Fiskerne havde i halvtredserne fået sig indbyrdes indrettet en helligdagsanordning, så det var blevet vedtaget, at ingen fisker måtte gå ud om søn- og helligdagen inden kl. 4 om eftermiddagen. Når lodsen da hejsede flaget, var tegnet givet, og folkene strømmede ned til skibene, ti det gjaldt jo om, hvem der kunde komme forst ud. Den første havde...
Forhen var der megen sejlads ind ad Nymindegab. Der var en 10, 11 fartøjer hjemmehørende der, og de gjorde en 5, 6 rejser om året til Hamborg efter kaffe, sukker, til England efter tvist, stentøj, til Riga efter hor, dun, til Norge efter træ. Alle skulde have noget af ladningen udlosset for at komme over den grund, der kaldes Pampus, og der lå da pramme...
1854 lille-juleaftens dag skar vandet ved Nymindegab sådan ind, at kontrollørhuset blev undergravet og faldt. Kontrolloren havde en ko, og kostalden faldt først. De var ved at bage til jul og havde deres småkager og kringler lavet, men måtte bringe det i ubagt stand over til kroen. Den vestre ende faldt strags efter, og beboerne måtte indrette sig i et...
Der er et Dødmandsbjærg mellem Gabet og Bjærggård. Min mand har været med til at kjøre ben væk derfra af mennesker. De fandt endogså hårfletninger der. Dem så han og taler meget om endnu. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
I begyndelsen af århundredet kjendtes kaffen ikke her i Vium, og man forstod ikke at lave den. I Hermansgård havde de ikke en tekop, kun spølskåler at drikke af. Ved gilder søbede de alle varmt øl af ét fad. Ved siden af dandsestuen var et lille gjæstekammer, og der stod store stabler af skårne meldmader, omtrent som man nu sætter træ op, det ene lag...
Min stiffader boede i Gammel-Honning. Gården var formelig gravet ned i jorden. En gang gav det et stærkt snefog, så sneen lå op til fjerde rude, og da det nu gav hastigt tobrud, løb vandet ind ved syldstenene og stod langt op pa lergulvet i stuen; det stod langt op på boskaberne og odelagde dem. Vi måtte til at bære vand ud i spande, og jeg kan huske, at...
I Vrenderup, Fåborg sogn, var jeg som barn og så en stor åben skorsten. Der var så røget og tilsodet overalt i stuen, og der spiste man og opholdt sig og sov og vuggede børnene. Konen gik om aftenen (eller morgenen) og så ved lysepinde, men de havde også en tranlampe med sivvæge. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
Tæt ved Gabet har de fundet stenpikninger og kobåse, så de mener, der har været en by. maren kierkemann, hemmet mølle.
Der er en gård i Hemmet, som kaldes Hemmet slot eller slottet, den har indtil den sidste ejers død været fæste til Lønborggård, og der har i mands minde været spor af grave om den. Der siges, at den i sin tid var forvisningssted for en jomfru fra Lønborggård, der havde giftet sig under sin stand. maren kjerkemann, hemmet.
Historien om bygningen af Lydum kirke er den sædvanlige. Den ligger tæt ved sognegrændsen. mår. kierkemann, hemmet mølle.
Hej, I piger i Stokkebjærg skov, har I ikke set noget til Ole Jensens ko? med de krogede horn, med de plettede bon. med de fjæl for de rov for de hov hov hov. Ant. Nielsen, Mnnkbjan-ghy.
Der har også været noget galt på et Sted, hvor der har ligget en By, som hed LammestrupC?). Per Andersen af Halling kom kjørende der forbi en Aften. Lige med et standser Kjøretojet, og det var ham ikke mulig at få Hesten frem. Han står af og går rundt om Vognen, men kan intet opdage. Han beder måske en Bon, og så står han op igjen, og nu kunde han kjøre....
Mikkel Kjeldsen var sådan en streng herre mod bonderne, og så blev de gale på ham, og to af dem rejste over til kongen og forklagede ham. Den ene boede i Østrup og hed Kræn Esbensen. Begge havde været gardere, og derfor kjendte kongen dem personlig. Så blev han dømt til at kyr.se den blå jomfru. Straks efter dode han og blev begravet, men der var nok...
En gammel kone sagde om en bog, hun havde læst i: "Det er en rar bog, den er fuld af sukker og bonner." Dette kunde misforståes, hun mente en bonnebog med suk og bønner i. E. T. K.
Der var en gang en gammel frøken, der var meget rig og ejer af mange penge, hun byggede da en gård, som hun kaldte Bastenhu. Så bad hun Vorherre, om hun ikke måtte leve, til Bastenhu faldt. Vorherre opfyldte da også hendes bon og lod hende leve, til hnn blev så lille, at hun sad i en æske. Men man kunde dog høre hende sporge med en spæd stemme, om...
Gamle Onkel Velding, der var Skolelærer i Vindinge ved Nyborg, han kjørte en Eftermiddag Kl. 3 med en Bonde inde fra Nyborg og vilde hjem. Ved at se sig tilbage får han Øje på en Mand, der løber, alt hvad han kan, for at nå Vognen. Han siger så til Bonden: »Å, hold stille lidt, der er én, der vil kjøre med.« Bonden så sig naturligvis tilbage og holdt....
da.etk.DSnr_05_0_01092
Der var jessin en gammel heks i Dollerup skov, som eno ojler ho see en staj, men ejsen var hun fejt klog å vist beskeen med ojlting å kun gyr ojlt, vad e skul væær. No var de da jen gang, så skul hun åg med te stajs med en gammel boon, som boj n^jen ve e hav. Som di no sin kam tæt hen te Flensborre å var ved e holl vej, så spur den gammel boon hin, om...
I Tvedc boede en gangen smed, som en aften sad ogdrak sig fuld. En mand, som var til stede ved samme gilde som smeden, gik bag efter ham, da han ravede ud, og han så da, at han faldt ved et dige, men der kom noget sort noget, som skod sig ind under ham og bar af sted med ham. Men den, som så på det, gik da en anden vej bon til smedens hus, og der stod...
1735 blev et barn begravet, som fandtes at være indkast i begravelsen, og ingen véd, hvem det hørte til, og hvorledes det var kommen af dage, hvorfor der efter biskoppens ordre blev gjort bon i alle kirker her omkring, at Gud vilde åbenbare de sande skyldige. Ulfborg kirkebog.
I Stenderup, Toftlund sogn, var en blind karl, der var så klog. Når nogen kom og gav ham hånd, eller de sagde blot et ord, så skulde han nok sige dem, hvem det var. Han passede også kreaturerne. Så snart de gik over marken og ti'ådte af de gamle agre på de ny, kunde han sige det, og i hostens tid gav folkene sig aldrig til at hoste af kornet, inden de...
