Den i 1861 afdøde kammerherre Sehestedt Juul til Rarnholt kjorte en gang fra Odense til Nilslevgård med fire blodsheste for. Så kjorte der en fuld bonde fra Fremmerslev, Søren Hansen, i en rædsom fart uden om ham Dagen efter kaldte han bonden til sig på Nislevgærd og skjældte ham ud. Du havde nok travlt i går, Søren Hansen, du kjorte jo, som du var...
Sehestedt Juul vilde se de gamle stuehuse i Lunde i Fremmerslev, inden de blev ombyggede. Hos Mads Jeppesens valen lille lav dør ind til sengekammeret, og den kunde ban ikke komme ind ad hverken sidelænds eller ved at huje sig. Et andet sted stødte han sit hoved på en bjælke. Det er ikke bygget til mig, sagde han så; men han var også en mand på nogle...
Skinner solen klar Kjmdeluiisse dag, folger megen sne derefter; er det gråvejr, er der ikke mere fare for vinter siden. Jakob Rasmussen.
Hr. Christian Sommerfeldt var præst i Farup og Asferg, før han kom til Skamby. En af hans jomfruer døde af smitsom syge, og så måtte ingen komme i flere måneder i den stue, hvor liget havde stået, og dørene blev tillåsede. Da stuen så endelig skulde åbnes, blev en dør lukt op ved hver sin side. og pæsten løb igjennem i fuld galop, så den grå kjortel fløj...
Den gamle pastor Amann i Vissenbjærg er bekjendt for sine brudevielser. Han sagde altid til brudefolkene: Alle dage ere ikke som denne dag. Dermed mente han jo, at der kunde blive megen fortræd i ægtestanden. Jakob Rasmussen.
Degnen Hr. Brons i Skamby kunde på den sorte tavle gjore de såkaldte regnekunster eller hegsekunster, som han kaldte dem. Et af børnene skulde tænke på et tal, multiplicere det med et andet, så dividere det o. s. v., og han kunde da nævne, hvad for et tal det var. Han var en meget dygtig kortenspiller især i polskpas. Desuden kunde han, når folk holdt...
Man sagde om præsten hr. Edsbjærg i Sondersø, at han var meget bange for en rød bynke, som stod på markerne. Han prækede en dag således: Johannes den Døber var ingen elsker af det jordiske, han gik i grove klæder. Da vågnede en mand fra Serup, som sad og sov, og råbte: Det måtte jeg nok tænke, for ellers havde han ikke solgt sit hus i aftes. Han...
Langerne til Kistrup var hårde herrer. Der var en 6, 7 stykker, hvoraf den ene forgav den anden og dømtes så til slaveriet og lignende. Jakob Rasmussen.
Værst var det dog i kammerjunker Fineckes velmagtsdage. Nar han kom, kunde han begynde ved den ene ende og så prygle alle de 80 bønder igjennem med sin store pisk. Når han så var færdig, tog han sin store hat af, og da stod der en røg op af hovedet på ham som af en skorsten. I hostens tid kunde han ligeledes begynde at prygle karle og piger fra den ene...
Efter 1801 blev det langt bedre på Dallund, men om end den nye herre var nok så god, var der dog så langt til de fleste marker, og det kunde da kun gå langsomt med al ting. Når de hostede, blev kun det halve slået af, og når de kjørte ind, tabtes det halve på vejen. Værst var det for dem, som skulde rive vej, de kunde fa mange læs at kjøre ind. For at...
En gang Ftneckcs bonder havde været i Bogense med korn og kjorte hjem ad en vej, som de ej matte komme på igjennem Gyldensten, smed de bommen af og pryglede Knuth og hans folk. som vilde standse dem. En gang Knuth kjorte ved Skamby, kjorte en af bonderne der ham i groften og slog ham. Knuth skrev til Finecke, at han skulde straffe den bonde, men det...
1 forrige århundrede var der på Hofmannsgave en herre, som hed La)igc. Han var hård ved bonderne, som den gang var fattige og hver dag skulde være hos ham og gjore hovning: men om natten skulde de arbejde for dem selv hjemme. Når de ikke stadig havde et lys stående at brænde på bordet, kom han og hans tjenere og slog dem, for de matte ikke sove for ham....
En anden hovbonde i Stensby, den såkaldte Hans Skrædder, kunde slippe fra alt sit arbejde med snak og træstreger. Han gjorde ikke noget, hvor han kom, og det var vel, fordi hans kones moder havde tjent på Dallund og været til nådigherrens tjeneste. Han og en hel del andre bønder kjorte til vandmøllen om sondag formiddag og sad så og drak brændevin, lige...
Når bønderne om foråret skulde til hove at så sæden, måtte de have deres heste fra og bede i det lange græs, før de kunde begynde. Der var ikke ret mange heste på godset, der kunde rejse dem selv, og når de nu pløjede med fire eller segs heste for en af de gamle store hjulplove, så slog undertiden den ene hest den anden om, så at de faldt allesammen....
På Dallund gods var der forhen en 80 hoverigjørende gårdfæstere, og de var inddelte i fire roder. Der var gjærne en rode dernede ad gangen at arbejde. Så arbejdede de omkap med hinanden, for det gjaldt om at blive Først færdig, de havde jo den lange vej at gå til hjemmet. Især havde de en lang vej, når de var i de Himmelstrup skove at hugge de store...
Mens F. J. Dewitz var på Frederiksgave, var der en gammel Troldmand Lars Bøn fra Veflinge, som tit kom til Gården og gjorde Skarnsstreger. Han forudsagde ofte Generalen, når han drog ud på Jagt, hvad Udfald den vilde få, og når Generalen forbød ham at være på Gården, krøb han op i nogle store, gamle Træer. En Gang Kongen kom gjennem Fyn, blev han ført...
I afdøde Mads Jensens Gård i Torup, Skamby Sogn, spøger det. Der høres både Raslen og Skraben på Loftet. Pigen tør ej ligge i sit Kammer der neden under. Jacob Rasmussen, Stensby. Skamby S., Skam H.
Der er Spøgeri i Østrup Præstegård, og Præstens Heste kan ikke lade sig kjøre ind i Gården, efter at det er blevet mørkt, men må ledes derind. I Lunde Præstegård er der også Spøgeri. Østrup S., Lunde H. Jacob Rasmussen, Stensby.
da.etk.DSnr_05_0_00920
I en Gård i Båstrup er der i Foråret 1892 set et Gjenfærd. Det viste sig som en Pigeskikkelse eller hvid Dame. Skamby S., Skam H. Jacob Rasmussen, Stensby.
En af Rugårds Ejeres Fruer (vist Hr. Juels) sagde, mens hun var i Live, at hun alle Tider vilde gå derfra og til Ventelykkegården, som ligger et Stykke derfra, af Græmmelse over hendes Mands Hårdhed imod hende. Efter hendes Dod er hun også set gående der som en høj, sort, tilsløret Dame. Niels Pedersen, forhen Arbejder på Rugård. Veflinge S., Skovby H....
