En bondekarl, der havde hort, at dannede folk ikke udtaler h foran v, men at det dog skal skrives alligevel, skrev så en gang følgende sætning: Hvilket herved pa ære Og samhvittighed behvidnes. Lærer Poulsen. Randers.
I Stavad, Tiset sogn, boede Niels Vedsted, der oprindelig var en fattig bondekarl fra Ty og begyndte med at drive magre galte og grise til Holsten. På disse ture tog han sin yngre broder Mads med. Det hændte nu ikke sjældent, at en galt blev træt, og for at holde den på benene fodredes den da med et stykke rugbrød. I kroerne var Niels meget kneben, og...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
Lydumgård i Lydum sogn ved Varde var i gamle dage en stor gård. Den ejedes den gang af en mand ved navn Bramming, og han pinte og plagede bønderne bestandig. Til sidst gik det dog for vidt, og en bondekarl besluttede at dræbe ham og skjulte sig derfor i herremandens sovekammer, hvor han også udførte sit forsæt. Men fra den tid af gik det heller ikke ret...
Iblandt gravstederne på Vistojt kirkegård findes en stor og lang pyramidalsk kilet til øverst og bred til nederst kampesten, hvorom er her iblandt sognefolket den fortælling, at en biskop fra de katholske tider, som i kirken af en bondekarl blev ombragt, derunder skulde være begravet. Morderens navn skal have været Karl, som for denne misgjerning skal...
I en af stuerne på Sandholt bar været et maleri, forestillende en nøgen dame. Huu menes at være af Hardenlergs slægt. Jakob Hardenberg sværmede for de smukke piger og bavde samme tilbøjelighed som ovennævnte dame. Han blev også forelsket i en datter af Sandholts møller, men hun var så dum at have sig en bondekarl til kjæreste og vilde hverken skjænke...
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på! Bonden svarer; Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
Jeg vil give dig min første gode gave, Min skov stander herligen grøn. jeg vil give dig Ellen, hvis du vil hende have. Min skov stander herligen grøn. Ja, tak skal du have for denne gode gave, jeg vil gjærne Ellen have. Eller: Nej tak, min skjøn jomfru, for denne gode gave, Min skov stander lieiiigen grøn. jeg vil ikke Ellen have, for jeg elsker...
Mit bur stander vel udi tremme, ja, hvem skjænker vinen der inde? det gjør bitte [Sidsel], den ærlige kvinde, ja, hvem bejler snarest til hende? Bispen udi Skåne og paven udi Uom, det gjør hr. [Jens], så gjærne vil han komm', for hans støvler de ringler, og hans sølvsporer skringier, lukker op i nørre-døre for en herren, for en heje, for det unge...
Giftevers, forhen sunget ved kartegilder i den nordlige del af Svendborg amt. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke liden [Kirstens] skål, en jomfru mild og sod, som i [Rysling] by er fød, denne skål vil vi drikke for den mø. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke hr. [Peders] skål, en herre mild og from som i (Lorup) by er fød,...
Skyder muldvarpen sit skud under vinduerne på et hus, da døer nogen i det hus. L. Fr.
Når kålplanterne sættes, planter man én for hvert lem af familien. Bliver der en hvid imellem, skal den dø, inden året er omme, hvis plante det er. L. Fr.
Når ravnene flyver skrigende hen over et hus, da døer der nogen i det hus. L. Er.
Når det ene øje lukker sig op på et lig, vil det have én med sig af huset. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_01544
Helligtrekongers aften brændes kelligtrekongeiTys. Det består af et tregrenet tællelys, og tre personer bestemmer, hvilket af lysene der brænder for hver især. Den, hvis lys først brænder ud, døer først. Lars Fred.
For mindre end fyrre år siden var det endnu skik i Nordfycn, at når et lig blev jordet, fik det en korslagt saks samt en opslået salmebog, som lå oven på saksen, med sig i ligkisten. Lars Frederiksen. Lig i huset.
Drømmer man, at man spiser æbler eller pærer, eller man drømmer om vand, bliver man syg. i>.
Drømmer de, at en tyv er efter dem, bliver de forfulgte af onde mennesker. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_01459
Drømmer man om rode penge eller æg, det betyder fortræd. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_01451
