Vejen fra Hobro til klejtrup fører gjennem Trinderup krat, og i dette krat sidder en hvid dame og giver et barn bryst. Bønder, der kommer sent hjem fra Randers, har set det, og kjører da rask til og siger ikke et ord. Mange har set det, men holder ikke af at tale om det. a. chr. b.
De Kolby bønder grov efter en skat i Visborg bakke, og da de kom så langt ned, at de nåede til skatten, kom der en karet kjørende med syv hovedløse haner. En af dem sagde nu : "Det var da Fanden til karet, her kommer kjørende." Så sank skatten, og de fik ikke mere at se. mette printz, nordby.
På en bondes mark lå en høj, hvori der boede en bjærgmand. Bonden skulde have et barn i kirke .... Hans datter gik så til højen og blev indladt af bjærgmanden. Hun bad ham komme den bestemte dag for at stå fadder til barnet. Han spurgte hende, om der blev trommespil. Ja, det mente hun nok. "Så tør jeg ikke komme." ...... Jens Nielsen, Ringkjøbing.
Eu bonde havde været ude at pløje, og da han tog hjem, skulde han forbi en høj, hvor nogle troldfolk råbte efter ham: Jeg ofrer jomfru Bogie.' Men bonden kastede sin hammel ind til dem og svarede: "Jeg ofrer jomfru Bogie med hammel og med hamle. I det samme kom en lille mand frem og bod ham at drikke af sit guldbæger o. s. v. P. Olsen.
Den jænn ti vil gjærne betål den anden, siger bonden. Efter lang tørke følger ofte megen væde og omvendt.
D. 25. april vil bonden ikke arbejde jorden, ti det, som såes og pløjes den dag, bliver fordærvet af små orme.j. n.
Når egen er grøn, og bogen er grå, da skal bonden lobe og sa. Bøgen er grå, lige for den springer ud. Ved den tid om forårel skal der altså såes tyndt. Vole.
I en vis by skulde herredsfogden modes med nogle bønder. Men de kom ikke til tiden, og herredsfogden, der var kommen, blev noget utålmodig. Da de kom, råbte han: Hvem skal vente?" Da svarede en: Det skal den. der kommer forst". Kjøbenhoved.
da.etk.JAH_06_0_00554
En bonde kom op at kjøre med en præst, der tillige havde en halvvogsen søn p$ vognen. Præstens søn havde lyst til at få et og andet at vide af bonden, så at denne til sidst blev stødt derved, og han tilkjendegav sit mishag på følgende måde: Hør, faer! jeg er særdeles heldig i dag, at jeg er kommen til at age med tre vise mænd. Hvordan kan de kalde...
Fogden: Du har nok glemt den sag, du havde i fjor, da hjalp jeg dig. Bonden: Ja, men a véd, a havde femten gode får, da sagen begyndte, hvor mange havde a, da den var endt? H. Brøehner.
I Tårby har der været en stor Gård, som hed Torslundegård, som beboedes af Erik Hardenberg og Regitse Ulfeld. Deres Datter Anna fik Gården efter dem. Det var den fattige Erik Hardenberg, men den rige E. H. har bygget Tårnet ved Stubberup Kirke. Nu beboes Gården af 2 Bønder, for det var en Tvillinggård. Tildels læst. Niels Danielsen, Dalby. Mesinge S.,...
Ragebøl i Dybbøl er kun en lille By med 6 Bøndergårde. Der fortælles, at alle 6 Bønder i de Gårde for mange År siden døde på én Gang, og det var jo helt mærkeligt. Det skal være gået sådan til, at én af dem var ude at gå en Aften, og da fløj der et hvidt Lagen op for ham, og der kom en Lyd, som sagde: »En, to, tre!« Nu troede han slet ikke på Spøgeri, og...
De gamle sagde, at rigens råd foer i luften om natten, og hans hunde myslede og peb, og det kom af, at han, mens han var levende, havde ødt bøndernes korn med hans jagt. Det gik på strøget mellem Randrup og Vindum-Over§ård. Movst Jensen, Vinkel.
Mælkdrækker betyder en kalv det første år den er fodt; krushæret: den, som er puklig eller har skade på skulderen; madolden er et udhulet træ til et salttrug; et las skov betyder et læs gjærdsel, ris: madtøjet er bøndernes madpose, som broges til hove: ak, det slemme skam er en talemåde, nar man ynkes over nogen; hovstor: indbildsk eller storagtig....
Der var en af de hjemmegjorte degne i Bønder-Kongerslev, og han havde bispevisitats. Så var han ved at tale med børnene om paven, og hvordan han bar sig ad, og det var jo ikke rigtig godt alt sammen. Iblandt andet faldt der da den ytring fra ham til børnene: Var det da ikke en Satans pave. Lærer J. Thomsen, Møltrup.
Kræ Bjærg i Bønder-Bork skulde giftes. Om formiddagen på bryllupsdagen gik han med hans daglige tøj og selerne uden over trøjen, for han var ingen vest i, og gik og skultrede sig. Så siger koksen til ham, for hun var jo kommen: Det er bedst, du går hen og kommer i noget andet tøj, Kræsten, folkene kunde være ved at komme. Han svarte: A skal sige dig,...
En gang kom en bonde for sildig til hoveriarbejdet på herregården. Da spurgte herremanden, hvorfor han kom så silde. Jo, for jeg skulde have noget at spise forst, sagde bonden. A, sludder, sagde herremanden, en herremand spiser, en ladefoged får mad, men en bonde æder, din hund. Lars Frederiksen.
En tør tvorn (marts) og en våd april og en kold maj, det giver æ bønder møjr hø å kvorn.
Der var adskillige i et sogn, som søgte til en anden kirke; det var præsten misfornøjet med, og da han traf en af disse udskejende mænd siger han til ham: Jeg lider ikke, at mine får går på andres græsgange". Dertil svarede bonden: De hår a it nue imued, nær di ka blyw bæje græsset end po min æjen". E. T. Kr.
Der var en herremand på Estrup i gammel tid, som var så hård ved bønderne. En dag kom en gammel bonde for sildig, og han klagede sig, te han var ikke rask. "Spænd ham i polsk buk!" råbte herremanden. Noget efter skulde herren kjøre ud. Så kom de og sagde til ham, at den gamle var død. "Jag et stykke pølse i halsen på ham!" råbte han, og så kjorte han. Så...
