En bondekarl, der havde hort, at dannede folk ikke udtaler h foran v, men at det dog skal skrives alligevel, skrev så en gang følgende sætning: Hvilket herved pa ære Og samhvittighed behvidnes. Lærer Poulsen. Randers.
I Stavad, Tiset sogn, boede Niels Vedsted, der oprindelig var en fattig bondekarl fra Ty og begyndte med at drive magre galte og grise til Holsten. På disse ture tog han sin yngre broder Mads med. Det hændte nu ikke sjældent, at en galt blev træt, og for at holde den på benene fodredes den da med et stykke rugbrød. I kroerne var Niels meget kneben, og...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
Lydumgård i Lydum sogn ved Varde var i gamle dage en stor gård. Den ejedes den gang af en mand ved navn Bramming, og han pinte og plagede bønderne bestandig. Til sidst gik det dog for vidt, og en bondekarl besluttede at dræbe ham og skjulte sig derfor i herremandens sovekammer, hvor han også udførte sit forsæt. Men fra den tid af gik det heller ikke ret...
Iblandt gravstederne på Vistojt kirkegård findes en stor og lang pyramidalsk kilet til øverst og bred til nederst kampesten, hvorom er her iblandt sognefolket den fortælling, at en biskop fra de katholske tider, som i kirken af en bondekarl blev ombragt, derunder skulde være begravet. Morderens navn skal have været Karl, som for denne misgjerning skal...
I en af stuerne på Sandholt bar været et maleri, forestillende en nøgen dame. Huu menes at være af Hardenlergs slægt. Jakob Hardenberg sværmede for de smukke piger og bavde samme tilbøjelighed som ovennævnte dame. Han blev også forelsket i en datter af Sandholts møller, men hun var så dum at have sig en bondekarl til kjæreste og vilde hverken skjænke...
Ved 1780 før stavnsbåndets losning da levede der i Skårup en mand, som hed Hans Hansen. Han havde en søn af samme navn, og en dag var han taget ned til Logismose med nogle landgildeydelser, hvor iblandt var en fjerding smør. Men husholdersken vilde ikke tage imod det, hun påstod, at smørret var fordærvet. Karlen vilde hævde, at smørret var både frisk og...
Havre indførtes forhen toldfri i kjøbstæderne fra landet, men somme tider stjal man sig jo til at liste andet ind under foregivende af, at det var havre. En bondekarl i nærheden af Odense opgav, at det var havre, han kjorte med, men det var byg, og da bedrageriet blev opdaget, blev bygget konfiskeret. Derover blev han fornærmet pa toldbetjentene og...
En bondekarl kom til to bjærgmænd, der sloges, og han kunde jo ikke hjælpe dem begge. Den ene lovede at ville give barn tolv karles styrke, og den anden lovede ham mange penge. Han vilde så helst have styrken, og da præsten i det samme kom kjorende, sagde han, at det kunde han godt gå ind på. Men så måtte han ikke sige det til nogen, ellers skulde han...
En bondekarl kom en aften ridende forbi Stageshøj og så, at troldene havde ført alt deres guld- og sølvtøj udenfor for at bleges i månelyset. Han var just kjæreste med en ung pige, datter af en rig gårdmand, som ikke vilde give sit minde til deres forbindelse, da karlen var fattig. Han fortæller nu kjæresten, hvad han havde set, og hun spurgte ham,...
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
Sætter en krage sig på huset og skriger, vil der snart blive lig. P. Jensen.
Dersom der løber en mund ud på et hvedebrod, når vi bager, så betyder det, at den, hvem brødet tilhører, snart vil komme til at gjøre gilde. En mund er en uregelmæssig forlængelse af en af brødets ender. P. Jensen. Fuglevarsler for død.
Bliver et menneske sygt på en søndag, tager man det som et varsel om, at det vil dø under denne sygdom, p.j.
Når man kan hore visse lyd i de gjenstande, som bruges ved begravelser, varsler dette snarlig brug af dem. De gjemmes bos en bestemt mand. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01559
Har kirkeklokken en pibende klang, vil et menneske snart blive bgravet. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01555
