Da Jesus gik ud i sin urtegård, da svedte han vand som blodige sår, han så til sine fem sår, han talte til sin son: Min son, stat og strid endelig, strid mandelig, pinen er uendelig, glæden er evindelig. Hvem der læser denne lille bon tre gange om aftenen, tre gauge om morgenen, forend de opstår, forend de ud går, forend de smager verdens brod, deres...
En halv fjerdingvej vesten for Guldager skal der vane gravet hoveder ned i en pest, som var her i gammel tid. Det er ene smågiave som på en kirkegård, og tuerne ligger i rader. Lars Harken, som ejede jorden, har fortalt mig det. Manden, der nu ejer stedet, vil ikke have det brækket, sa dit ligger i grønne endnu, som det tiltid har gjort. M. K. G.
Manden en varulv .... Konen følger efter ham ud i skoven, ser, at han lagde sine klæder og blev til en varulv. Går hjem og tager klæderne med sig. Manden foer nu flere dage tudende og hylende omkring i skoven og kom ikke igjen hjem efter nogen tids forlob, som han for havde plejet. Hun bar da atter klæderne der ud, og manden kom nu straks efter hjem. M....
En varulv har en stor lådden plet på brystet. Den ligner en stor glubende hund med et fladt hoved og store, gronne, tindrende og rullende ojne. Hårene er lange og strittende. Den humper af sted på tre ben, det fjerde stikker den bag ud i steden for hale, da denne mangler. De søger især frugtsommelige kvinder, som de sønderriver for at få et stykke af det...
Hej, I piger i Stokkebjærg skov, har I ikke set noget til Ole Jensens ko? med de krogede horn, med de plettede bon. med de fjæl for de rov for de hov hov hov. Ant. Nielsen, Mnnkbjan-ghy.
Der har også været noget galt på et Sted, hvor der har ligget en By, som hed LammestrupC?). Per Andersen af Halling kom kjørende der forbi en Aften. Lige med et standser Kjøretojet, og det var ham ikke mulig at få Hesten frem. Han står af og går rundt om Vognen, men kan intet opdage. Han beder måske en Bon, og så står han op igjen, og nu kunde han kjøre....
Mikkel Kjeldsen var sådan en streng herre mod bonderne, og så blev de gale på ham, og to af dem rejste over til kongen og forklagede ham. Den ene boede i Østrup og hed Kræn Esbensen. Begge havde været gardere, og derfor kjendte kongen dem personlig. Så blev han dømt til at kyr.se den blå jomfru. Straks efter dode han og blev begravet, men der var nok...
En gammel kone sagde om en bog, hun havde læst i: "Det er en rar bog, den er fuld af sukker og bonner." Dette kunde misforståes, hun mente en bonnebog med suk og bønner i. E. T. K.
Der var en gang en gammel frøken, der var meget rig og ejer af mange penge, hun byggede da en gård, som hun kaldte Bastenhu. Så bad hun Vorherre, om hun ikke måtte leve, til Bastenhu faldt. Vorherre opfyldte da også hendes bon og lod hende leve, til hnn blev så lille, at hun sad i en æske. Men man kunde dog høre hende sporge med en spæd stemme, om...
Gamle Onkel Velding, der var Skolelærer i Vindinge ved Nyborg, han kjørte en Eftermiddag Kl. 3 med en Bonde inde fra Nyborg og vilde hjem. Ved at se sig tilbage får han Øje på en Mand, der løber, alt hvad han kan, for at nå Vognen. Han siger så til Bonden: »Å, hold stille lidt, der er én, der vil kjøre med.« Bonden så sig naturligvis tilbage og holdt....
da.etk.DSnr_05_0_01092
Der var jessin en gammel heks i Dollerup skov, som eno ojler ho see en staj, men ejsen var hun fejt klog å vist beskeen med ojlting å kun gyr ojlt, vad e skul væær. No var de da jen gang, så skul hun åg med te stajs med en gammel boon, som boj n^jen ve e hav. Som di no sin kam tæt hen te Flensborre å var ved e holl vej, så spur den gammel boon hin, om...
I Tvedc boede en gangen smed, som en aften sad ogdrak sig fuld. En mand, som var til stede ved samme gilde som smeden, gik bag efter ham, da han ravede ud, og han så da, at han faldt ved et dige, men der kom noget sort noget, som skod sig ind under ham og bar af sted med ham. Men den, som så på det, gik da en anden vej bon til smedens hus, og der stod...
1735 blev et barn begravet, som fandtes at være indkast i begravelsen, og ingen véd, hvem det hørte til, og hvorledes det var kommen af dage, hvorfor der efter biskoppens ordre blev gjort bon i alle kirker her omkring, at Gud vilde åbenbare de sande skyldige. Ulfborg kirkebog.
I Stenderup, Toftlund sogn, var en blind karl, der var så klog. Når nogen kom og gav ham hånd, eller de sagde blot et ord, så skulde han nok sige dem, hvem det var. Han passede også kreaturerne. Så snart de gik over marken og ti'ådte af de gamle agre på de ny, kunde han sige det, og i hostens tid gav folkene sig aldrig til at hoste af kornet, inden de...
Karlene i en præstegård satte et væddemål med hverandre om, at den ene af dem turde ikke gå op i benhuset ved kirken og tage et ben med hjem. Lønnen vovedes derpå, men da han nu så, det skulde være alvor, fortrød han det og bad præsten om råd. Han rådede ham til at gå op i gravhvælvingen og råbe, når den anden kom og vilde tage benet: Det er mit bon....
En gang tjente Niels Krist. Iversen som mollekarl i Arup mølle i Sncdsted. Så kommer der en vogn kjorende med et Vældigt mastetræ. Ved en omdrejning vælter langvognen, og kusken ma sa løbe hen for at hente folk til at hjælpe. Imens han var borte, løb Niels Kristian i al stilhed bon til vognen og løftede træet op, så det hele var i orden, da kusken og...
Mæ å så Hans Palesen vi wa ve å draw miil. Mæn han haj inawwsygen å ku it såww, å så kalt han a-/æ, a skul hærø å s/ æte mileren. A lo, som^ a bluiiet, å så får å bål mæ årrwoogen lo han å fåtåll mæ om Gowvvl-Rask. De war en skowwfoed i Ajt skow, å ham bar kryyvskoteren respægft får. Han haj sjæZ wåt kryyvskot i hans onn, daww. Gowwl-Rask war i Hasens...
I en familie var manden en lang og mager en, og konen var gjort noget af æddike og peber. Så gjorde han hans aftenbon i sengen hver aften, og den lød således: "Gud fri mæ frå ildebråend og tyv'háend og nisser og varulve og spøgelser og især den gal" Gret' Springer (det var nu hans kone)!" Konen havde også hendes bon. De havde lidt mark, og da han en dag...
Martin Hartmann Lund fød 1773. Når denne Mand nævnes for Bonden, sees strags Smilet på Læberne. Han var nemlig en komplet Cyniker, der ej kunde holde sig selv ren. Han plagedes endvidere af Snakkesalighed og udmærkede sig ved et naragtigt Væsen, der ej kunde andet end berøve ham Agtelse, skjøndt han ellers, som Bonden siger, var en grumme lærd Mand. At...
Provst Abel, på Holmsland ved Ringkjobing var både dygtigere og klogere end de fleste præster. Men bonderue sagde også, at det var ikke helt uden grund, for gik man hen til hans vinduer om aftenen, når han sad og studerede, så vilde man se, at der lå en stor sort hund ved hans fødder, og det var ingen rigtig hund. En gang kjorte han til Ringkjobing med...
