I Buur i Dronninglund havde de mange køer, og så blev mælken sådan, at den løb sammen og blev sur, og de havde ikke en gang flode tilderes kaffe. De var altså noget forlegne med det, og de havde det sådan i tre år, for de troede ikke på hekseri og vilde ikke søge råd derfor. En gang kom nogle sypiger dertil, og de snakkede om det og fortalte, at de havde...
Hjemme i Vrensted boede en familie, der ansåes for at stå i pagt med Fanden. Den ejede Cyprianus og andre bøger, hvorefter den kunde gjøre ondt og hekseri. En dag havde konen omskabt sig til en hare. Jægerne fra Børqhim Moster fik øje på hende, og disses hunde forfulgte hende, indtil hun ad et hul i muren smuttede ind i huset, hvor hun havde hjemme. Da...
Ritmester Halling på Frisholt var det forfærdeligste menueske, der kunde være på jorden, og så lynende gal. Han vilde banke folk og var den største tyran, der kunde gå p"i tø ben. Han bankede en gang en kone, så hun fik en stcr pukkel på ryggen. Hun var nu også lidt tåbelig, for hun sagde sådan, at hun havde tre guder, og det var sol og måne og den...
Der fortælles, at en søndag alle folk var i kirke, og der ingen andre var hjemme i Hule mølle end en pige, stod hun og ragede op i nogle bøger, og da traf hun på Cyprianus og gav sig til at læse Fanden til sig. Nu vidste hun ikke, hvordan hun skulde blive skilt ved ham, og han gjorde fordring på hende, dersom hun ikke knude sige ham en ting, han skulde...
Sønnen i Sønder - mølle i Sevel var ene hjemme en søndag og gav sig til at se i bøgerne. Da finder han Cyprianus og læser Djævelen til sig. Han spørger om, hvad han skulde, og karlen står et øjeblik helt betuttet. Så siger han, at han skulde øse vandet af mølledammen. Men der var væld i den. Mens han nu arbejder på dether, får de bud efter præsten, og...
Ed pige her af Grønning, der hed Ma' Laster, tjente ovre i Lundø. En dag var mand og kone gået i kirke, men datteren og pigen var hjemme. Hun var meget for at se i bøger, og sa tik hun fat i en bog, der var kommen ud af mandens skab. Huu læste kjønt højt i den, og der stod: Vil du tale med Mikkel, så kast om. I det samme kommer datteren ind og er så rødi...
Hr. Lavrs i Voldum havde en karl, der var meget videbegjærlig. Han stjal sig ofte ind i præstens kammer, når præsten ikke var til stede, og så bøgerne efter. En dag stod han på stolen i Voldum kirke. Da sad karlen inde i kammeret og havde fået fat i Cyprianus og var kommen hen i de røde bogstaver, og så havde han læst Fanden til sig. Præsten kom ind, tog...
En midler gik en dag ude på mølledæmningen og fandt dér sådan en uhyrige smuk bog. Han tager den op og går ind i deres indrestue og vilde have den læst. Mens han sidder og læser, så kommer der en stor sort hund ind, og den sætter sig imeld hans ben på gulvet, og der sidder den og ser ham så vist op i ansigtet. De kunde nu ikke begribe, hvad mølleren blev...
På Als var der en gang en præst, der var troldkyndig. Pigen, der gjorde rent i præstens værelse, havde for vane at læse i hans bøger, nåt hun kunde komme af sted dermed. En dag, da præsten var i kirke, fik hun øje på en lille bog i rødt bind. den havde hun ikke set før, og hun gav sig straks til at læse i den. Kort efter begyndte enkelte fluer at flyve...
Noget før provsten døde, blev han af med sine bøger, og det var meget vigtigt for ham, ti den, der ikke får dem solgt, før han døer, hører Fanden til. Den tredje, der får dem, kan aldrig få dem afsat, han hører aldeles bestemt Fanden til. Henrik Smidt og Sebrian fik gårdmand Jens Pedersen i Kildebrønde,, heksepokisen fik gamle Sidse Jens Frederiks i...
En af de første kristne, som hed Cypri, havde en kone, som hed Ane, og hun var en hedning og et rigtig ondt asen, samt klog på alle sorte kunster. Hendes mand og andre søgte ofte at overtale hende til at blive en Kristen, men det lykkedes ikke, og hun øvede sine kunster, når lejlighed gaves. Hendes mand gjorde al skade god igjen, som hun øvede, for han...
De havde sådant et uheld med deres kreaturer på Baggesvogn, og så tog Ungers kone hjærtet ud af en stud og vilde brænde det. Hun tog to kvinder til sig, og de satte ild på og stegte det bjærte ved. Så havde hun også nogle bøger og læste Fanden til sig, men hun kunde nok ikke læse ham fra sig igjen. Anden dags morgen, da folkene kom der ind, da sad de to...
Der er to sammenbyggede gårde i Volstrup, der hedder Skovsgård. Den ene af mændene der havde hungen sig. Da præsten en aften kjører ud for at berette en syg, siger kusken til ham, forend de kom til kirkegården: "Da var a tilfreds, a kunde få ham at se." Præsten klappede ham på skulderen og siger: "Det må du ikke sige." Da de kommer lige forbi...
Præsten Ole Schytte i Vallekilde stod i pagt med Fanden, derfor gik han igjen og spøgede i præstegården i skikkelse af en hvid kalv. Da kalven en aften viste sig i gården, sendte den nuværende præst, provst Bech, sin pige op i kirken at hente tre bøger, og så sagde han til sin karl, Jørgen, at han skulde tage kalven i øret og trække den ned i engen på...
På en herregård var en gjengangerske, som aldrig lod folk i ro. Da kom en aftenstund en fattig mand og bad om nattelogi. Nej, det lod sig ikke gjøre, ti i nat vilde en hel del præster komme sammen her. Han sagde, at det kunde være, han kunde gjøre nytte, og man indrømmede ham da et lille kammer og en prås. Præsterne sad hver i sin stue med store lys og...
I slutningen af forrige århundrede døde i Frørup en gammel præst, Schurmann, og han blev efterfulgt af sin søn; men den gamle gik igjen og spøgede, så den unge måtte til at mane ham ned. Først bad han karlen hente sig en følgrime, og sagde så til ham, at han skulde vende sig om og tage den i hånden og trække bort med; men han måtte ikke se sig om. Ude i...
På Kjærgårdsholm i Salling har det været slemt med spøgeri. Hver aften kom en stor mand ridende ind i gården på en glindsende kulsort, men hovedløs hest. Han red i skarpt trav over broen og op for hoveddøren. Det var gjærne det sidste, man så til ham, men lige efter at han havde anholdt hesten for døren, hørte man hver aften det mest syndige spektakel i...
En herre fra Dueholm, Tøttrup, gik igjen, for han havde gjort så stor uret med skriveri og ejendomshandel fra først af. Så vilde de have ham manet. Der var en præst kommen fra Tisted og skulde møde ham her ved Handklit, og der var bleven lovet ham Tødso kald for det. De mødtes først ude på fjorden, præsten og gjengangeren. Karlene, der sejlede med...
På Trudsholm i Kastbjærg sogn boede en meget slem mand, der snød og bedrog folk ved enhver lejlighed og gjorde megen fortræd. Nu træffer det sig sådan, at han en gang rejser til Fyen og dør der og bliver begravet der ovre, men han kom alligevel hver nat til Trudsholm. Præsterne samledes den ene gang efter den anden, men kunde intet gjøre. De tændte svære...
Inærheden af gården Møgelkjær er en sø, som kaldes Hollet se. Der har ligget en gård i gamle dage. En dag der var fest, fandt de på at lægge en død gris i fruens seng og klæde den på. så den lignede hende . . . Gris i sengen, og derover blev han så harmet, at han skyndte sig ud af gården, men glemte derover hans boger. Han var knap ude af porten, forend...
