Povl i Mumgård har en lille hvid orm med et rødt hoved, som han kalder sin spiritus. Når han skal ud at prange, sætter han den for øret, og den siger ham besked om, hvorledes han skal gjøre de fordelagtigste handeler. Flere bønder har sådanne spiritusser, ved hjælp åf hvilke de kan høre ved Ry å, hvad der siges i Havgård. Nik. Chr.
Ravnstrup bønder var kjørt til Sundby med hovkorn. Da de så kjørte ved et sted, de kalder Jegen, i Hammer sogn, var det for de bagere, som der kom én og sad op i den forreste vogn, og så blev hans heste så trætte, at han kunde ingen steder få dem. Den gang de så kom lige for Favrholt led, da syntes det for de agterste, som der red to personer fra dem og...
Svenskerne lå indkvarterede i Skjæve sogn. Så vilde de ride gjennem skoven, og fik da en vejviser. Han havde aftalt med de andre bønder, at han vilde vise dem ud i en gunge, hvor de skulde ride i bløde, og så sagde han til Svenskerne at han vilde vise dem ad en gjenvej. De kom nu ind i skoven, og så red de fast, og bønderne kom og slog dem ihjel. Gungen...
En kone på 77 år fortæller, at hun i sin ungdom har set det brænde i Frans Pedersens grusbanke i Viemose. Da landevejen blev anlagt gjennem Viemose by, fandt en bonde fra Sandvig i denne grusbanke et skrin, men hvad der var i det, videsej. Så meget er dog vist, at bonden i en hast forvandledes fra en fattig til en rig mand. rasmus olsen.
IHaldum sogn på marken ved byen Hald er en høj, som kaldes Grefhøj, det vil sige: grevens høj. Da bønderne for nogle år siden kom kjørende for at føre jord bort derfra til et andet sted, så de, at der i højen var en hvælving, som til bøndernes og hestenes forskrækkelse faldt sammen. Resen. VI. 607.
Findes tre høje i Trøstrup sogn, på hvilke de gamle bønder sige, at der boede tre kjæmper. Den ene høj hedder Villums høj af en kjæmpe, hed Villum, den anden kaldes Erlings høj af en kjæmpe, hed Erland, den tredje høj kaldes Bjørns høj af en kjæmpe, hed Bjørn. Og de var alle tre smede, og siges, at Bjørn lånte en syhammer af Villum, og der han kravede...
Den gang, da nisser og troldtoj opholdt sig her i landet, tog de deres føde på bondens kornager, men til sidst lærte man råd her imod. Når man nemlig såede, lod man sædekornet falde sådan, at det dannede et kors, og fra den tid har de ikke kunnet få noget til føden og er da forsvundne.
Bonden og bjærgmanden satte svin til halvs med hinanden på skoven. Da disse var fedede, og delingen skulde gå for sig, spurgte bonden den anden, om han havde mærket sine. Trolden havde forsømt det og spurgte om bondens mærke. "A slog en krølle på halen af mine,* svarte han og fik nu alle de fede. Men bjærgmanden måtte lade sig nøje med en gammel mager...
Degnen i Hellevad han hed Niendahl, og han valen gang kjørt til Åbenrå med en bonde. Så blev han fuld der inde, og da de nu skulde hjem, kunde han ikke godt finde sig i at sidde på denhor agefjæl og fandt det mest bekvemt at lægge sig ned bag i vognen. Men som de kjørte, gik bagsmækken af vognen, og bonden tabte ham på vejen. Da han nu kommer hjem og...
Da kong Christian d. 8de og dronning Karoline Amalie i fyrrerne drog omkring i landet, kom de også til Dagbjærg. Her samledes en stor menneskemasse om dem. og det var selvfølgelig mest bønder. Iblandt andet henvendte dronningen sig til mængden med det spørgsmål: Hvad lever I af, her ude på landet? En gammel bonde ved navn Palle Søvsig tog nu ordet og...
To bønder fra Vendsyssel var til kjøbsted, og den ene kjørte for den anden. Da de kom hjem om aftenen, var det meget mørkt, og da Per kjører ind i sin gård, kommer han for nær til kjelden, så da han springer af vognen, springer han lige ned i den. Hvor blev du af, Per? siger Jens. A sidder nede i kjelden. Vjl du da ikke op? Jo, tu det vil a jo...
Det var i 1813 eller 14, da lå der to russiske skibe med korn og var frosne fast i isen lige ned for Skade skov. En mængde bønder blev tilsagt, endogså tre mil ind i landet, rundt omkring Århus, til at kjøre ned over isen til skibene, hver efter seks tønder korn og ind til Århus med. Det var også kongekjøren. Kiratme Jespersdatter, Hvilsted.
En gang boede der i Elling en væver, som var rask til bens. Fra hans hjem til Horsens er der omtrent halvtredje mil, og dog kunde han løbe til Horsens og tilbage på tre timer og så endda forrette en del ærender. En gang han sådan skulde til Horsens, nåede han en af de Elling bønder lidt uden for Elling, som også skulde til Horsens, og han spurgte da...
Når det sner Kyndelmisse dag, kan bonden vælte høet i loen, d. e. han kan vælte det ned oven fra, mens han ellers plukker det ud fra neden, for at det kan være drøjere, ti så kommer foråret tidlig. Ribe egn. Kr. Jensen, V.-Vedsted.
Pastor Hjort i Ørum kom en søndag kjørende fra Ørum gjennem Fardal bakker, og der lå megen sne og var et dybt hjulspor. På et sted, hvor der var kastet, men kun så smalt et spor, at én vogn kunde passere, kom en bonde imod ham. Kjor af vejen, slubbert! råbte præsten. Det kan han selv være. Vejen er for mig om søndagen! råbte præsten opbragt. Den...
For 40 år siden var der en provst i Hjørring ved navn Kabell. Han yndede at skjæmte med bønderne, nar han kom sammen med dem ved gilder i landsognet. Sa var det en gang en bonde spurgte ham, om han vilde høre et lille rim uden at blive fornærmet. Provsten sagde ja. Bonden sagde så: Før havde vi en from Abel, men så fik vi en grum Kabel med en lang...
Der var en greve, som vilde gjøre sig noget på lige med folk og talte ligefrem med alle og enhver. Så kommer der en bondemand op på slottet en dag, og greven snakker godt op med ham. I det samme kommer grevens datter ind i stuen, og faderen forestiller hende da for bondemanden med de ord: Min datter komtessen. Dertil siger bonden: A hår mi sæl en...
Kjøbmanden havde en tønde, som han kaldte landmandstønden, og den målte han bøndernes korn med, som de solgte til ham. Den var naturligvis dygtig stiv, for den gang var der ikke tale om at have justeret mål. Når bondemanden så tog hjem, gav kjøbmanden ham en pægl brændevin, et brev knappenåle, lidt rosiner til børnene og noget andet småpilleri med hjem...
En mand og hans karl stod og tærskede pa loen en dag, men sa vilde karlen ikke sla mere end ét slag, når manden slog to. Det var manden naturligvis ikke fornøjet med og spurgte karlen, hvordan det kunde være. "Jo, siger han, "i middags fik jeg kun et æg, da du fikto, altså vil jeg heller ikke slå mere end halv sa mange slag Ja, siger manden, "gå sa...
En bonde spurgte en gang en herremand, om han troede, man skulde gjøre hoveri i den anden verden. "Det kommer an på, om I forretter eders arbejde slet, for så kan det gjærne ske, at I også får samme skjæbne der." "Ja," svarede bonden videre, "så skal vi måske bære strå og brænde til, at det nådige herskab kan få det varmere." S. P. Jensen, Vole.
