Ragebøl i Dybbøl er kun en lille By med 6 Bøndergårde. Der fortælles, at alle 6 Bønder i de Gårde for mange År siden døde på én Gang, og det var jo helt mærkeligt. Det skal være gået sådan til, at én af dem var ude at gå en Aften, og da fløj der et hvidt Lagen op for ham, og der kom en Lyd, som sagde: »En, to, tre!« Nu troede han slet ikke på Spøgeri, og...
De gamle sagde, at rigens råd foer i luften om natten, og hans hunde myslede og peb, og det kom af, at han, mens han var levende, havde ødt bøndernes korn med hans jagt. Det gik på strøget mellem Randrup og Vindum-Over§ård. Movst Jensen, Vinkel.
Mælkdrækker betyder en kalv det første år den er fodt; krushæret: den, som er puklig eller har skade på skulderen; madolden er et udhulet træ til et salttrug; et las skov betyder et læs gjærdsel, ris: madtøjet er bøndernes madpose, som broges til hove: ak, det slemme skam er en talemåde, nar man ynkes over nogen; hovstor: indbildsk eller storagtig....
Der var en af de hjemmegjorte degne i Bønder-Kongerslev, og han havde bispevisitats. Så var han ved at tale med børnene om paven, og hvordan han bar sig ad, og det var jo ikke rigtig godt alt sammen. Iblandt andet faldt der da den ytring fra ham til børnene: Var det da ikke en Satans pave. Lærer J. Thomsen, Møltrup.
Kræ Bjærg i Bønder-Bork skulde giftes. Om formiddagen på bryllupsdagen gik han med hans daglige tøj og selerne uden over trøjen, for han var ingen vest i, og gik og skultrede sig. Så siger koksen til ham, for hun var jo kommen: Det er bedst, du går hen og kommer i noget andet tøj, Kræsten, folkene kunde være ved at komme. Han svarte: A skal sige dig,...
En gang kom en bonde for sildig til hoveriarbejdet på herregården. Da spurgte herremanden, hvorfor han kom så silde. Jo, for jeg skulde have noget at spise forst, sagde bonden. A, sludder, sagde herremanden, en herremand spiser, en ladefoged får mad, men en bonde æder, din hund. Lars Frederiksen.
En tør tvorn (marts) og en våd april og en kold maj, det giver æ bønder møjr hø å kvorn.
Der var adskillige i et sogn, som søgte til en anden kirke; det var præsten misfornøjet med, og da han traf en af disse udskejende mænd siger han til ham: Jeg lider ikke, at mine får går på andres græsgange". Dertil svarede bonden: De hår a it nue imued, nær di ka blyw bæje græsset end po min æjen". E. T. Kr.
Der var en herremand på Estrup i gammel tid, som var så hård ved bønderne. En dag kom en gammel bonde for sildig, og han klagede sig, te han var ikke rask. "Spænd ham i polsk buk!" råbte herremanden. Noget efter skulde herren kjøre ud. Så kom de og sagde til ham, at den gamle var død. "Jag et stykke pølse i halsen på ham!" råbte han, og så kjorte han. Så...
Dyrlæge Tobiesen i Ferslev var meget klog. Nogle Bønder kjørte i Skoven og stjal af hans Brænde, og da de kjørte med det, skulde de om forbi hans Hjem. Det var nu om Natten, de hentede det, men så måtte de blive holdende der, til om Morgenen, da han kom op. Han kom så ud og takkede dem, for det de havde kjørt hans Brænde hjem. Han vilde ellers ikke have...
Der går det Sagn her, at også Ål Sogns Bønder skulde have deltaget i Bondeoprøret 153334. Men da Bønderne på Lydumgårds Gods rottede sig sammen og lejede en Mand til at skyde deres tyranniske Herremand Jorgen Bramming, kom denne Mand efter fuldbragt Gjerning som Flygtning til Broeng i Ål Sogn, hvor han opholdt sig nogle Dage, antagelig indtil han kunde...
Der fortælles, at Vesterborg So er bortbyttet for to Bøndergårde. Søen skal have hørt til Præstegården, og de to Gårde skal være komne fra Juliinge. Teofili Skov horte til Præstegården, og Jorden her syd for Søen ligeledes. Vesterborg S., Lollands Nørre H. Peder Jakobsen Bonde, Vesterborg.
Der går en gammel Vej her norden for Byen, der ikke benyttes ret meget og slet ikke holdes vedlige, men dog endnu er offentlig Vej. Den skal være anlagt af Ove Lunge på Tirsbæk, for det han ikke vilde kjøre gjennem Bredballe By og have Bøndernes Elendighed at se. Den Gang hørte Byen jo under Tirsbæk. Hornstrup S., Nørvang H. Niels Hansen, Bredballe.
Povl i Mumgård har en lille hvid orm med et rødt hoved, som han kalder sin spiritus. Når han skal ud at prange, sætter han den for øret, og den siger ham besked om, hvorledes han skal gjøre de fordelagtigste handeler. Flere bønder har sådanne spiritusser, ved hjælp åf hvilke de kan høre ved Ry å, hvad der siges i Havgård. Nik. Chr.
Ravnstrup bønder var kjørt til Sundby med hovkorn. Da de så kjørte ved et sted, de kalder Jegen, i Hammer sogn, var det for de bagere, som der kom én og sad op i den forreste vogn, og så blev hans heste så trætte, at han kunde ingen steder få dem. Den gang de så kom lige for Favrholt led, da syntes det for de agterste, som der red to personer fra dem og...
Svenskerne lå indkvarterede i Skjæve sogn. Så vilde de ride gjennem skoven, og fik da en vejviser. Han havde aftalt med de andre bønder, at han vilde vise dem ud i en gunge, hvor de skulde ride i bløde, og så sagde han til Svenskerne at han vilde vise dem ad en gjenvej. De kom nu ind i skoven, og så red de fast, og bønderne kom og slog dem ihjel. Gungen...
En kone på 77 år fortæller, at hun i sin ungdom har set det brænde i Frans Pedersens grusbanke i Viemose. Da landevejen blev anlagt gjennem Viemose by, fandt en bonde fra Sandvig i denne grusbanke et skrin, men hvad der var i det, videsej. Så meget er dog vist, at bonden i en hast forvandledes fra en fattig til en rig mand. rasmus olsen.
IHaldum sogn på marken ved byen Hald er en høj, som kaldes Grefhøj, det vil sige: grevens høj. Da bønderne for nogle år siden kom kjørende for at føre jord bort derfra til et andet sted, så de, at der i højen var en hvælving, som til bøndernes og hestenes forskrækkelse faldt sammen. Resen. VI. 607.
Findes tre høje i Trøstrup sogn, på hvilke de gamle bønder sige, at der boede tre kjæmper. Den ene høj hedder Villums høj af en kjæmpe, hed Villum, den anden kaldes Erlings høj af en kjæmpe, hed Erland, den tredje høj kaldes Bjørns høj af en kjæmpe, hed Bjørn. Og de var alle tre smede, og siges, at Bjørn lånte en syhammer af Villum, og der han kravede...
Den gang, da nisser og troldtoj opholdt sig her i landet, tog de deres føde på bondens kornager, men til sidst lærte man råd her imod. Når man nemlig såede, lod man sædekornet falde sådan, at det dannede et kors, og fra den tid har de ikke kunnet få noget til føden og er da forsvundne.
