351 datasets found
Danish Keywords: bonde Place of Narration: Bjærge ved Skjelskør
D. 25. april vil bonden ikke arbejde jorden, ti det, som såes og pløjes den dag, bliver fordærvet af små orme.j. n.
da.etk.JAT_01_0_00728
Når egen er grøn, og bogen er grå, da skal bonden lobe og sa. Bøgen er grå, lige for den springer ud. Ved den tid om forårel skal der altså såes tyndt. Vole.
da.etk.JAT_01_0_00110
I en vis by skulde herredsfogden modes med nogle bønder. Men de kom ikke til tiden, og herredsfogden, der var kommen, blev noget utålmodig. Da de kom, råbte han: „Hvem skal vente?" Da svarede en: „Det skal den. der kommer forst". Kjøbenhoved.
En bonde kom op at kjøre med en præst, der tillige havde en halvvogsen søn p$ vognen. Præstens søn havde lyst til at få et og andet at vide af bonden, så at denne til sidst blev stødt derved, og han tilkjendegav sit mishag på følgende måde: “Hør, faer! jeg er særdeles heldig i dag, at jeg er kommen til at age med tre vise mænd”. — “Hvordan kan de kalde...
da.etk.JAH_06_0_00519
Fogden: “Du har nok glemt den sag, du havde i fjor, da hjalp jeg dig”. Bonden: “Ja, men a véd, a havde femten gode får, da sagen begyndte, hvor mange havde a, da den var endt?” H. Brøehner.
da.etk.JAH_05_0_00313
I Tårby har der været en stor Gård, som hed Torslundegård, som beboedes af Erik Hardenberg og Regitse Ulfeld. Deres Datter Anna fik Gården efter dem. Det var den fattige Erik Hardenberg, men den rige E. H. har bygget Tårnet ved Stubberup Kirke. Nu beboes Gården af 2 Bønder, for det var en Tvillinggård. Tildels læst. Niels Danielsen, Dalby. Mesinge S.,...
da.etk.DSnr_03_0_00769
Ragebøl i Dybbøl er kun en lille By med 6 Bøndergårde. Der fortælles, at alle 6 Bønder i de Gårde for mange År siden døde på én Gang, og det var jo helt mærkeligt. Det skal være gået sådan til, at én af dem var ude at gå en Aften, og da fløj der et hvidt Lagen op for ham, og der kom en Lyd, som sagde: »En, to, tre!« Nu troede han slet ikke på Spøgeri, og...
da.etk.DSnr_02_G_00105
De gamle sagde, at rigens råd foer i luften om natten, og hans hunde myslede og peb, og det kom af, at han, mens han var levende, havde ødt bøndernes korn med hans jagt. Det gik på strøget mellem Randrup og Vindum-Over§ård. Movst Jensen, Vinkel.
da.etk.DS_02_C_00029
Mælkdrækker betyder en kalv det første år den er fodt; krushæret: den, som er puklig eller har skade på skulderen; madolden er et udhulet træ til et salttrug; et las skov betyder et læs gjærdsel, ris: madtøjet er bøndernes madpose, som broges til hove: ak, det slemme skam er en talemåde, nar man ynkes over nogen; hovstor: indbildsk eller storagtig....
Der var en af de hjemmegjorte degne i Bønder-Kongerslev, og han havde bispevisitats. Så var han ved at tale med børnene om paven, og hvordan han bar sig ad, og det var jo ikke rigtig godt alt sammen. Iblandt andet faldt der da den ytring fra ham til børnene: “Var det da ikke en Satans pave.” Lærer J. Thomsen, Møltrup.
Kræ Bjærg i Bønder-Bork skulde giftes. Om formiddagen på bryllupsdagen gik han med hans daglige tøj og selerne uden over trøjen, for han var ingen vest i, og gik og skultrede sig. Så siger koksen til ham, for hun var jo kommen: “Det er bedst, du går hen og kommer i noget andet tøj, Kræsten, folkene kunde være ved at komme”. Han svarte: “A skal sige dig,...
En gang kom en bonde for sildig til hoveriarbejdet på herregården. Da spurgte herremanden, hvorfor han kom så silde. “Jo, for jeg skulde have noget at spise forst”, sagde bonden. “A, sludder”, sagde herremanden, “en herremand spiser, en ladefoged får mad, men en bonde æder, din hund”. Lars Frederiksen.
En tør tvorn (marts) og en våd april og en kold maj, det giver æ bønder møjr hø å kvorn.
da.etk.JAT_01_0_01699
Der var adskillige i et sogn, som søgte til en anden kirke; det var præsten misfornøjet med, og da han traf en af disse udskejende mænd siger han til ham: „Jeg lider ikke, at mine får går på andres græsgange". Dertil svarede bonden: „De hår a it nue imued, nær di ka blyw bæje græsset end po min æjen". E. T. Kr.
Der var en herremand på Estrup i gammel tid, som var så hård ved bønderne. En dag kom en gammel bonde for sildig, og han klagede sig, te han var ikke rask. "Spænd ham i polsk buk!" råbte herremanden. Noget efter skulde herren kjøre ud. Så kom de og sagde til ham, at den gamle var død. "Jag et stykke pølse i halsen på ham!" råbte han, og så kjorte han. Så...
Dyrlæge Tobiesen i Ferslev var meget klog. Nogle Bønder kjørte i Skoven og stjal af hans Brænde, og da de kjørte med det, skulde de om forbi hans Hjem. Det var nu om Natten, de hentede det, men så måtte de blive holdende der, til om Morgenen, da han kom op. Han kom så ud og takkede dem, for det de havde kjørt hans Brænde hjem. Han vilde ellers ikke have...
Der går det Sagn her, at også Ål Sogns Bønder skulde have deltaget i Bondeoprøret 1533—34. Men da Bønderne på Lydumgårds Gods rottede sig sammen og lejede en Mand til at skyde deres tyranniske Herremand Jorgen Bramming, kom denne Mand efter fuldbragt Gjerning som Flygtning til Broeng i Ål Sogn, hvor han opholdt sig nogle Dage, antagelig indtil han kunde...
Der fortælles, at Vesterborg So er bortbyttet for to Bøndergårde. Søen skal have hørt til Præstegården, og de to Gårde skal være komne fra Juliinge. Teofili Skov horte til Præstegården, og Jorden her syd for Søen ligeledes. Vesterborg S., Lollands Nørre H. Peder Jakobsen Bonde, Vesterborg.
Der går en gammel Vej her norden for Byen, der ikke benyttes ret meget og slet ikke holdes vedlige, men dog endnu er offentlig Vej. Den skal være anlagt af Ove Lunge på Tirsbæk, for det han ikke vilde kjøre gjennem Bredballe By og have Bøndernes Elendighed at se. Den Gang hørte Byen jo under Tirsbæk. Hornstrup S., Nørvang H. Niels Hansen, Bredballe.
Povl i Mumgård har en lille hvid orm med et rødt hoved, som han kalder sin spiritus. Når han skal ud at prange, sætter han den for øret, og den siger ham besked om, hvorledes han skal gjøre de fordelagtigste handeler. Flere bønder har sådanne spiritusser, ved hjælp åf hvilke de kan høre ved Ry å, hvad der siges i Havgård. Nik. Chr.