På Torslev kirkegård brænder hver aften et lys henne i det ene hjorne, men der er ingen tegn til nogen grav. Man fortæller, at en af de forrige ejere på Kokkedal 02" en bondemand fra sognet havde talt om, at der skulde være så meget guld og sølv inde i kapellet, hvor der lå nogle lig bisatte. De vilde stjæle det og dele udbyttet, sådan at herremanden...
Gamle Esben Ydernæs tjente i sin ungdom på Svinø hos Hans Kusk, som var én af halvøens mest velhavende gårdmænd, der havde meget kvæg, hvilket just ikke var almindeligt hos bønder for 50, 60 år siden. Nu havde Hans Kusk foruden den jord, som blev kaldt Lodden, en temmelig stor strandeng, som gik umiddelbart ned til Ostersoen, og som om sommeren blev...
Horns jæger havde som bekjendt påtaget sig at udrydde alle ellekvinder. Ved Lyngå var en mand tidlig om morgenen gået ud at flytte hestene. Da han nu var færdig og vilde gå hjem, horte han med forfærdelse en stærk susen i luften ; den kom stedse nærmere, og med ét holdt en mand til hest for ham. Han råbte : «Hold mine hunde !» og manden adlod. Jægeren...
En bonde havde i sin gård en nisse, der i sin stumpede troje med samt sin røde lue gjorde megen nytte. Når han kom bjem fra Skanderborg ellerHorsens om aftenen, behøvede han kun at smide tommen og skynde sig ind til skorstenen. Nissen spændte fra, fik hestene ind i stalden, fodrede og vandede dem, alt med redeligste omhu. Nu blev der streng vinter, og...
I et knapt år sagde en bonde i Vollerup en juleaften, da grøden var sat på bordet, til konen: «Mo'r, vi kan ikke dyppe ret dybt i smorhuUet for ...» Han blev i det samme afbrudt ved et lydeligt «godaften», der blev udtalt af en lille mand med en rød hue på, som just trådte ind ad doren. «Kom frem,» sagde bonden, «og spis med os.» Konen så surt hertil og...
I Mern sogn er der to gårde, som kaldes Skalsbygårdene. Den ene beboedes for en halvtredsindstyve år siden af Rasmus Bosens enke. Hun havde den i livsfæste og havde en son, Peder Rasmussen, der bestyrede gården. Hver gang de skulde bage, skulde de ind i skoven og stjæle brænde til bagningen. På den tid tjente en pige i gården, som hed Bodil, og hun...
I Stevns herred kan ingen fjendtlig krigshær komme, ti ellekougen forsvarer det med hele sin store hær. I krigstid holder han stadig vagt ved grændserne rundt omkring, og da Engelskmændene i 1807 vilde over Prambroen og ind i herredet, var ellekongcn parat ved broen og forhindrede ham i at komme ind usynlig naturligvis. Undertiden faldt hans vej ind...
En fornuftig og agtet gårdmand i Rbjle havde en gang mødt troldfolket. Det var en nat i krigsåret 1848, at han var i ægt med en gammel oberst. Da de nærmede sig de berygtede Dandsehøje på Bubbeyàrds mark mellem Odense og Middelfart, satte obersten sig hen på det forreste sæde ved kusken. Det var bælmorkt, og bonden mærkede, at obersten trak sin sabel,...
Der var en gård i Eskildstrup, som havde haft mange ejere i kort tid, og de var enten snart døde eller blevne forarmede og smidt ud af herremanden. Så kom der en ny mand, og den aften, da han flyttede ind i gården og kom inden for porten, sagde han: "God aften, Skalle!" - "Aften!" sagde en stemme oven over porten. Manden eller karlen, for han var ugift,...
En trold boede i Blishøj ved Væggerløse på Falster, han syntes godt om en bondekone der i byen, som tit trakterede trolden på bondens bekostning, navnlig mærkede manden, at den bedste mad blev borte. Han blev da tungsindig og gik omkring i landet og spurgte, om ingen kunde sige ham, hvor maden blev af. Han kom da også til Fribrødrebakkerne, en halv mil...
Når Skuldelev bønder gik over bakkerne mellem Skuldelev og Østerby, så de tit bakken stå .på fire gloende pæle, og bjærgfolkene dandse der under. En kone sad Mortens afteu ene og kartede, efter at de andre var gåede i 6eng. Da kom ind ad døren en stor kjælling med et par karter under armen og sagde: "Skal jeg hjælpe dig ?" Konen turde ikke sige hende...
Havde en bonde i gammel tid vanstyrt, så en hest eller et hoved døde, måtte han sende bud efter rakkeren. Han skulde flå skindet af og begrave dyret, og skindet tilhørte så ham. Bonden måtte ikke en gang selv slæbe det døde dyr ud af stalden. I Båagcr sogn sendte de bud efter rakkeren i Ribe, og for rigelig 50 år siden var det endnu skik, at han hentede...
Aksisen for kvæg, som blev ført fra landet ind til byerne, var usædvanlig høj. Som følge deraf forsøgte slagterne stadig at smugle kvæg ind om natten. Enhver, som kom forbi boden ved nattetid, havde ordre til at kalde på betjenten, som for det meste sov. Kunde han ikke få betjenten kaldt op, skulde han skrive på porten, hvad han havde at fortolde, og så...
På en gård i Kalundborg-egnen boede i slutningen attende århundrede en gammel militær, major Påske. Han fik ord for at være en krækkelhas, der levede i idelig ufred med do omboende bønder, fordi de ikke rigtig kunde komme i gang med at holde deres kreaturer på deres eget, og majoren lod dem optage og lod sig betale efter lovens stræughed. Nu havde en af...
En kone ovre i Tyvkjær var bleven enke. Da der var gået en tid, så begyndte frierne at komme. Da sidder der en morgenstund en mand i Velling og spiser davre med hans folk, og det var en stor gård, så der var mange folk. De kommer da til at tale om den enke. Det er noget for vor avlskarl, siger manden. Hvorfor ikke for andenkarlen? siger konen....
Min moder måtte som voksen ud at tjene, og så kom hun til at tjene i en gård i Guldager. Der havde de tre sønner, som hver aften gik ad by, det bød sig selv. Mange gange kom de ikke hjem før midnat. Hvor mange er klokken? sagde så moderen, når de kom. Den er ni, svarte de hver aften. Konen var gjerrig og vilde have noget bestilt, og hun og min...
På Engelsholm skulde der en gang i hostens tid kjores rug ind, og i den anledning var der tilsagt en hel del hovbønder at kjore. Blandt dem var der en mand fra Store-Lime, der hed Mikkel Jakobsen. Samme Mikkel var ikke bange for hans egen skygge. Han kom nu kjorende over borggården og skulde i marken efter et læs, da herremanden i det samme kommer...
Gårdmændene i Tyrsted skulde levere skattekorn i Horsens. De vidste hver især, hvor meget de skulde levere, og så målte de det sammen for hele byen, men de vidste nok, de skulde have rigeligt mål. Min bedstefader og sognefogden skulde levere det og have kvittering for det. De kommer så til Horsens med det, og får det op på et loft i en kjøbmandsgård,...
Det fortælles som aldeles sikkert, at fæsterne under Sk......holms gods endrju i dette århundredes begyndelse hellere tog en dragt prygl end betalte afgifter til ham. Det skal have været en undtagelse, at nogen betalte. En af de reglementerede kontordage mødte restanterne på skriverstuen for at bede om henstand. Den gamle herremand havde podogra, så han...
På Skjrersø ved Æbeltoft boede for en 100 år siden en adelig major, og samme tid ejedes Rugård af en prokurator. Majoren var fortrydelig over, at en borgerlig ejede en gård, der var bedre end hans, og det kjeiulte bønderne godt. En dag valen af bønderne i Holme kjorende til Æbeltoft med torv. På hjemvejen blev han indhentet af majoren, der kom kjorende i...
