31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: bonde Place of Narration: Ryslinge Fyen
En gang kom en bonde for sildig til hoveriarbejdet på herregården. Da spurgte herremanden, hvorfor han kom så silde. “Jo, for jeg skulde have noget at spise forst”, sagde bonden. “A, sludder”, sagde herremanden, “en herremand spiser, en ladefoged får mad, men en bonde æder, din hund”. Lars Frederiksen.
Den gang, da nisser og troldtoj opholdt sig her i landet, tog de deres føde på bondens kornager, men til sidst lærte man råd her imod. Når man nemlig såede, lod man sædekornet falde sådan, at det dannede et kors, og fra den tid har de ikke kunnet få noget til føden og er da forsvundne.
Da det sidst i forrige århundrede blev forbudt herremændene at prygle bønderne, stod herremanden på Tøjstrup og svang svøben over hovedet på de Ryslinge bønder og skjældte og smældte. "Han talte dog ikke til mig," sagde Gamle-Jakob, en af gårdmændene i Ryslinge, nok så fornøjet til de andre, efter at herremanden lige havde svunget stokken over hans hoved...
Til “12. Mærketider”. Efter 884. Aprils væde er bondens glæde.
da.etk.JAT_01_0_01573
Ved Gregorii tii så skal bondens plov begynnd a skrii. Vinkel.
da.etk.JAT_01_0_00687
Går du i Noer, går du til Fandens Doer, går du i Øster, går du til Fandens Søster, går du i Sønder, går du til Fandens Bønder, går du i Vejster, går du til Fandens Mejster. Astrup S., Hindsted H. Chr. Niss, Møltrup. Ved Th. Thomsen, Møltrup.
da.etk.DSnr_06_0_00261
Når de gamle bønder i det nuværende Gylling skulde ud i den store skov at se til svinene, sagde de gjærne, at de skulde ud at se til gyltene, og deraf kommer navnet. jørc. hansen.
da.etk.DS_03_0_02139
Efter 1106. Nogle bønder har brugt at hinde rustent båndjan-n pæ deres lam. for at ræven ikke skulde tage dem.
da.etk.JAT_01_0_01587
Maj ens kuld gjør bondens lade fuld. P. K. M.
da.etk.JAT_01_0_00893
Mørk Kyndelmisse gjør bonden til herremand. H. Br.
da.etk.JAT_01_0_00613
Hejr1 og klint' det er bedre end int, men rasen den rode lægger bonden øde. Lærer P. Johansen, Hedegård, Give.
da.etk.JAT_01_0_00160
Kyndelmissedag skal bonden have pandekage, ellers avles ikke godt byg det år. Kristian Andersen, Kjertinge.
da.etk.JAT_01_0_00126
En bonde kjørte for en greve, og så vilde bonden jo gjærne vide, hvad han var, og hvad han hed. Han spørger ham da, hvad hans navn var. “Jeg hedder grev Oxenstjerna”. — “Å ja så mænd,” føjede bonden da til, “en kan jo nemt få et øgenavn; sådan stjal min fader en stud, og siden kaldte de ham Studenpejer”.
da.etk.JAH_06_0_00520
Kongen vilde lægge en skat på bønderne. Så sagde en herremand, at hvis han trængte til at tigge, så vilde han give ham en tønde guld, men han vilde ikke have hans bønder beskattet. Niels Uglsø.
da.etk.JAH_05_0_00080
En mand fik en karl på folkemarkedet i Ribe. Da han den første dag skulde ud at moge, spurgte han husbonden: "Skal jeg hjejte det ud eller støvte det ud." Han svarede: "Du kan hjejte." Lidt efter kommer så husbonden ud til ham, og da bar karlen det ud grebfuld for grebfuld. "Nå, det kalder du at hjejte?" — "Ja." — "Så kan du nu Støvte det ud." Kristen...
da.etk.JAH_03_0_00470
Hesthave er fra Først af bygget fra Kås, for det der var kommet en lov om, at de ikke behøvede at kjøre så lang vej med deres tiender, de bønder fra Wojens (o: Oddense) og Otting, og så blev Jens Hårby og en pige og en dreng sat til at bestyre det. Der var 4 køer og 2 heste til besætning. Niels Ebbesen, Andrup.
da.etk.JAH_02_0_00093
Endnu i Tredserne var der i Vester-Karleby ved Nakskov en gammel Kone, som hed Maren Sjællænder, og som var god til at gjøre ved. Man brugte netop det Udtryk at blive gjort ved. Jeg har kjendt flere af de ældre Bønder, som hvert År skulde en Gang op til hende for at blive gjort ved. H. J. Jakobsen, Nykjøbing F. Herredskirke S., Lollands Nørre H.
da.etk.DSnr_04_0_01107
Vejen fra Hobro til klejtrup fører gjennem Trinderup krat, og i dette krat sidder en hvid dame og giver et barn bryst. Bønder, der kommer sent hjem fra Randers, har set det, og kjører da rask til og siger ikke et ord. Mange har set det, men holder ikke af at tale om det. a. chr. b.
da.etk.DS_05_0_01243
De Kolby bønder grov efter en skat i Visborg bakke, og da de kom så langt ned, at de nåede til skatten, kom der en karet kjørende med syv hovedløse haner. En af dem sagde nu : "Det var da Fanden til karet, her kommer kjørende." Så sank skatten, og de fik ikke mere at se. mette printz, nordby.
da.etk.DS_03_0_02304
På en bondes mark lå en høj, hvori der boede en bjærgmand. Bonden skulde have et barn i kirke .... Hans datter gik så til højen og blev indladt af bjærgmanden. Hun bad ham komme den bestemte dag for at stå fadder til barnet. Han spurgte hende, om der blev trommespil. Ja, det mente hun nok. "Så tør jeg ikke komme." ...... Jens Nielsen, Ringkjøbing.
da.etk.DS_01_0_01415