Pastor Andresen i Selde var en meget mærkelig mand. Han var så umådelig godgjørende og gav alting hen. Forpagteren af præstegården klagede over, at han satte for mange penge til ved forpagtningen, og så kom Andresen i tanker om, at han måtte helst selv tage gården igjen, det var synd, at den anden skulde have det tab. Han kom alle tider for sent, når han...
Byderemse fra Vejle-egnen: Jeg har en venlig og kjærlig indbydelse til eder fra [Mads Andersen] og hustru på Jerlev mark. Da det har behaget den alvise og gode Gud at stifte et kristeligt og kjærligt ægteskab imellem ungkarl [Johan Thomsen] af Højen og pigen [Elise Nielsen] af Ammitsbol, så har de da besluttet næst Guds hjælp at lade denne deres...
da.etk.JAT_04_0_00156
Den Gang Kong Frederik den Sgvende var i Besøg på NørreYosborg, kom han i Tanker om at ville ud og se Torsminde. Han kjørte altså derud gjennem Staby og Husby; men da han kom nu kj ørende mellem Husby og Nissum, kom Vognen mod Mads Plævver, der kom kjorende imod den med hans Køer. Vejen var indgrøftet og så smal, at de to Befordringer ikke kunde komme...
660 a. A har tit spillet sammen med Jørgen Knudsen, der jo var en dygtig Spillemand. Han overtog sin Fødegård i Vester-Smedstrup, men han duede ikke til at styre sine egne Sager, og så gik han fra det og kom til Hammer, hvor han havde en lille Ejendom. Men det gik helt tilbage for ham, og så flyttede han til Bomsdal i Give. Endelig kom han til at bo i et...
da.etk.DSnr_04_0_00660a
Min Mand hedder Niels Hansen Bruun og er en Høkerson fra Herslev. Han er født d. 5te Sept. 1852 og er altså nu over 67 År. Han var egentlig fra først af Smed, og så gik han også ud og slagtede og gjør det endnu. Men han er jo også Spillemand og har spillet, fra han var 15 År. Han spillede jævnlig sammen med Jens Jensen Husmand, men er nu død for en 5, 6...
Kilden ved den søndre Side af Give Kirkegårds Dige er nu tilstoppet. Da Diget for nogle År en 1520 År siden blev sat om, lod Kirkeværgerne Kilden fylde med Sten, og så blev Diget sat lige oven over Kilden. Den var stensat, og Stenene sidder endnu i Jorden. Det var udmærket Vand, og i tørre Somre brugte Byens Folk Vandet til deres Husholdninger,...
I Lille-Horslund, Give sogn, boede for en 60 år siden en mand, som hed Niels Klavsen. Hans kone, Katrine, havde ikke det bedste ord på sig, man skyldte hende nemlig for, at hun kunde hekse. Der fortælles i alt fald som aldeles pålideligt, at en anden mand der i nærheden, Kristian Klink på Bygsted-Klink i Ringive sogn, aldrig kunde have flere end to køer....
Gårdmand Kristen Lavrsen af Farre, Gire sogn, som døde 1872, hørte til de gamle folk, der til visse tider af året kunde se et og andet af, hvad der skulde passere i fremtiden. Nytårsaften plejede han således al tid at gå ud for at se, om der vilde indtræffe ligfærd fra Farre i løbet af det kommende år. Som sædvanlig gik han også ud nytårsaften 1851...
Går du i Noer, går du til Fandens Doer, går du i Øster, går du til Fandens Søster, går du i Sønder, går du til Fandens Bønder, går du i Vejster, går du til Fandens Mejster. Astrup S., Hindsted H. Chr. Niss, Møltrup. Ved Th. Thomsen, Møltrup.
Når de gamle bønder i det nuværende Gylling skulde ud i den store skov at se til svinene, sagde de gjærne, at de skulde ud at se til gyltene, og deraf kommer navnet. jørc. hansen.
Efter 1106. Nogle bønder har brugt at hinde rustent båndjan-n pæ deres lam. for at ræven ikke skulde tage dem.
Mørk Kyndelmisse gjør bonden til herremand. H. Br.
da.etk.JAT_01_0_00613
Hejr1 og klint' det er bedre end int, men rasen den rode lægger bonden øde. Lærer P. Johansen, Hedegård, Give.
Kyndelmissedag skal bonden have pandekage, ellers avles ikke godt byg det år. Kristian Andersen, Kjertinge.
En bonde kjørte for en greve, og så vilde bonden jo gjærne vide, hvad han var, og hvad han hed. Han spørger ham da, hvad hans navn var. Jeg hedder grev Oxenstjerna. Å ja så mænd, føjede bonden da til, en kan jo nemt få et øgenavn; sådan stjal min fader en stud, og siden kaldte de ham Studenpejer.
Kongen vilde lægge en skat på bønderne. Så sagde en herremand, at hvis han trængte til at tigge, så vilde han give ham en tønde guld, men han vilde ikke have hans bønder beskattet. Niels Uglsø.
En mand fik en karl på folkemarkedet i Ribe. Da han den første dag skulde ud at moge, spurgte han husbonden: "Skal jeg hjejte det ud eller støvte det ud." Han svarede: "Du kan hjejte." Lidt efter kommer så husbonden ud til ham, og da bar karlen det ud grebfuld for grebfuld. "Nå, det kalder du at hjejte?" "Ja." "Så kan du nu Støvte det ud." Kristen...
