Om Hertug Hans den yngre på Sønderborg Slot fortælles, at han lod alle Bønderne i Klinting hænge, fordi han troede, de havde stjålet hans Flæsk. Men omsider kom det for Dagen, at Flæsket var blevet fordærvet, og Tjenerne havde så kastet det i Borggraven. Som Bod for sin Synd imod de Klinting Bønder byggede Hertugen så Kirken på Kejnæs og Nykirke i Angel....
Holmgård blev kjøbt på Auktion af 2 Bønder: Anders Pugflod og Niels Jensen. Så vilde de dele det imellem dem på den Måde, at hver skulde have et Kreatur stående i hver Bås (en Bås er jo til 2 Kreaturer). Men det kunde de så ikke blive ens om i Længden, og så gik det sådan, at Gården blev delt i 2. Den ene er endnu, som den var, men den anden er meget...
Nissepugen var af samme Slags som Bjærgfolk og Ellefolk, men derhos fornemmere og tillige Bondens Velgjører og Afgud, den de tilbad om Løverdagen, ligesom Frej om Fredagen og Tor om Torsdagen. (Vedel Simonsen.) Maler Ringe.
De Torup Bønder plejede om Sommeren at ride deres Heste til Græs ovre i Lunden ved Østerby om Aftenen. En Aften kom en af de Underjordiske i Bishøj til en af Karlene, som red Hestene over, og sagde, at hvis han vilde lade Leddet stå åbent tre Nætter i Træk, så vilde han give ham en ny femskaftet Nattrøje. Karlen lovede dette og lod også Leddet stå åbent...
Der var en Gang en Mand, der gik og arbejdede ude i Marken ved Kræn Skrædders Bjærge. Så kom der en Mand til ham fra Bjærget af, det er ude i Sjellerup efter Nørreskoven til, og sagde til ham, om han vilde låne ham hans Skydsel og Rage, han kunde få sine Brød i Ovnen. Bonden gik hjem efter det. Lav han så havde været hjemme til Middagsspise og kom ud i...
Der var en kone i Hjermind, de kaldte Kok-Stine, og hun var bekjendt som den største heks dér. Aldrig turde de lade hende se mælken og kjærnen. Hun kom altid ind ad kjøkkendøren, endda det var skik ikke at gå der ind hos bønder. En dag, jeg stod og kjærnede, sà vi hende komme, og så sagde min moder: »Det er et grimt kvindfolk, der kommer, lad hende ikke...
Tvende bønder kom en aften kjørende fra Frederiksborg, da de i Grib skov pludselig så et æsel med hængende øren løbe ved siden af vognen. Den ene af dem, der var en forvoven karl, sagde til den anden: »Stop lidt, der går et af ladegårdens æsler, lad os tage det hjem med.« Han sprang af og vilde tage det, men hver gang han greb efter det, forsvandt det....
Helt inde i Skjoldenæsholms skove ligger bondegården Højbjærggården på en plet, hvor der i det mindste i 300 år har ligget en gård af dette navn. Til samme gård hørte en del skov, men bonden ejede kun græsningen, hvorimod herremanden ejede træerne. Her står et træ, der omtrent to alen over roden har en stor hulning ind i stammen, og i denne hulning skal...
Fravdegård ved Odense ejedes en gang af en Hr. Hvidkjær, som var meget slem ved godsets bønder, idet han slog og pryglede dem, når han kunde komme af sted med det. Da han blev ældre, kunde han ikke gå, men red alle steder hen, om det så var ind i kirken, red han. Seuere fik han en bærestol at sidde i, men havde endda altid en kjæp i hånden, og så måtte...
En vexelerer fra Holland, Johan Henrik Hugxietan, kom til Danmark og kjøbte Enggård (Gyldensten). Man sagde, at han havde så mange penge, at han med blanke dukater kunde belægge vejen derfra til Kjøbenhavn, når han rejste dem på kanten. Det er formodentlig denne herre, som en af de forrige bønder i Ejlbylunde mente om, at Fanden havde skaffet ham dem, og...
En frue her på Lerkenfeldt vilde kjøre til kirke i Vonsild, men så blev det snestorm, og kusken kunde ikke se, hvor han kjørte. Han foer da vild og kom ind imellem nogle bakker, hvor vognen sank i jorden med de fire heste og kusk og tjener og samt. Fruen omkom naturligvis også, og derfor kaldes det sted endnu Fruens kilde og vises oppe imellem...
Da Vig var i kraft, var Tofting ikke større, end at de gjorde arbejdet med en hest og en tyr. På Tøfting gårds mark var 30 fruentimmer samlede, der stod og slog lyng, de var vel tilsagt til det. Det var kun en fri bondegård, men de ejede dog både bønder og tiender. niels vig, o.-vandet.
Endelig siger og gamle sagn, at Junget præst en gang skal være skjænket som en faddergave efter bøndernes brugelige taksationsmåde 57, eller, som de udtaler det, sytten og fyrretyve skjæpper land på Lille-Torum mark, hvilken jord skal have været immatriculeret. af junget liber daticus.
Ålegård har fordum været beboet først af bønder og siden af adelspersoner, og haver derfor hidindtil nydt frihed som sædegårdene. Den haver sin endel mark, særlig eng, endels kjær og uddrift og tilhører nu velb. frue Anne Helvig Gyldenstjern si". Jørgen Marsviins, frue Helle Urne si. Morten Skinkels og velb. Otte Marsvin, og besiddes nu af velb. frue...
Havbrogård var en gang større end Mølgård. Den har ligget i nordvest fra kirken og lidt syd for den gård, der er nu, og den ejede Havbro kirke. I min barndom stod endnu den gamle rolling, der var delt imellem to mænd, det er ikke 30 år siden det halve af den blev brækket ned, det andet halve blev taget ned 1828, da en gård blev flyttet ud. Der var nemlig...
I den vestlige del af Bjerremose by i Horne sogn er der et sted, som kaldes Krimmelhuen, hvor der en gang skal have ligget en stor gård, som senere er sunken i jorden; men da Horne kirke skulde bygges, var den der. Ejeren kom i strid med bonden på Stavskjærgård om; hvor kirken skulde stå, da hver helst vilde have den ved sin gård. Endelig blev de enige...
Imellem Glenstrup by og sø på et sted, som kaldes Fælleden, skal Nørrekloster have stået. Bønderne i egnen kalder det Marrikloster. På Fælleden ligger en del sten, der skal være rester af klosteret. Andre ruiner findes ikke. Jeg har kun hørt det navn Marrikloster af to bønder og må da antage, at det nærmest hidrører fra, at de vidste, at Mariager kloster...
Da Hoven kirke skulde bygges, blev der strid mellem to store bønder om, hvor den skulde ligge. Den ene, nemlig Stavskjærsbonden og den anden: Kremmelihornsmanden, vilde hver for sig have den i sin nærhed. De enedes da om at lægge en bjælke over halsen på to stude og så slippe dem løs . . . Studene standsede i et morads, der hed Klokkedynd. Men da det var...
Der var en kirke i No, og præsten i He skulde prædike der. Præsten og herremanden spilte meget kort og drak dygtig sammen, det optog jo meget af deres tid, og præsten havde da ikke godt tid til at komme til No at præke. De blev da enige om at rive No kirke ned og sætte én til osterenden af He kirke. Men da de vilde kjøre det første læs sten fra kirken,...
I ældre tid gik bøndernes heste og græssede ude på marken helt til jul og derover, hvis vinteren tillod det. De passede sig naturligvis så selv, hvorfor det heller ikke al tid blev så let en sag at finde dem, når man skulde have dem i brug. Således fortæller Gammel-Rasmus, at han en aften, mens han var dreng, skulde ud for at hente hestene hjem. Han...
