Der var en greve, som vilde gjøre sig noget på lige med folk og talte ligefrem med alle og enhver. Så kommer der en bondemand op på slottet en dag, og greven snakker godt op med ham. I det samme kommer grevens datter ind i stuen, og faderen forestiller hende da for bondemanden med de ord: Min datter komtessen. Dertil siger bonden: A hår mi sæl en...
Kjøbmanden havde en tønde, som han kaldte landmandstønden, og den målte han bøndernes korn med, som de solgte til ham. Den var naturligvis dygtig stiv, for den gang var der ikke tale om at have justeret mål. Når bondemanden så tog hjem, gav kjøbmanden ham en pægl brændevin, et brev knappenåle, lidt rosiner til børnene og noget andet småpilleri med hjem...
En mand og hans karl stod og tærskede pa loen en dag, men sa vilde karlen ikke sla mere end ét slag, når manden slog to. Det var manden naturligvis ikke fornøjet med og spurgte karlen, hvordan det kunde være. "Jo, siger han, "i middags fik jeg kun et æg, da du fikto, altså vil jeg heller ikke slå mere end halv sa mange slag Ja, siger manden, "gå sa...
En bonde spurgte en gang en herremand, om han troede, man skulde gjøre hoveri i den anden verden. "Det kommer an på, om I forretter eders arbejde slet, for så kan det gjærne ske, at I også får samme skjæbne der." "Ja," svarede bonden videre, "så skal vi måske bære strå og brænde til, at det nådige herskab kan få det varmere." S. P. Jensen, Vole.
Der var en ond herremand, som byggede Silkeborg slot. Det var nok den gang, det blev flyttet om fra Gammelhave, hvor det lå før. Han var så slem ved bønderne, og især havde de det så meget slemt med pligtarbejde. Det var med kjørsel af stenene til slottet, han var så stræng. Han havde også rykket skjellet ude på Funder-Holme, en stor eng, der hørte til...
En gang Ftneckcs bonder havde været i Bogense med korn og kjorte hjem ad en vej, som de ej matte komme på igjennem Gyldensten, smed de bommen af og pryglede Knuth og hans folk. som vilde standse dem. En gang Knuth kjorte ved Skamby, kjorte en af bonderne der ham i groften og slog ham. Knuth skrev til Finecke, at han skulde straffe den bonde, men det...
En bonde skulde en gang efter herremandens ordre slås med en "brydebasse". "Ja," sagde bonden, "men jeg vil have min davre først!" Han fik så også sin davre og kom siden ind i et hus (rum), hvor brydebassen var. Men denne sprang højt op i vejret, op mod slyden, da bonden kom derind, og han sagde derfor: "Følg maebunden, du!" og tog så i det samme så...
Min bedstefader kom en aften hjem fra Nibe og kom hoppende og dandsende ind ad døren, for han var sådan en bitte morsom mand. Så siger bedstemoder: "Men Herregud, bitte Niels, hvad er du så glad ved?" "A, glæd dig, Sidsel, nu må de hverken slå dig eller mig, når vi kommer til hove, for den lov er udkommen, at når herremanden slår bonden eller hans...
Det var meget bøndernes skik i Skjern, at når de fæstede dem en pige, så de efter at få en, der holdt en god vægt og trippede småt, for når de skulde til Lundenæs at slå og bjærge engen, kunde sådanne piger træde mere ned i engen, end de kunde bære op, og derfor holdt man mest af dem. Det var sådan blød eng, og hoet skulde bæres op på fast land. Niels...
Gamle Onkel Velding, der var Skolelærer i Vindinge ved Nyborg, han kjørte en Eftermiddag Kl. 3 med en Bonde inde fra Nyborg og vilde hjem. Ved at se sig tilbage får han Øje på en Mand, der løber, alt hvad han kan, for at nå Vognen. Han siger så til Bonden: »Å, hold stille lidt, der er én, der vil kjøre med.« Bonden så sig naturligvis tilbage og holdt....
da.etk.DSnr_05_0_01092
Sagnet fortæller, at Svend Grås Drabsmand var fra Kragelund og boede i den nordre Side af Sognet, der skjeller op til Grå Hede. Da Bonden mødte Kongen, spurgte han: »Er du Kong Svend?« »Nej!« »Jo, du er Kongen,« og så hævede han sin Kølle og slog ham til Jorden. Han skal efter Sigende have skjændet Bondens Kone. Kragelund S., Hids H. Opt. af J....
Om Hertug Hans den yngre på Sønderborg Slot fortælles, at han lod alle Bønderne i Klinting hænge, fordi han troede, de havde stjålet hans Flæsk. Men omsider kom det for Dagen, at Flæsket var blevet fordærvet, og Tjenerne havde så kastet det i Borggraven. Som Bod for sin Synd imod de Klinting Bønder byggede Hertugen så Kirken på Kejnæs og Nykirke i Angel....
Holmgård blev kjøbt på Auktion af 2 Bønder: Anders Pugflod og Niels Jensen. Så vilde de dele det imellem dem på den Måde, at hver skulde have et Kreatur stående i hver Bås (en Bås er jo til 2 Kreaturer). Men det kunde de så ikke blive ens om i Længden, og så gik det sådan, at Gården blev delt i 2. Den ene er endnu, som den var, men den anden er meget...
Nissepugen var af samme Slags som Bjærgfolk og Ellefolk, men derhos fornemmere og tillige Bondens Velgjører og Afgud, den de tilbad om Løverdagen, ligesom Frej om Fredagen og Tor om Torsdagen. (Vedel Simonsen.) Maler Ringe.
De Torup Bønder plejede om Sommeren at ride deres Heste til Græs ovre i Lunden ved Østerby om Aftenen. En Aften kom en af de Underjordiske i Bishøj til en af Karlene, som red Hestene over, og sagde, at hvis han vilde lade Leddet stå åbent tre Nætter i Træk, så vilde han give ham en ny femskaftet Nattrøje. Karlen lovede dette og lod også Leddet stå åbent...
Der var en Gang en Mand, der gik og arbejdede ude i Marken ved Kræn Skrædders Bjærge. Så kom der en Mand til ham fra Bjærget af, det er ude i Sjellerup efter Nørreskoven til, og sagde til ham, om han vilde låne ham hans Skydsel og Rage, han kunde få sine Brød i Ovnen. Bonden gik hjem efter det. Lav han så havde været hjemme til Middagsspise og kom ud i...
Der var en kone i Hjermind, de kaldte Kok-Stine, og hun var bekjendt som den største heks dér. Aldrig turde de lade hende se mælken og kjærnen. Hun kom altid ind ad kjøkkendøren, endda det var skik ikke at gå der ind hos bønder. En dag, jeg stod og kjærnede, sà vi hende komme, og så sagde min moder: »Det er et grimt kvindfolk, der kommer, lad hende ikke...
Tvende bønder kom en aften kjørende fra Frederiksborg, da de i Grib skov pludselig så et æsel med hængende øren løbe ved siden af vognen. Den ene af dem, der var en forvoven karl, sagde til den anden: »Stop lidt, der går et af ladegårdens æsler, lad os tage det hjem med.« Han sprang af og vilde tage det, men hver gang han greb efter det, forsvandt det....
Helt inde i Skjoldenæsholms skove ligger bondegården Højbjærggården på en plet, hvor der i det mindste i 300 år har ligget en gård af dette navn. Til samme gård hørte en del skov, men bonden ejede kun græsningen, hvorimod herremanden ejede træerne. Her står et træ, der omtrent to alen over roden har en stor hulning ind i stammen, og i denne hulning skal...
Fravdegård ved Odense ejedes en gang af en Hr. Hvidkjær, som var meget slem ved godsets bønder, idet han slog og pryglede dem, når han kunde komme af sted med det. Da han blev ældre, kunde han ikke gå, men red alle steder hen, om det så var ind i kirken, red han. Seuere fik han en bærestol at sidde i, men havde endda altid en kjæp i hånden, og så måtte...
