliver sen til alle ærender. Ligeledes skal man kjore let, når man kjorer til kirke, for at barnet kan blive snar til sine ærender. P. J.
da.etk.JAT_03_0_00834
Den første gave, et barn får, skal helst være et æg. for det giver held og lykke for hele livet. p. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00766
Stormer det under en brudefærd, vil brudefolkene komme til at støde mod hinanden hele livet igjennem. p. .T.
Planter bruden en kvist af sin brudekrands, og den så gror, betyder det held og lykke for hende. P. Jensen. Ulykkeligt ægteskab.
da.etk.JAT_03_0_00695
Kommer en piges karvand til at koge, kommer hun ikke ung pige af gården. Det tyder på, at hun bliver gift, men somme udelader ordet ung, og det tyder så på, at hun bliver frugtsommelig. P. Jensen, H. P. Larsen, Otterup.
da.etk.JAT_03_0_00681
Plantor en pige et myrteskud og tænker på den, hun vil have, så vil hun også få ham, hvis det gror, ellers ikke. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00556
De tænder, som man taber, må nøje samles, for at man ikke efter døden skal gå og sanke dem op. De skal naturligvis med i kisten. p. j.
da.etk.JAT_03_0_00442
Den, der har store orer, hedder det om, at den en gang vil blive rig. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00427
Får vi skidt i øjet, skal vi tage os til enden tre gange og samtidig kikke imellem benene. p. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00416
Når højre øje kloer, betyder det sorg, venstre glæde. Men dersom vi tier stille med det, så bliver det til glæde. Dersom vi siger, at vort højre øje kloer, og en anden svarer: “Det gjør ikke nogetf, så bliver det heller ikke til sorg. p. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00404
Man siger om den, på hvem håret gror langt ned ad nakken og halsen, at han bliver rig. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00389