For næseblod. Tag blodet og skriv for i panden med det disse seks bogstaver: O I P U L U og bind et klæde der omkring, på det ingen skal lære dig kunsten af. Borge Pedersen.
Der var en kone i Ris, hun kunde sige, hvilken der skulde dø først i et hus enten mand eller kone, og det regnede hun også ud efter begstaver, nemlig efter vore første forældres navne, og de bogstaver der var i dem. Hendes lærdom havde hun efter hendes moder Ma Fikkens i Tepstrup. Det var en ligefrem heks, og de hovede hende ikke godt i byen. J. B. og M....
Enevold Hvid kom ved en stor del af hans klogskab på den måde, at han satte alle bogstaver op, ligesom når vi sætter tal op og regner med, og der var dem der havde set, at han havde alle 23 bogstaver stillet op for sig, og han multiplicerede og adderede med dem, og deraf regnede han sig til hans videnskab og spådom. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
Jeg har hørt en mand fortælle, at somme folk kan være to steder på én gang. Således fortalte han om en mand, der var rejst til kjøbstaden, og han sad samtidig hjemme på sit kammer og læste. En anden gang han var gået til byen, kom pigen ind på hans kammer og så der en bog med røde bogstaver, og da hun havde læst lidt i den, stod den Onde for hende og rev...
En høj vesten for Skurup kirke ud med alfarvejen kaldes Orudehøj, om hvilken høj der findes mange store oprejste stene, dog ingen bogstav på, hvilken høj de Tul sønners slægt af Hæenhos skulle været deres begravelse, som ærlig og velbyrdig mand nu salig hr. Gabriel Sparre for mig beret haver, som var den sidste mand på sværdsiden af de Tul sønners slægt,...
På den vestre side af Brattingsborg sø har endnu til for en del år siden ligget en sten, hvorpå stod en mængde skrift med store bogstaver, som ingen kunde læse, og på denne sten brændte jævnlig et lys. To unge karle i byen fik en aften i sinde at viile grave ved stenen, hvor de troede at finde en skat. De kom også så langt, at de fik en vægtstang under...
Tre fjerdingvej sydost for Borbjærg kirke ligger Store-Hesscl ind i siden af en eng. Det skal have været en stor herregård, og at der har været en bygning ude på en holm i engen eller kjæret, er der endnu spor af, samt spor af grave og volde. På de to øverste kvindfolkstole i Borbjærg kirke er tvende våben, og på mandsstolene lige over for har været...
Et sted på Fyen kom der en engel til en præstes hjorde og sagde til ham, at han skulde kalde på præsten, han vilde tale med ham. Men præsten svarte nej. Han skulde atter sige til ham om at komme. Men han svarte igjen nej. Hjorden blev sendt tredje gang, og så kom præsten. Så flyede han præsten et himmelbrev, der var skrevet med forgyldte bogstaver. Det...
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
Det er et sikkert tegn, at dons st. Hans log, der forst visner, skal først dø. Jørg. H.
Når hanen eller hønsene kagler på hjalet efter kl. syv, doer snart én af familien. Jørg. H.
Der spørges lig, når man hænger hvidt linned ud nytårsaften, ti den, der klæder først gjærde, skal først klæde lig. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01587
