Den gamle Vej gjennem Martofte gik gjennem Jakob Jakobsens Gård. Så var der en Tofteport i Gården, og Bryggerset vendte ud til den Port. En Lille-Juleaften da var Konen kommen derud, og så hørte hun sådan Tummel i Porten. Hun trådte nu nærmere for at se, og da hørte hun en Stemme, der sagde: »Væk, vaer dig, min Hest slåer dig,« og derefter hørte hun et...
Der ligger et stort Gravkammer imellem Martofte og Snabe. Flere Folk har set det stå på Pæle ved Nattetid og set Lys der inde. En Gang gik de unge Folk fra Martofte til Snabe for at lege Jul, og da de nu kom forbi Højen, hørte de en Stemme, der råbte: »Per Mose, tag mig mine røde Hoser, jeg skal med de Martofte Folk til Snabe at lege Jul.« De løb nu det...
Der var en fæl kjælling nede i Midskov, de kaldte Mette Snedkers, og huu kunde gjøre sig til en kalv. Hendes mand hed Peder Snedker, og det var tit, når han la i sengen, at han vidste ikke andet, end han lå ved en rød kalv. En fisker der nede, som hed Hans Høj og var en rigtig forvoven karl, gik tit på jagt, og da traf han jævnlig en hare, som han hver...
En karl fra Martqfte havde været til hove at pløje og kjørte hjem ad med redskabet på vognen. Da han så kom imellem Kapellehuset og Martofte by, da kommer der en hare for ved vognen og løber lidt omkring. Han kom i tanker om at ville fange den, og står da af og render efter den. Haren render så ind i en mark ved siden af, øg med ét blev den siddende...
Min bedstemoder fortalte, at der tit kom en pige fra en nabogård om til vor gård for at besøge os, og så skulde bedstemoder følge med hende hjem, når hun gik igjen. Da kom der altid en hare og fulgte med dem ind i gården, og den var så tam, at de kunde klappe den. Men den sidste gang, da hun var kommen ud af porten igjen, kom der et stort rabalder på...
Der hjemme i Martojte havde vi en udløkke, og på den svandt vandet helt væk i de tre tørre år 1857, 58 og 59, så vi på ingen måde kuude få kreaturerne vandet der ude, alle vandiugerne var fuldstæudig tørre. Vi fik nu fat i en brøndgraver, der skulde vise vand, for vi var bleven opsat på at få en brønd kastet, hvis det kuude lade sig gjøre. Han skar en...
Går du i Noer, går du til Fandens Doer, går du i Øster, går du til Fandens Søster, går du i Sønder, går du til Fandens Bønder, går du i Vejster, går du til Fandens Mejster. Astrup S., Hindsted H. Chr. Niss, Møltrup. Ved Th. Thomsen, Møltrup.
Når de gamle bønder i det nuværende Gylling skulde ud i den store skov at se til svinene, sagde de gjærne, at de skulde ud at se til gyltene, og deraf kommer navnet. jørc. hansen.
Efter 1106. Nogle bønder har brugt at hinde rustent båndjan-n pæ deres lam. for at ræven ikke skulde tage dem.
Mørk Kyndelmisse gjør bonden til herremand. H. Br.
da.etk.JAT_01_0_00613
Hejr1 og klint' det er bedre end int, men rasen den rode lægger bonden øde. Lærer P. Johansen, Hedegård, Give.
Kyndelmissedag skal bonden have pandekage, ellers avles ikke godt byg det år. Kristian Andersen, Kjertinge.
En bonde kjørte for en greve, og så vilde bonden jo gjærne vide, hvad han var, og hvad han hed. Han spørger ham da, hvad hans navn var. Jeg hedder grev Oxenstjerna. Å ja så mænd, føjede bonden da til, en kan jo nemt få et øgenavn; sådan stjal min fader en stud, og siden kaldte de ham Studenpejer.
Kongen vilde lægge en skat på bønderne. Så sagde en herremand, at hvis han trængte til at tigge, så vilde han give ham en tønde guld, men han vilde ikke have hans bønder beskattet. Niels Uglsø.
En mand fik en karl på folkemarkedet i Ribe. Da han den første dag skulde ud at moge, spurgte han husbonden: "Skal jeg hjejte det ud eller støvte det ud." Han svarede: "Du kan hjejte." Lidt efter kommer så husbonden ud til ham, og da bar karlen det ud grebfuld for grebfuld. "Nå, det kalder du at hjejte?" "Ja." "Så kan du nu Støvte det ud." Kristen...
Hesthave er fra Først af bygget fra Kås, for det der var kommet en lov om, at de ikke behøvede at kjøre så lang vej med deres tiender, de bønder fra Wojens (o: Oddense) og Otting, og så blev Jens Hårby og en pige og en dreng sat til at bestyre det. Der var 4 køer og 2 heste til besætning. Niels Ebbesen, Andrup.
Endnu i Tredserne var der i Vester-Karleby ved Nakskov en gammel Kone, som hed Maren Sjællænder, og som var god til at gjøre ved. Man brugte netop det Udtryk at blive gjort ved. Jeg har kjendt flere af de ældre Bønder, som hvert År skulde en Gang op til hende for at blive gjort ved. H. J. Jakobsen, Nykjøbing F. Herredskirke S., Lollands Nørre H.
