Går du i Noer, går du til Fandens Doer, går du i Øster, går du til Fandens Søster, går du i Sønder, går du til Fandens Bønder, går du i Vejster, går du til Fandens Mejster. Astrup S., Hindsted H. Chr. Niss, Møltrup. Ved Th. Thomsen, Møltrup.
Når de gamle bønder i det nuværende Gylling skulde ud i den store skov at se til svinene, sagde de gjærne, at de skulde ud at se til gyltene, og deraf kommer navnet. jørc. hansen.
Efter 1106. Nogle bønder har brugt at hinde rustent båndjan-n pæ deres lam. for at ræven ikke skulde tage dem.
Mørk Kyndelmisse gjør bonden til herremand. H. Br.
da.etk.JAT_01_0_00613
Hejr1 og klint' det er bedre end int, men rasen den rode lægger bonden øde. Lærer P. Johansen, Hedegård, Give.
Kyndelmissedag skal bonden have pandekage, ellers avles ikke godt byg det år. Kristian Andersen, Kjertinge.
En bonde kjørte for en greve, og så vilde bonden jo gjærne vide, hvad han var, og hvad han hed. Han spørger ham da, hvad hans navn var. Jeg hedder grev Oxenstjerna. Å ja så mænd, føjede bonden da til, en kan jo nemt få et øgenavn; sådan stjal min fader en stud, og siden kaldte de ham Studenpejer.
Kongen vilde lægge en skat på bønderne. Så sagde en herremand, at hvis han trængte til at tigge, så vilde han give ham en tønde guld, men han vilde ikke have hans bønder beskattet. Niels Uglsø.
En mand fik en karl på folkemarkedet i Ribe. Da han den første dag skulde ud at moge, spurgte han husbonden: "Skal jeg hjejte det ud eller støvte det ud." Han svarede: "Du kan hjejte." Lidt efter kommer så husbonden ud til ham, og da bar karlen det ud grebfuld for grebfuld. "Nå, det kalder du at hjejte?" "Ja." "Så kan du nu Støvte det ud." Kristen...
Hesthave er fra Først af bygget fra Kås, for det der var kommet en lov om, at de ikke behøvede at kjøre så lang vej med deres tiender, de bønder fra Wojens (o: Oddense) og Otting, og så blev Jens Hårby og en pige og en dreng sat til at bestyre det. Der var 4 køer og 2 heste til besætning. Niels Ebbesen, Andrup.
Endnu i Tredserne var der i Vester-Karleby ved Nakskov en gammel Kone, som hed Maren Sjællænder, og som var god til at gjøre ved. Man brugte netop det Udtryk at blive gjort ved. Jeg har kjendt flere af de ældre Bønder, som hvert År skulde en Gang op til hende for at blive gjort ved. H. J. Jakobsen, Nykjøbing F. Herredskirke S., Lollands Nørre H.
Vejen fra Hobro til klejtrup fører gjennem Trinderup krat, og i dette krat sidder en hvid dame og giver et barn bryst. Bønder, der kommer sent hjem fra Randers, har set det, og kjører da rask til og siger ikke et ord. Mange har set det, men holder ikke af at tale om det. a. chr. b.
De Kolby bønder grov efter en skat i Visborg bakke, og da de kom så langt ned, at de nåede til skatten, kom der en karet kjørende med syv hovedløse haner. En af dem sagde nu : "Det var da Fanden til karet, her kommer kjørende." Så sank skatten, og de fik ikke mere at se. mette printz, nordby.
På en bondes mark lå en høj, hvori der boede en bjærgmand. Bonden skulde have et barn i kirke .... Hans datter gik så til højen og blev indladt af bjærgmanden. Hun bad ham komme den bestemte dag for at stå fadder til barnet. Han spurgte hende, om der blev trommespil. Ja, det mente hun nok. "Så tør jeg ikke komme." ...... Jens Nielsen, Ringkjøbing.
Eu bonde havde været ude at pløje, og da han tog hjem, skulde han forbi en høj, hvor nogle troldfolk råbte efter ham: Jeg ofrer jomfru Bogie.' Men bonden kastede sin hammel ind til dem og svarede: "Jeg ofrer jomfru Bogie med hammel og med hamle. I det samme kom en lille mand frem og bod ham at drikke af sit guldbæger o. s. v. P. Olsen.
Den jænn ti vil gjærne betål den anden, siger bonden. Efter lang tørke følger ofte megen væde og omvendt.
