I Oldrup var der en Nisse, og han fik en Potte Sødgrød hver Løverdag Aften, og de var sat op på Ovnen til ham. Han bestilte ikke andet om Morgenen end at moge for Pigen i Nødset, og om Dagen sad han for det meste i Ladevinduet og slikkede sig. Så var Karlen kommen så tidlig op en Dag, at han havde set, Nissen havde været ved at moge, og så siger han til...
På en Høj ved Vejstrup gik en Mand og pløjede. Med et stødte han på en Sten, og en lille Troldmand kom op og sagde: »Jeg véd meget godt, at din Kone snart skal gjøre Barsel, og så vil jeg bede dig, om jeg må stå Fadder og komme med til Barselgildet. Du kan sende din Dreng at hente Faddergaven, og han behøver bare at banke på Stenen, så skal jeg nok...
Min Gammelmoder var fra Skjærbæk, og hun har fortalt mig, at der i Skjærbæk og Gasse er nogle Bjærge, som kaldes Gasse Bjærge, hvorfra man kan se Ribe Domkirke, og i dem var der en Bjærgmand. Han havde fejt meget at gjøre med Folkene i den Gård, der lå nærmest ved hans Bjærg, og lånte tit deres Boldtkjedel, når han skulde brygge. Så skulde Bondemanden...
Der fortælles også, at den gamle kone i Sydsjælland havde en søster, som også hver nat blev forvandlet, ikke til en hind, men til en hare, der måtte søge hen til et bestemt sted på en mark, og på det sted af marken, hvor den opholdt sig, kunde der aldrig gro noget slags sæd eller græs. Man havde flere gange forsøgt at gå på jagt efter haren, men altid...
En senere ejer af Skovsbo var ritmester Erik Lykke. Han var en ond mand og plagede sine bønder. Han befol, at der skulde rejses en galge på Langehøje mellem Urup og Bredbæk, og den høj kaldes endnu den dag i dag Galgebakken. Det første tømmermanden var færdig med at rejse galgen og krævede sin betaling, lod Erik Lykke ham hænge i galgen, for at mesteren...
I den skov ved Stenderup strand, som kaldes Plomgård, var der mange, som havde set en jomfru gå og trille med en tønde penge. Alle var bange for at komme der, og ingen turde plukke af de mange jordbær, som der gror. Omsider blev en bonde og en skovfoged enige om at skaffe sig jomfruens penge. Den sidste havde nemlig læst i en bog, hvordan man kan slå...
For ikke mange år siden boede der en meget ond og berygtet herremand på herresædet Ærholm omtrent midt imellem Assens og Bogense. Han vidste ikke det onde, han vilde gjøre sine bønder og sine tjenere. En gang var der kommet en skorstensfejer til gården, og da han var kommen op i skorstenen for at rense den, kom herremanden med et pund krudt, som han...
Der er en herregård her inde øster på, de kalder Stadsgård, og der gik spøgeri i gammel tid. Det var den forrige ejer, der gik igjen, for det han havde været så barbarisk imod hans bønder. Han gik i skikkelse af et uhyre med horn og rumsterede svært i storstuen. Der var ingen, der turde være på gården om natten for ham. Så samlede de præster sammen, og...
Nede på Vitvedgård der kom tolv rovere ind en nat. Konen beværtede dem det bedste hun kunde, for hun vidste nok, hvad det var for herrer. Så trak hun af både strømper og sko og rendt' igjennem den mørkeste skov. Hun rendte til Kalvøslotog fik 12 ryttere derfra med derned. Gjæsterne spurgte manden ad, hvor konen var. Ja, hun var ude at rede de gjæsteres...
Der fandtes for mange år siden en ond herremand på Rødkilde i Fyen, der var meget hård mod sine bønder. Nu var der en mand, som hed Thomas, og han boede temmelig langt fra sin jord, så der ved hans gård kun fandtes en lille toft, men det var den bedste jord, han ejede. Den lå tæt op til herremandens jord, og bonden blev derfor nogle gange opfordret til...
Fra freden 1701 havde den unge hertug (Carl Friederich) sine lande, men 1709 kom danske tropper her ind igjen og blev her i mange år til bøndernes store plage, og siden havde de arme folk store fortrædeligheder af de dobbelte befalinger, som de fik snart fra hertugen, snart fra kongen. Også herskede frygt for pesten, som fra andre lande, hvor der også...
Kristian den fjerde rejste tit omkring i landet, forklædt på en eller anden måde, for selv at se, hvordan folk havde det, og hvordan bønderne blev behandlede af herremændene. Således gik han en gang omkring som pranger hos bønderne på Ostrnøen, og henad aften kom han til en gård, hvor han bad om nattely. Jo, det kunde han da nok få, når han vilde tage...
I Skjørping sogn inde i Buderupholms skov er en plads, der kaldes Skjørping holme og er omgivet af volde og grave. Her skal der i dronning Margretes tid have været en røverbande, der drev sit uvæsen fra en velbefæstet borg. Om søndagen søgte de til en af de omliggende kirker, hvor de lod, som om de var meget gudfrygtige; men på hjemvejen røvede og...
Det traf sig en gang, at en vejfarende karl kom ind i en bondegård i nærheden af Kolding. Da det var imod aften, bad han om nattely, som han også fik. Imidlertid havde bonden en kjøn datter, som karlen fik lyst til, og han fik da gjort sådan aftale med hende, at han besov hende den samme nat. Da nu ulykken var sket, begyndte pigen at jamre og klage sig,...
I gården Kudal (Kodal) i Ørslevkloster sogn, havde fra umindelige tider boet underjordiske, hvilke al tid levede i venskab med gårdens folk. Somme tider hændte det sig, at de lånte hos husmoderen brod, øl eller husgeråd, og de bragte al tid lånet tilbage. De havde deres lejlighed underneden gårdens bryggers, og undertiden frembragte de underjordiske mænd...
Dæ war en lille hywwhut; fiirskorren mawd, nawnli Jørren Jærrigsen fræ Ullerop, han ga hans amter Karen Skenndkjowl en goiøe mæjgywt. Han ga hend fii skjæftng i gowe reen lyvskpænng, en goive særøg tremmel-i-ha?m, en gou;e kow kolingen i boes, en hallslet væjmelsdyyn, dær haj hæend får æ ownsmonnd i tre; oer, en hallslet væjmels twæærsæk, en gammel himd,...
En mand i Brei, der hed Frederik Eefsgård, kaldtes den stærke mand. Node på Barritskov havde de fået en hest, der ikke vilde lade sig beslå. Så var der en af tjenestekarlene der nede, som sagde, at når de kunde få ham derned, så kunde ban nok holde den op. Så kom der også bud efter ham. Godsforvalteren spurgte nu, om han kunde holde den hest op. Ja, det...
Om hvordan bonderne i Stadil kjøbte hele Sonderraiig gods fortælles folgende: Den dag, da sognets Bkatteligning skulde lægges, A-ar herremanden samlet med nogle af sognets bedste mænd, og medens den enkelte af de tilstedeværende skulde sa-ttes i skat, matte han gá udenfor. Herremanden matte ogsl udenfor, og da han kom ind igjen. havde man sat hans...
I Tirabæk ved Vejle var der for en 80 år siden en forvalter, som var en slem bondeflåer. Mens nu prinsen opholdt sig i Frederits, kom rygtet om denne forvalters hårdbed ham for øre, og han besluttede sig til selv at ville forvisse sig om sandheden deraf. Forklædt som en bonde kom han en aften til en bondegård og bad om nattely, hvilket han og fik. Men da...
Bispen var på visitats i Lem i den travle høbjærgningstid. Der var næsten ingen andre i kirke end ungdommen, som var tilsagt. Efter tjenesten beklagede bispen, at der var så lidt kirkelig sands. Dertil svarede præsten, den bekjendte pastor Esmarch: Jegpriser pinnede dem, der passer deres hø. Lærer Madsen Videbæk, Uldum. Anmærkning. Hvad jeg i sin tid...
