For næseblod. Tag blodet og skriv for i panden med det disse seks bogstaver: O I P U L U og bind et klæde der omkring, på det ingen skal lære dig kunsten af. Borge Pedersen.
Der var en kone i Ris, hun kunde sige, hvilken der skulde dø først i et hus enten mand eller kone, og det regnede hun også ud efter begstaver, nemlig efter vore første forældres navne, og de bogstaver der var i dem. Hendes lærdom havde hun efter hendes moder Ma Fikkens i Tepstrup. Det var en ligefrem heks, og de hovede hende ikke godt i byen. J. B. og M....
Enevold Hvid kom ved en stor del af hans klogskab på den måde, at han satte alle bogstaver op, ligesom når vi sætter tal op og regner med, og der var dem der havde set, at han havde alle 23 bogstaver stillet op for sig, og han multiplicerede og adderede med dem, og deraf regnede han sig til hans videnskab og spådom. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
Jeg har hørt en mand fortælle, at somme folk kan være to steder på én gang. Således fortalte han om en mand, der var rejst til kjøbstaden, og han sad samtidig hjemme på sit kammer og læste. En anden gang han var gået til byen, kom pigen ind på hans kammer og så der en bog med røde bogstaver, og da hun havde læst lidt i den, stod den Onde for hende og rev...
En høj vesten for Skurup kirke ud med alfarvejen kaldes Orudehøj, om hvilken høj der findes mange store oprejste stene, dog ingen bogstav på, hvilken høj de Tul sønners slægt af Hæenhos skulle været deres begravelse, som ærlig og velbyrdig mand nu salig hr. Gabriel Sparre for mig beret haver, som var den sidste mand på sværdsiden af de Tul sønners slægt,...
På den vestre side af Brattingsborg sø har endnu til for en del år siden ligget en sten, hvorpå stod en mængde skrift med store bogstaver, som ingen kunde læse, og på denne sten brændte jævnlig et lys. To unge karle i byen fik en aften i sinde at viile grave ved stenen, hvor de troede at finde en skat. De kom også så langt, at de fik en vægtstang under...
Tre fjerdingvej sydost for Borbjærg kirke ligger Store-Hesscl ind i siden af en eng. Det skal have været en stor herregård, og at der har været en bygning ude på en holm i engen eller kjæret, er der endnu spor af, samt spor af grave og volde. På de to øverste kvindfolkstole i Borbjærg kirke er tvende våben, og på mandsstolene lige over for har været...
Et sted på Fyen kom der en engel til en præstes hjorde og sagde til ham, at han skulde kalde på præsten, han vilde tale med ham. Men præsten svarte nej. Han skulde atter sige til ham om at komme. Men han svarte igjen nej. Hjorden blev sendt tredje gang, og så kom præsten. Så flyede han præsten et himmelbrev, der var skrevet med forgyldte bogstaver. Det...
Hans Eankenbjærg i Vorbasse kjørte til Fyen med potter. Han kjørte ad vejen til Lunderskov, og der var han et sted inde i en kro. Da han var rejst, savnede staldkarlen hans pibe. På Fyen gjorde Hans en god forretning, og så byttede han sin gamle vogn bort og fik en ny, der var egemalet. Alle vegne, hvor han nu kom, skulde han vise dem den vogn, og da han...
I Kjøbenhavn levede for en del år siden en kommissionær ved navn Jons Pedersen Høg, Han var egentlig murer af profession og havde ikke lært at skrive. Men da det ved de kjob, han sluttede, naturligvis var nødvendigt for ham i det mindste at kunne skrive sit navn, så gjorde han sig megen umage for at opnå denne færdisrhed, men det blev ham dog ikke muligt...
da.etk.JAT_06_0_01122
Degnen Nielsen i Klitlund, Råbjærg, havde ord for at kunne vise igjen. En gang havde en mand i Klitlund, som hed Dommer-Niels, forlist hans plovøkse om natten, og så gik han hen til degnen og spurgte ham, om ban kunde ikke vise den igjen. Jo, det kunde nok hænde, han kunde det; om han ikke havde nogen mistænkt? Jo, han troede, Kræn Lyng havde taget den,...
En lever af en høne og ikke af en kanin, Gud bevare allerkjæresten min ! jeg vil ønske, jeg var i hans kammer foruden al klammer, ikke for min ære at forspilde, men for at tale med ham, som jeg så gjærne vilde; han gav mig et forgyldent skrin, skrinet var mit hjærte stort, der var tre forgyldte bogstaver på, den første var en E, jeg vil ham så gjærne med...
I Soderup (Merløse herred) kirkes ydermur er indsat en firkantet sandsten med følgende indskrift: mendiske betenck altid at bede gud om then hellig ån, syndernes forladelse en god tolmodighed oc en salig auf ganng vid Jesum Christum vor herre! CLAUS BOETII PASTOR HUI LOCI OBIIT ANNO MDLXX. Ved afdøde provst P. W. Beckers omhu er denne indskrift bleven...
På porthammeren på Chr. Gyllings gård i Stavns står følgende indskrift skåren meget smukt: Går ind ad den snevre port Mat. 7 v. 13. 1706. Men den, som hereder alting, er Gud Ebr. 3 v. 4. Den øverste linje med omtrent dobbelt så store bogstaver rom den nederste. På den porthammer, der vender ind i mod gården, står: Jesvs leed vden porten Ebr. 13 v. 12....
Kjeldsen på Molgård var forst vornet til Mariager kloster, men så kjøbte ban sig fri ved at give en brun hoppe. Han var meget gudfrygtig på sin vis. Hver morgen sang han en lang salme, og det kunde da hænde, at han skulde på vandhuset, inden han blev færdig med den, men så sad han der og sk., og sang. Han skrev ret ordentlig for sig mon på jysk, og hvert...
Mens vi gik hjorder, kunde vi ikke vel ga pa vejene for det tattertøw. De lå ved gjærderne og bagte dem, og så stilte de dem an på fri mark med at stege flæsk og æg, for folk vilde ikke vel have dem ind. De havde gjærne en gris med dem og tiggede mælk i en botte til den. Det er en Tatter, der har sat dether hus, men det var et ordentligt menneske. Det er...
Den Gang a var en 15, 16 År, tjente a ved Jens Madsen i Øred, Øse Sogn. Hans Kone viste mig en Dag Cyprianus, som Manden var i Besiddelse af. Den var af Størrelse som Balles Læsebog, og Bogens Navn stod på Titelbladet med røde Bogstaver. Der stod et Råd i den til at undgå Hugormebid. Man tager en år-gammel Hesselkjæp, og når man så træffer en Hugorm,...
Der var en klog Mand i Rævild Skovhus, han kunde også mere end hans Fadervor, og han kunde malke Folks Køer. Han hed for Resten Kristen Sletting. Nu havde han jo ikke uden én Ko, men havde lige godt Mælk alle Tider, og på den Tid hans Ko ikke malkede, da var Naboens Køer altid syge. Det var lige sådan, når han kom i Træde med nogen, så blev deres Køer...
På Hvejsel Kirkeklokke står i 3 Linjer: Anno Christi 1601 den 16 Jvlii lod erlig oc velbyrdig Mand Palle Fasti til Mindstrvp støbe denne Klock til sin Sognekirke Hveysel Kirke af mig Adam Nielsen. Kolding. Psallam deo. Nedenunder to Våbenskjolde og Bogstaverne: P. F. K. I. Indskriften står nær ved den øverste Rand. Mellem hvert Ord er en Prik, og hvor...
En Ladefoged var meget stræng mod Bønderne, når de kom på Herregården for at gjøre Hove. En Dag, da de gik og høstede, kom han i fuldt Firspring ridende hen til dem, men Hesten styrtede, og han faldt af og brækkede Halsen. »Der fik Fanden en fed Steg,« sagde Folkene, og ingen græd over det. Der, hvor Hesten styrtede, blev en Blodpøl, og da de noget efter...
