Hej, I piger i Stokkebjærg skov, har I ikke set noget til Ole Jensens ko? med de krogede horn, med de plettede bon. med de fjæl for de rov for de hov hov hov. Ant. Nielsen, Mnnkbjan-ghy.
Der har også været noget galt på et Sted, hvor der har ligget en By, som hed LammestrupC?). Per Andersen af Halling kom kjørende der forbi en Aften. Lige med et standser Kjøretojet, og det var ham ikke mulig at få Hesten frem. Han står af og går rundt om Vognen, men kan intet opdage. Han beder måske en Bon, og så står han op igjen, og nu kunde han kjøre....
Mikkel Kjeldsen var sådan en streng herre mod bonderne, og så blev de gale på ham, og to af dem rejste over til kongen og forklagede ham. Den ene boede i Østrup og hed Kræn Esbensen. Begge havde været gardere, og derfor kjendte kongen dem personlig. Så blev han dømt til at kyr.se den blå jomfru. Straks efter dode han og blev begravet, men der var nok...
En gammel kone sagde om en bog, hun havde læst i: "Det er en rar bog, den er fuld af sukker og bonner." Dette kunde misforståes, hun mente en bonnebog med suk og bønner i. E. T. K.
Der var en gang en gammel frøken, der var meget rig og ejer af mange penge, hun byggede da en gård, som hun kaldte Bastenhu. Så bad hun Vorherre, om hun ikke måtte leve, til Bastenhu faldt. Vorherre opfyldte da også hendes bon og lod hende leve, til hnn blev så lille, at hun sad i en æske. Men man kunde dog høre hende sporge med en spæd stemme, om...
Gamle Onkel Velding, der var Skolelærer i Vindinge ved Nyborg, han kjørte en Eftermiddag Kl. 3 med en Bonde inde fra Nyborg og vilde hjem. Ved at se sig tilbage får han Øje på en Mand, der løber, alt hvad han kan, for at nå Vognen. Han siger så til Bonden: »Å, hold stille lidt, der er én, der vil kjøre med.« Bonden så sig naturligvis tilbage og holdt....
da.etk.DSnr_05_0_01092
Der var jessin en gammel heks i Dollerup skov, som eno ojler ho see en staj, men ejsen var hun fejt klog å vist beskeen med ojlting å kun gyr ojlt, vad e skul væær. No var de da jen gang, så skul hun åg med te stajs med en gammel boon, som boj n^jen ve e hav. Som di no sin kam tæt hen te Flensborre å var ved e holl vej, så spur den gammel boon hin, om...
I Tvedc boede en gangen smed, som en aften sad ogdrak sig fuld. En mand, som var til stede ved samme gilde som smeden, gik bag efter ham, da han ravede ud, og han så da, at han faldt ved et dige, men der kom noget sort noget, som skod sig ind under ham og bar af sted med ham. Men den, som så på det, gik da en anden vej bon til smedens hus, og der stod...
1735 blev et barn begravet, som fandtes at være indkast i begravelsen, og ingen véd, hvem det hørte til, og hvorledes det var kommen af dage, hvorfor der efter biskoppens ordre blev gjort bon i alle kirker her omkring, at Gud vilde åbenbare de sande skyldige. Ulfborg kirkebog.
I Stenderup, Toftlund sogn, var en blind karl, der var så klog. Når nogen kom og gav ham hånd, eller de sagde blot et ord, så skulde han nok sige dem, hvem det var. Han passede også kreaturerne. Så snart de gik over marken og ti'ådte af de gamle agre på de ny, kunde han sige det, og i hostens tid gav folkene sig aldrig til at hoste af kornet, inden de...
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
Anders Hansen var kommen hjem fra markedet med en ko, der så så sølle ud, at folk ikke kunde begribe, hvad han vilde med den. Gamle-Klavs. der tit havde spil med Anders, spurgte ham en dag, de traf hinanden i smedjen, hvad han havde givet for den. Nu kunde Anders nok forstå, at han skulde bære løjerne op for en gangs skyld, og derfor svarede han ganske...
